Læsetid: 2 min.

Kritik af miljøministeren efter Læsø-nej til nationalpark

Grønne organisationer beklager Læsøs nej til en nationalpark og mener, at det vil mindske øens muligheder frem for at øge dem
29. september 2005

Et klart nej fra borgerne på Læsø ved en folkeafstemning om en nationalpark på Kattegatsøen får nu WWF Verdensnaturfonden til at rette en skarp kritik mod miljøminister Connie Hedegaard (K).

"Læsø-sagen viser klokkeklart, at processen omkring etableringen af de danske nationalparker har været forfejlet. Hvis ministeren havde udstukket nogle klare rammer for arbejdet, så havde vi haft en bedre mulighed for at samarbejde med den lokale befolkning. Nu står vi tilbage med tomme hænder," siger havbiolog og afdelingschef Peter Blanner, Verdensnaturfonden.

Han mener, at miljøministeren, da hun tiltrådte, burde have slået fast, at der var forpligtigelser, som Danmark skal opfylde i forbindelse med nationalprojekterne, og at hvert projekt derfor ikke bare var et blankt stykke papir, som kunne udfyldes efter forgodtbefindende.

"Det har mange andre steder end på Læsø skabt uro. I Lille Vildmose-projektet i Nordjylland affødte usikkerheden et helt unødvendigt bondeoprør, fordi det ikke var slået fast, at landbruget var sikret erstatninger, hvis de blev pålagt nye miljøkrav. På den baggrund er balladen på Læsø ikke spor overraskende," siger Peter Blanner.

Frygt for regler

Også Danmarks Naturfredningsforening (DN) beklager, at uvisheden om, hvad parkerne skal indeholde, har skabt stor usikkerhed og modstand.

"Men jeg tror, at Læsø havde sagt nej ved afstemningen alligevel. Der er en holdning på øen om, at der ikke skal komme nogen udefra og bestemme noget. Men en nationalpark må jo varetage nationale naturinteresser," siger præsident i DN, Poul Henrik Harritz.

Både Læsøs borgmester, Olav Juul Gaarn Larsen (V), og formanden for den nationale følgegruppe for nationalparker, Bent Agerskov, mener, at nej'et fra 58 pct. af Læsø-beboerne udspringer af frygt for flere regler og mindre indflydelse.

"Men Læsø er i forvejen så reguleret, at den frygt er ubegrundet. Tværtimod lægges der politisk op til stor lokal indflydelse i nationalparkerne, så hvis Læsøborgerne har sagt nej for at få mere indflydelse, så har de snarere skudt sig selv i foden," siger Agerskov.

'Synd for Læsø'

Han bakkes op af både Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening.

"Netop Læsø med faldende befolkningstal og sårbar økonomi kunne i den grad have brug for en økonomisk saltvandsindsprøjtning, som en nationalpark ville give," siger Blanner fra WWF.

"Al den eksisterende beskyttelse af naturen på Læsø med habitatsdirektiv, fuglebeskyttelse osv. forsvinder ikke, men skal fortsat administreres af Skov- og Naturstyrelsen i København. En nationalpark er ikke en straf til en egn, men en gave, der giver mulighed for at få ressourcer til at sætte skub i udviklingen og samtidig få indflydelse. Det er synd for Læsø, at øen går glip af den mulighed," siger Poul Henrik Harritz (DN).ritzau

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her