Selv om mindst tusind indvandrerkvinder står til at miste deres kontanthjælp i det nye år, får de alt for lidt hjælp til at undgå det.
Den kritik rejses fra flere sider i forbindelse med en ny regel om, at ægtefæller på kontanthjælp inden 1. april med visse undtagelser hver især skal have haft 150 timers arbejde. Ellers mister den ene af dem hjælpen. Reglen har især til hensigt at få hjemmegående indvandrerkvinder til enten at stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller sige farvel til kontanthjælpen. Men kommunerne er ikke gode nok til at hjælpe kvinderne, mener flere med kendskab til området.
En af dem er projektleder Heidi Andersen. På Københavns Kvindedaghøjskole har hun i månedsvis forsøgt at få et kursus op at stå for yngre ægtepar, der står til at miste kontanthjælpen.
Kursisterne vil få undervisning i blandt andet sprog og it og komme i virksomhedspraktik, så de får bedre chancer for at få et regulært job i 150 timer. Arbejdsmarkedsstyrelsen er så glad for daghøjskolens konceptet, at den har bevilget to mio. kr. til det. Men Heidi Andersen har ingen kursister.
"Jeg har i flere omgange kontaktet teamcheferne på jobcentrene i Københavns Kommune for at komme ud og fortælle sagsbehandlerne om kurset, blandt andet om dets relevans i forhold til 300-timers reglen. Men jeg har så godt som ingen respons fået, og jeg ved da også godt, at teamcheferne har meget at gøre som følge af strukturændringer. Til sidst har jeg så skrevet til to politiske udvalg og borgmester Jacob Hougaard, som svarede høfligt men uden handling nu," siger Heidi Andersen og fortsætter:
"Jeg er dybt, dybt forundret over, at kommunens politikere taler så varmt om integration, men når det så kommer til stykket, så handler man ikke."
Heidi Andersen fortæller, at indvandrerkvinder på daghøjskolen er blevet meget kede af det brev fra kommunen, som varsler dem om, at de kan miste kontanthjælpen.
"Det er fint at stille krav til kontanthjælpsmodtagerne. Men det er ikke fint, at politikerne med denne regel svinger pisken økonomisk, når man ikke samtidig serverer en gulerod for indvandrerne i form af vejledning og uddannelse," siger Heidi Andersen.
Hus forbi
I Københavns Kommune oplyser direktøren for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, Morten Bender, at kommunen gerne taler med for eksempel kvindedaghøjskolen og andre aktører om, hvordan man kan hjælpe nydanskere med udsigt til økonomiske øretæver.
Morten Bender erkender, at medarbejderne har haft meget at gøre med at få nye jobcentre op at stå, men fra nytår vil der for alvor ske noget for indvandrerne, lover han.
"Vi vil informere indvandrerne grundigt; vi har som mål, at 90 procent af denne målgruppe i løbet af 2007 skal have tilbudt målrettede sprog- og undervisningskurser; og så vil vi i videst muligt omfang give dem konkrete jobtilbud, " siger Bender.
Kommunen sendte i september breve ud til 2.380 borgere - altså 1.190 ægtepar - om, at de kunne være i farezonen.
"Sagsbehandlerne var parat til at tage imod henvendelser efter udsendelsen, men der kom kun forsvindende få. Enten er modtagerne gået i sort eller ikke forstået brevene, eller også mener de, at de nok skal finde de 150 timers arbejde. Og mulighederne for at få job for selv de svageste er gode for tiden. Virksomheder som Netto og postvæsenet er indstillet på at strække sig langt for at få folk," siger Bender.
Heidi Andersen tvivler på, at det går helt så let.
"Mange af de her kvinder er skrøbelige både fysisk og psykisk, og det er en sejr for dem bare at tage bussen herud til daghøjskolen. For dem er tanken om at skulle drage afsted alene til en virksomhed og klare sig der omgivet af danskere meget skræmmende. De har brug for hjælp og vejledning for at komme i job," siger Heidi Andersen.
Sort tale
Næstformanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, har indtryk af, at kommunerne ikke er særlig godt gearede til at hjælpe indvandrerkvinder i klemme. Formanden for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening, borgmester Erik Nielsen (S), mener, at kommunerne gør, hvad de kan.
"Men der er altså tale om en kompliceret lovgivning, som det er meget svært at informere forståeligt og korrekt om. En del modtagere vil derfor ikke forstå, hvad de får besked om. Beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen (V), red.) har lovet regelforenklinger, og de forenklinger håber vi sandelig kommer til at gøre sig gældende her," siger Nielsen.
