Læsetid: 4 min.

Kristen indflydelse på amerikansk udenrigspolitik

Den kristne, evangeligske kirke i USA har en stigende indflydelse på udenrigspolitiske anliggender, og deres engagement og interesse i amerikansk uderigspolitik vil formentlig blot øges
1. august 2006

Medens i ny-konservatismens tiltrækningskraft i USA er i klar aftagen, så er det ikke tilfældet med den evangeliske menigheds ? og har også øvet betydelig indflydelse på udenrigspolitikken.

Der er varierende skøn over størrelsen af det trosbaserede samfund, men at det er formidabelt, lader sig ikke fornægte. Tilbage i midten af 1970'erne blev det anslået til cirka en tredjedel af befolkningen, og det synes at have vokset siden. En undersøgelse foretaget af magasinet Newsweek i 2005 viste, at godt 90 millioner amerikanere anså sig selv som evangelisk kristne. Det synes, at Pinsebevægelsen (Pentecostals), sydstats-baptisterne, tv-prædikanterne og utallige andre grene af den temmelig magtfulde Kristne Koalition vil forblive på den amerikanske politiske scene i endnu en rum tid.

At være stor ? og i stigende grad også bedre organiseret, omfattende grundlæggelse af læreanstalter og universiteter, der skaffer tilhængere med udvidede færdigheder inden for sfærer som trosbaseret politik og udenrigsanliggende, betyder også, at bevægelsen er temmelig forskellig i sine anskuelser. Mange betragter sig selv som værende 'progressive' i de synspunkter, de repræsenterer, skønt størstedelen klart er en del af højrefløjen.

Mellem

Hvad angår samfundet i almindelighed, stammer den politiske interesse primært fra troen på, at USA er et udvalgt land, 'byen på bjerget'. "Vi er styret af en magt ? højere end os selv ? som har skabt os i Herrens billede," fastslog George W. Bush i sin tiltrædelsestale.

Amerika anses for 'den frelsende nation', dvs. nationen, der er udvalgt af Gud til at opfylde de bibelske profetier. Faktisk skildres landet i historiske termer som en 'genfødt kristen nation'? en nation, der er tildelt et særligt ansvar, og som med 11. september og forskellige andre nylige hændelser udfordres i stigende grad.

Amerikanske evangeliske grupper har brugt megen tid og penge på at kæmpe for særlige sager i selve USA, og generelt imod moderne udviklingstendenser, eksempelvis for bøn i skoler samt imod abort, udviklingslæren og udvidelsen af homoseksuelles rettigheder. Senest har kampen fokuseret på spørgsmålet om stamcelleforskning.

Den evangeliske udenrigspolitiske dagsorden er over tid blevet bredere og har ført til øgede udtalte krav til USA om selv at følge mønsterværdige kristne politikker. 'Principperne for et kristent engagement', som de kaldes i visse dokumenter, er ikke udelukkende forbundet med sager om familieplanlægning og abort, men rejser også nogle mere generelle spørgsmål om udvikling og miljø.

Det hævdes ? i modsætning til de sædvanligt gældende interessebaserede og 'realistiske' udgangspunkter ? at handelsmønstre bør ændres som en del af bestræbelsen for at reducere global fattigdom. Anden væsentlig bekymring er forbundet med spørgsmål såsom krisen i udviklingslandene, mangel på sundhedspleje, spredningen af hiv/aids, utilstrækkelig føde, slaveri og handel med sex. Endnu et forlangende findes i den holdning, at amerikansk udenrigspolitik bør belønne de lande, der respekterer menneskerettigheder og ikke belønne, men snarere anvende sanktioner over for de lande, der overtræder eller fornægter sådanne rettigheder.

Det gudscentrerede syn på internationale anliggender omfatter også solidaritet og støtte til dem, der er forfulgte for deres synspunkter i forskellige dele af verden, særligt i muslimske og kommunistiske dele. Lande som Sudan, Pakistan, Uzbekistan, Nord-Korea, Saudi-Arabien og lejlighedsvis også Kina er i fokus for kritisk drøftelse.

Især ét land er blevet genstand for kritik: Sudan. Kampene, som har raset der i næsten to årtier, er blevet fremstillet som en kamp mellem en islamisk fundamentalistisk regering i nord og den kristne bevægelse i syd. Med opfattelsen af et nyt holocaust ? denne gang på kristne ? har evangeliske stemmer efterlyst mere beslutsom handling og mere eksplicit international og amerikansk indgriben i konflikten.

Den evangeliske mistænkeliggørelse af internationale institutioner er generelt høj, og det gælder især FN. Mens de moderate i bevægelsen gerne vil indrømme, at FN grundlæggende gør et godt stykke arbejde på områder som udviklingsbistand, kvinders rettigheder eller kampen mod aids, så betragter de, der opfatter Bibelen bogstaveligt, organisationen som dyret profeteret i Åbenbaringen (13: 15-17). FN anses så som vehikel for Anti-Krist, dvs. en verdensregering i venteposition, og en sådan som vil begrænse religionsfriheden.

Som eksplicit 'post-kristent' ses EU i almindelighed som det profeterede organ, der til syvende og sidst vil blive til de 10 kongedømmer, som vil forsyne Anti-Krist med sin dyriske magt. Det anses som en superstat i sin forberedelse på at overtage al regerings-, økonomisk- og religiøs magt i verden, og i den forstand et genoplivet romersk imperium.

Israels særlige rolle

En trosbaseret opfattelse af internationale anliggender indebærer også, at spørgsmål, der vedrører Mellemøsten, får meget opmærksomhed.

For dem blandt de evangelisk kristne, som billiger profetien om 'verdens undergang' har Israel en særlig rolle at spille. Israel opfattes også som et land, der i lighed med Amerika er udvalgt af Gud. Et stigende internationalt engagement har således på det seneste indebåret, at de evangelisk kristne anses som 'Israels bedste ven'.

Støtten til det bibelske Israel har ikke alene indebåret foranstaltninger som at hjælpe jøder til at returnere til deres oprindelige hjemland, men også til at modvirke enhver fredsplan, der synes at være i konflikt med opfattelser af det bibelske Israel. Derfor fordømmes også en adskillelse fra Gaza ligesom mere generelt ethvert kompromis, der måtte efterspørges ved en to-stats-løsning.

Alt i alt er de evangelisk kristnes interesse for udenrigsanliggender højst sandsynligt kommet for at blive og vil formodentlig tillige øges i takt med de forskellige globaliseringstendenser, der også påvirker Amerika.

Det fremgår, at kristen tro og tillid til bibelske profetiers relevans vil være én måde at fortolke og reagere på disse udfordringer. Endvidere vil denne holdning påvirke relationerne til andre lande og som oftest være i konflikt med den realpolitiske tilgang, som i flere tilfælde har påvirket måden, USA har ageret på i eftervirkningerne af 11. september og 'krigen mod terrorisme'.

Pertti Joenniemi er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier - DIIS

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her