Læsetid: 4 min.

Kristen modstand viser vejen

Tænk hvis Iraks oprørsstyrker og Hamas brugte menneskeskjolde i stedet for menneskebomber. De vestlige fredsbevægelser har meget at lære af de gidseltagne kristne fredsaktivister i Irak
14. december 2005

Tænk hvis Iraks sunnioprørere havde besluttet sig for at konfrontere verdens stærkeste militærmagt med en menneskekæde af ikke-voldelig modstand. Eller hvis Hamas brugte menneskeskjolde i stedet for menneskebomber imod Israel

Det er en sådan bevægelse, de fire medlemmer fra Christian Peacemaker Teams (CPT), der nu på 3. uge holdes som gidsler af opørere, har forsøgt at opbygge i Irak. Og det er præcis den model, som fredsbevægelser i USA og Europa burde anlægge for at udfordre Bush-regeringen og dens imperiale ambitioner.

I stedet har det været overladt til et dusin CPT-aktivister at stå imod 150.000 'koalitionsstyrker' og de lige så voldelige og skruppelløse oprørsstyrker.

Fredsbevægelsen burde ikke have nøjedes med "billig aktivisme" (som en af gidslerne betegnede sin indsats, fra før han rejste til Irak), der er kommet til at opfatte lejlighedsvise protestmarcher i New York og Washington DC som tilstrækkeligt modspil til den imperiale besættelsesmagts vold.

Ikke-voldsaktivister

Der var en kort periode efter invasionen - før oprøret havde rodfæstet sig - hvor fredsbevægelserne kunne have gjort en forskel i Irak.

I stedet for at afskrive Irak som tabt til Cheney og Rumsfeld og holde sig til verbale undsigelser - eller værre endnu - støtte de voldelige oprørsstyrker, burde fredsbevægelserne have sat alle kræfter ind på at hjælpe irakerne til at skabe en ikke-voldelig bevægelse, der kunne yde modstand mod såvel besættelsesmagten og den oprørsvold, dens tilstedeværelse avler.

Det var nøjatig den mission, der førte CPT til Irak, og dette er grunden til, at dennes bevægelses arbejde har fået stor betydning i de andre lande, hvor den er aktiv - fra Colombia til de besatte palæstinensiske områder. Netop i Palæstina har jeg flere gange bevidnet, hvordan CPT's aktivister har skabt store resultater i de lokalsamfund, hvor de arbejder. I første omgang begrænser de deres rolle til at 'bevidne' besættelsens og krigens vold, hvilket dog allerede er en meget væsentlig opgave, fordi de pågældende regeringers og guerillagruppers evne til at skjule sandheden fra verden er særdeles afgørende for, om voldsovergrebene kan fortsætte.

Efter at have etableret sig og vundet tillid blandt de lokale går de så over til også at agere barriere mellem de besatte og besætterne. Fredsaktivist Rachel Corries død (hun blev dræbt af en israelsk bulldozer i 2003) er måske det mest dramatiske eksempel på de farer, ikke-voldsaktivister byder sig selv, men det er i mindre dramatiske, men ikke mindre farlige daglige konfrontationer mellem civile og soldater, at jeg har set CPT vise sit værd.

Jeg har ikke tal på de gange, jeg har set CPT-medlemmer lægge sig imellem israelske soldater og palæstinensiske civile - ofte for unge eller for gamle eller svage til at kunne beskytte sig selv - og stoppe en voldshandling, der kunne have medført psykiske ar hos såvel gerningsmand som offer i resten af deres liv.

Ja, det er lige netop, fordi CPT er motiveret af ønsket om ligefuldt at anerkende menneskeligheden hos besætteren som hos den besatte, at bevægelsen har kunnet udvirke små mirakler i De Besatte Områder og har fået så mange venner i Irak trods sin kun ret beskedne tilstedeværelse.

Fredskaravane

Beklageligvis har CPT kun alt for sjældent fået tilslutning fra andre aktivister, der ville udvise samme engagement. Det skyldes ikke manglende forståelse for, hvor stor betydning en sådan indsats kunne få. Som et medlem af gruppen United For Peace and Justice bemærkede til mig kort efter invasionen. "Tænk hvis tusinder af universitetsstuderende strømmede til Irak, fortalte om hvad de så, og hjalp med at opbygge en ikke-voldsbevægelse." Men ideen forlod aldrig tankestadiet.

Tilsvarende skulle over 100 europæiske fredsaktivister have sluttet sig til en 'fredskaravane' til Irak på etårsdagen for invasionen. Aktionen blev aflyst af sikkerhedsgrunde, efter at fredsaktivister forinden var blevet bortført af oprørere. Sikkerhedssituationen afholdt imidlertid ikke CPT og enkelte andre internationale fredsgrupper i Irak såsom Ponte per Baghdad og Occupation Watch fra at bevæge sig åbent rundt i Irak, mødes med græsrødder og religiøse ledere og hjælpe med at bære sårede ud fra Falluja og Najaf under de amerikansk-britiske styrkers belejringer af disse byer.

Men er fredsaktivisterne stort set fraværende fra Irak, har til gengæld mange unge republikanske studerende forladt trygge praktikophold i konservative tænketanke som American Enterprise Institute og Heritage Foundation eller konsulentfirmaer for at tage en lukrativ læreperiode i Den Grønne Zone. Og lidt over 190.000 unge amerikanere har ikke haft andet valg end at bruge måneder og år af deres liv på at agere besættelsesmagt i Irak.

Abu Ghraib

Det sidste, jeg så til CPT-medlemmerne i Irak, var, da de afholdt et fakkeltog på Tahrir-pladsen i Bagdad for at protestere imod det amerikanske militærs mishandling og tortur af irakiske fanger i Abu Ghraib. Dette var i slutningen af marts 2004, altså flere måneder før nogen i USA havde hørt om Abu Ghraib eller havde skænket det en tanke, hvordan vores væbnede styrker behandler tilfangetagne i krigen mod terror. Men CPT vidste udmærket, hvad der foregik i Abu Ghraib.

Det var derfor, de var taget til Irak: For at 'bevidne' besættelsens daglige realiteter og grusomheder. Og de var fast besluttede på, at irakerne skulle forstå, at de var amerikanere og vesterlændinge, som var parat til at sætte deres eget liv ind på at protestere imod sådanne overgreb. Skammeligt er det, at der skulle denne gidseltagningstragedie til, før vi andre begyndte at lytte til deres budskab.

Mark LeVine er professor i moderne Mellemøsten-historie og islamiske studier ved University of California. Han udsender inden længe bogen 'Why They Don't Hate Us: Lifting the Veil on the Axis of Evil'

© History News Network og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu