Læsetid: 4 min.

Kriminelle impulskøb

23. juli 1997

"Jeg har siddet som formand for Straffelovrådet indtil for et par år siden. I vores sidste betænkning havde vi en lang fortegnelse over alle de betænkninger og udtalelser, som vi havde afgivet gennem årene. Og man kan næsten se af listen, at på et vist tidspunkt i 1980'erne holder politikerne og det administrative system op med at bede om forudgående sagkyndige vurderinger, når der er et problem. Det er, som om man frygter, at strafferettens praktikere vil komme med argumenter, der kunne stoppe de kriminalpolitiske impulskøb."

Professor, dr. jur. Knud Waaben til DJØFbladet

DANSK STRAFFEPOLITIK har sluppet forbindelsen med sund fornuft. Det er det, han siger, dansk strafferets gamle kloge mand, den 76-årige Knud Waaben, der var fagets respekterede professor ved Københavns Universitet 1955-91. Medlem af Straffelovrådet fra 1960 og Rådets formand fra 1971-95.
Han var den, der ofte førte pennen, når en human kriminalpolitik skulle føres ud i livet. I de år var ledetråden, at frihedsstraf slipper vi nok ikke helt udenom. Ikke så meget, fordi den hjælper på synderen. Det gør den yderst sjældent. Men fordi andre menneskers følelser - den såkaldte folkelige retsfølelse - kræver det, og fordi nogle mennesker nu engang er så farlige for andre, at det er bedst at have dem under lås og slå. Men ellers: Så lidt frihedsstraf som muligt.
Selv forklarer Waaben i DJØFbladet:
"I 1970'erne havde vi en periode, hvor alle politiske partier endnu var enige om at sige: nedkriminalisering, færre straffe, færre mennesker i fængsel. Find alternativer til frihedsstraf".
Waaben tilføjer:
"Det klima er ændret."

MED I BILLEDET hører også, at mange af efterkrigstidens ledende politikere selv havde prøvet at sidde i fængsel.
Den oplevelse havde nazisterne beredt f.eks. SF's Axel Larsen, de konservatives leder Poul Sørensen og hans partifælle Knud Thestrup, der var justitsminister 1968-71. Denne ufrivillige indsigt i de indespærredes vilkår var med til at skabe politisk konsensus om anstændige forhold i fængslerne og færrest mulige i dem. Politikere og fagfolk havde samme forestilling om virkeligheden.
Generationen af hæderfuldt fængslede politikere er døet ud. Den er afløst af årgange, der ser ganske anderledes på sagen: Hård kriminalpolitik er simpelthen god at markere sig på.
Nationale politikere er klemt fra tre sider på én gang: globalisering, liberalisering og decentralisering (af opgaver til amter og kommuner).
Tilbage i det råderum, hvor Christiansborg kan vise handlekraft, bliver kun fiflinger med skattesystemet, iværksættelse af store anlægsarbejder - og straf i alle varianter, både inden for og uden for straffeloven.
Et blik over skulderen bekræfter da også, at det har været på netop disse gebéter, vore folketingsmedlemmer i det seneste årti har ydet deres mest livfulde udfoldelser.

INSPIRATIONEN til de frådende lov-og-orden kampagner er amerikansk og hænger sammen med tv-billedet. Hér - om ikke andre steder - blomstrer forbrydelser.
Kast et blik på vore tv-stationers programudbud. De er praktisk talt et katalog over straffelovens forskellige former for gerningsindhold. Intet under, at folk begynder at føle sig utrygge. Så kan de dér blødsødne kriminologer nok så mange gange diske op med, at begåede ugerninger ikke er i stigning, men nærmest falder, og at fængslinger faktisk snarere hører hjemme blandt problemerne end blandt løsningerne. Det gider vi ikke høre på. Vi vil meget hellere råbe hørt! ad de politikere, der på den voldshærgede tv-skærm kræver flere sat mere i spjældet.
Dommerstanden lader sig rive med. Formanden for Dommerforeningen forklarer i Politiken:
"Den holdningsændring, der er opstået i retning af, at man ikke vil finde sig i vold længere, præger også dommerne."
Ikke overraskende ender hele det med, at flere bliver idømt frihedsstraf.
Professor Flemming Balvig, der er Knud Waabens arvtager på Kriminalistisk Institut, kunne i mandagens Ret Beset i denne avis pege på, at Danmark fængsler unge under 18 år langt hinsides, hvad FN's Børnekonvention tillader.
Balvig fremhæver også, at i forhold til antallet af anmeldte voldsforbrydelser synes Danmark at have europæisk rekord i idømmelsen af ubetingede frihedsstraffe, nemlig 18 for hver 100 anmeldelser. For Tyskland er det senest foreliggende tal én procent.
Som Balvig gør opmærksom på, giver fængselsmiljø-erne de unge en indførelse i et fællesskab, de også kan forbinde sig med, når de - i hvert fald midlertidigt - kommer ud igen: nemlig rockernes.

KRIMINALSTATISTIK er noget indviklet noget, og - som Balvig selv understreger - sammenligninger mellem forskellige landes opgørelser er vanskelige.
Efter at Balvigs oplysninger gav genlyd på Jyllands-Postens forside og derfra i den ganske medieverden, har Venstres retspolitiske ordfører Birthe Rønn Hornbech da også i går udsendt en pressemeddelelse med overskriften:
"Balvigs statistik modbeviser ikke uden videre, at vi er blødsødne."
Blødsødne? Nå, dét er vi stadigvæk! Javel så.
Må vi foreslå, at et skænderi om statistiske opgørelser viger pladsen for en ægte politisk diskussion:
Hvad tror vi, vi opnår ved at sætte flere mennesker - og flere unge mennesker - i fængsel?
Kan vi ikke finde på noget fornuftigere at gøre med dem?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu