Læsetid: 3 min.

Krise i Charlottenborg Udstillingsbygning

Har bestyrelsesformand Erik Steffensen levet op til de krav, man må stille til en formand udpeget af kulturministeren?
15. februar 2007

Arbejdsgruppen, som forberedte en nyordning for Charlottenborg Udstillingsbygning (CU) skrev, "...at den fortsat skal fungere som kunstnernes hus...", og at de kunstnergrupper, som nu er i konflikt, måtte forudse nye vilkår, men ikke generel udelukkelse.

Direktøren politiserer

Efter ét år ser vi en ledelse tolke bekendtgørelsen kreativt og ignorere vejledningen i arbejdsgruppens rapport. Symptomatisk erklærer bestyrelsesformand Erik Steffensen, at huset nu skal hedde Charlottenborg Kunsthal, en ændring uden for CU's kompetence.

Direktør Bo Nilsson har afvist Grønningen i al fremtid! Mens Kulturministeren svarer på Grønningens klage, at det fortsat skal være muligt at udstille i CU, "...og at direktørens opgave er at foretage en kvalitetsvurdering i forhold til institutionens samlede profil".

Vor flinke minister forklarer, at direktøren nok ikke mener sit afslag, som det læses! Trods dette gule kort har direktøren to måneder efter afslaget endnu hverken bedt om oplysninger til belysning af Grønningens projekt eller svaret på Grønningens krav om begrundelse. Til Information fortæller Erik Steffensen, at Sammenslutningerne ikke længere er en del af udstillingsbygningens profil. Sådan ydmyges et ministerium. Direktøren har udtalt, at det er uretfærdigt, at en gruppe ældre mænd, skal udstille gratis og have et privilegium på yngre kunstneres bekostning. Blot fordi de har gjort det i årtier. Det lyder politisk kønt - bortset fra diskreminering af køn og alder og en karikeret begrundelse.

Mange kunstnere er enige. Flere kvinder i Grønningen har haft det synspunkt inden de selv blev medlemmer. Men det er varmlufts-leflen for misundelse. Bo Nilsson har ikke antydet, at han vil gøre noget for kunstnerne eller et kunstnernes hus. Hvis det var hans sigte, var der plads til både nogle grupper, og variation af udstillingskoncepter og kunstnere i alle aldre og derudaf.

Selv om direktørens tanker ikke just afspejler bekendtgørelsen, så lyder han da seriøs - og anderledes nøgtern end Erik Steffensens jubelfiksering på international betydning. Hans planer sigter i øvrigt mod mindre aktivitet, mindre udstillingsareal og fleksibilitet og endnu engang ombygning af cafeen. Til disse for kunsten så tvivlsomme formål vil han spendere 150 mio. kr.

Formandens svigt og dobbeltspil

Erik Steffensen er hovedansvarlig for det aktuelle kup mod CU som et kunstnernes hus. Det er hans ansvar: at direktørstillingen blev slået op inden bestyrelsens første møde, og at bestyrelsen ikke har fastholdt sin opgave: at fastlægge retningslinier for direktørens arbejde (strategi, vision og overordnet udstillingsplan). Besvarelsen af ansøgninger er begyndt uden de nødvendige retningslinier vedrørende eksterne ansøgere og blik på habillitetsproblemet: at direktøren skal vælge mellem egne og andres projekter. Retningslinier findes ikke! Grønningen har bedt om aktindsigt uden at få svar.

Derfor er banen ladt åben, og Bo Nilsson kan forvanske Udstillingsbygningens profil og indføre sin egen direktørprofil.

Det burde ellers af Bekendtgørelsen være begribeligt, at CU skal være "... til gavn for kunstnerne", (som det diskret står i formålsbeskrivelsen). Strukturen i profilen som et kunstnernes hus træder frem flere steder:

- Forårsudstillingen. Som den unge hjørnesten i helheden, tjener den som indgang til offentlig virksomhed.

- Sammenslutningernes forening er repræsenteret i bestyrelsen. Det burde afværge ethvert forslag om generel udelukkelse.

- 6 af 12 bestyrelsesmedlemmer inklusive formanden skal være kunstnere. Langt flere, end det er sædvane ved museer og kunsthaller.

- CU's historie. Hvis Brian Mikkelsen virkelig med et hug havde sluttet dens tid som kunstnernes hus, så havde han sagt det!

Men hvorfor skulle København have en stats-kunsthal, mens andre byer i høj grad selv må finansiere deres institutioner? Det er ansvaret for kunstnerne, der legitimerer at CU er statslig.

Erik Steffensen har flabet omtalt sammenslutningerne som "kammerateri". Hvad siger hans egen karriere? Bag hans støtte til direktørens stil ligger dobbeltspil. Han var selv medlem af Grønningen, indtil han gik ud med henvisning til sit ny formandshverv. Derpå dukkede han op i Den Frie Udstilling, den sammenslutning som ejer Den Fries Bygning, og som frem for nogen objektivt har fordel af, at CU skifter kurs og de udviste måske dukker op som ydmyge lejere.

Kulturministeren

Brian Mikkelsen vil næppe med forsæt favorisere Den Frie Udstilling og heller ikke de professorer i Den Frie: Hein Heinsen, Bjørn Nørgaard og Erik Steffensen, som på forskellig vis har bistået ham. Men hvis CU's ledelse - fritaget for kvalificeret overblik - får lov til at gennemføre sin egopolitik, og vride armen om på kulturministeriets fair behandling af sammenslutninger, så bliver han ansvarlig og pådrager sig det penible 'at favorisere sine venner'.

Ole Sporring er billedkunstner, professor, medlem af Grønningen, og tidligere bestyrelsesformand ved Charlottenborg Udstillingsbygning 2001-2005

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu