Læsetid: 6 min.

Kritik af arabisk initiativ

I bedste fald virkningsløst; i værste fald direkte skadeligt. Sådan opsummerer flere mellemøst-eksperter 'Det arabiske initiativ', det storstilede program for dansk indflydelse i Mellemøsten, som VK-regeringen lancerede i 2003 efter invasionen i Irak. Per Stig Møller forsvarer
23. januar 2006

En ombudsmand i Jordan, kvinder og medier i Yemen, menneskerettigheder i Marokko, et dialogcenter i Marokko og en fond med støtte til mellemøstlige iværksættere - det lyder som støtteprojekter, ingen kan være imod.

Men flere forskere kritiserer nu Det arabiske initiativ, Danmarks ambitiøse program for indflydelse i Mellemøsten.

Mellemøst-eksperten Lars Erslev Andersen siger: "Danmarks arabiske initiativ er en variant af det amerikanske 'Greater Middle East Project', som går ud på at bombe med den ene hånd og lave dialog med den anden. Dét er ikke ret idealistisk. Men herhjemme bliver det fremlagt med floromvundne ord om demokrati, reformer og partnerskaber. Og det skulle man lade være med. Det er en dialog, der er invaderet af magt."

Ifølge udenrigsminister Per Stig Møller fremmer Danmark med det arabiske initiativ demokrati, menneskerettigheder, kvindeinddragelse og mediefrihed i Mellemøsten.

Men også Lars Erslevs kollega på Syddansk Universitets Center for mellemøststudier Jakob Feldt er kritisk over for slagordene:

"Demokratiseringsfeltet er stærkt problematisk, fordi det er politisk motiveret. Det er en bedrevidende kolonialisme - og hvis vi virkelig var interesseret i dialog, ville det give langt større mening at forske i denne kolonialisme. Vesten har jo aldrig kunnet holde fingrene fra Mellemøsten, og i dag siger vi som altid, at vi vil bestemme over dem, fordi vi vil dem det godt," siger Jakob Feldt.

Det var Per Stig Møller, der i 2003 rejste Mellemøsten tyndt for at lancere Det arabiske initiativ for de lokale politiske ledere.

"Vi vendte den pyramide rigtigt, som amerikanerne havde vendt forkert," siger han i dag. "USA startede jo det her ved oppefra og ned at sige: I skal have demokrati. Og det fik folk i Mellemøsten til at stejle og sige, at I skal da ikke komme og fortælle os, hvad vi skal have. Så vendte jeg pyramiden om og sagde: Vi starter nedefra. Hvis der er reformønsker, kan vi støtte dem."

Ud over at overveje, om dette er en ægte dialog, burde vi også overveje, om vores idealer er realistiske, og om vi selv overholder dem, mener Lars Erslev Andersen:

"Demokrati virker kun, hvis basale politiske rettigheder og retsikkerhed er garanteret, og det er ikke tilfældet i Mellemøsten i dag. Det ville derfor være mere oplagt at fokusere på rettigheder i stedet for demokrati, hvis man dermed blot mener retten til at stemme. Mens demokrati af mange i Mellemøsten bliver mødt med skepsis, fordi det ses som udtryk for vestlig dominans, der bestyrkes af de mange uheldige sager med tortur, vilkårlige mord på formodede terrorister etc., vil de fleste folk se rettigheder som et entydigt gode. Dog ikke de enevældige regeringer, og det er jo netop problemet," forklarer han.

Ifølge Lars Erslevs kollega fra Mellemøststudier på Syddansk Universitet Jakob Feldt forsøger Danmark at gå på to ben i Mellemøsten:

"Vi vil deltage i krigen, der vil indføre demokrati, og samtidig prøve at indføre demokrati på andre måder. Men det er hamrende naivt at ville bruge jernnæve og fløjlshandske på én gang. Hvis USA vil bestemme, hvordan Irak skal se ud, må de banke irakerne. Det arabiske initiativ er i virkeligheden den politiske del af et militært og politisk pres, som skal vise, at vi står og ånder dem i nakken."

I Cairo er Jakob Skovgaard-Petersen direktør for det dansk-egyptiske Dialoginstitut, der skal hjælpe til at skabe dialog mellem danskere og arabere og assistere reforminitiativer i den arabiske verden. Han erkender, at initiativet har sine begrænsninger.

"Hvis det sælges på, at nu går vi ned og demokratiserer araberne, får det svært ved at leve op til forventningerne. Men siger vi, at Danmark gerne vil styrke forståelsen af Mellemøsten herhjemme og forståelsen af retsstat og demokrati dernede, kan det godt spille en rolle på langt sigt. Det er et af mange initiativer i Mellemøsten, og USA giver jo langt større beløb - som igen blegner i sammenligner med udgifterne til krigen i Irak."

Den nye virkelighed

For første gang i sin historie laver Danmark udviklingsbistand samtidig med, at vi selv er en besættelsesmagt. Har vi omstillet os til den nye virkelighed? Per Stig Møller mener ikke, at Irakkrigen står i vejen for Danmarks indflydelse.

"Det kan du ikke sige. Tager du Bahrain-topmødet i november, hvor vi både mødtes med de arabiske ledere og for første gang fik ngo'erne med ved bordet, var amerikanerne der også. I vores Fund for the Future (den nye økonomiske fond, der giver støtte til små iværksættere, red.) lægger amerikanerne halvdelen af pengene. Det vil de jo alle gerne have. Hvis jeg skal sammenfatte alle de samtaler, jeg har haft med arabiske ledere, er konklusionen, at ingen ønsker 'the Clash of Civilisations'. Det er dette clash, Al Qaeda, Taliban og kalifat-folkene ønsker, og det her handler om at forhindre, at de får deres ønske opfyldt."

Lukkede øjne

Nu er spørgsmålet blot, om man modarbejder ekstremisterne ved at blande sig eller holde sig væk.

Lars Erslev forklarer problemet med den missionerende hjælp: Man lukker øjnene for de problemer, der findes.

"Mens Per Stig Møller besøgte Yemen og talte demokrati i hovedstaden, foregik der en massakre nordpå i landet. Et område, som i hundreder af år har haft en balance mellem sunnier og shiaer, er ved at gå op i limningen på grund af nogle hard core sunni-islamistiske grupper, som formodentlig er forbundet til Al Qaeda, men i sin tid har hjulpet præsidenten til magten og derfor tolereres. Også af os. Det er ikke godt. Og for oppositionen får det os til at fremstå dobbeltmoralske, akkurat som når vi støtter den saudiske krig mod terror uden om enhver retssikkerhed" siger Lars Erslev Andersen.

" Og så er der lige det med, at demokrati i Mellemøsten ofte står i direkte modsætninger til reformer - fordi folk ofte vil stemme de reaktionære, islamiske partier til magten. Det grænser til det kyniske at fremhæve, som Per Stig Møller fornylig gjorde det, palæstinensernes kommende valg som en succes uden at forholde sig til, at Hamas formodentlig vinder - og at det sandsynligvis vil betyde, at EU's støtte til palæstinenserne bliver reduceret," siger Lars Erslev Andersen.

Pyramidetilgangen

Per Stig Møller er enig i, at den største udfordring består i at udvikle uden at fremmedgøre og radikalisere.

"Vi har set gennem Europas historie, at hurtige liberaliseringer skaber utryghed, så folk jager over til det, der ikke skaber forandringer. Det bygger al-Qaeda på, men du ser det med nazismen og kommunismen i trediverne. Hvis du vil forhindre det moderne, løber du over i det totalitære, som lover en komplet løsning - hvad reformerne jo ikke kan, fordi de er disparate. Det er en meget stor udfordring, som vi forholder os til med pyramidetilgangen: At vi bygger nedefra og respekterer, at disse samfund er forskellige."

Nytte herhjemme

Det er dog ikke her, man skal finde Det arabiske initiativs positive side, hvis man spørger eksperterne.

"Man skal vende strømpilen den anden vej," siger Jakob Feldt. "Den største nytte består i, at vi danskere bliver klogere på, hvad der foregår dernede. Og den kulturelle udveksling, der kommer med for eksempel festivalen 'Images of the Middle East', er fortrinlig."

Også Jakob Skovgaard-Petersen lægger vægt på effekten i Danmark:

"Mellemøsten ved mere om Vesten end omvendt. Mange danskere har af gode grunde et meget begrænset kendskab til den arabiske verden, som i dag er rykket så meget tættere på. For eksempel overbetoner man i Danmark Islam alt for meget i forklaringerne af, hvad der sker hernede. Selv de islamistiske partier er i den grad partier af det 21. århundrede: Massebevægelser som rekrutterer og arbejder på en måde, man slet ikke kendte her for 200 år siden," siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu