Læsetid: 3 min.

Kritik af tsunami-spørgsmål

I strid med oplysninger fra Per Stig Møller har Udenrigsministeriet præget Gallups spørgsmål til danske tsunami-ramte
20. april 2005

"Spørgeskemaet er udformet af Gallup A/S, så Udenrigsministeriet ikke har haft indflydelse på udformningen, understreger Per Stig Møller."

Således skrev Ritzaus Bureau den 1. april, da Udenrigsministeriet blev kritiseret af bl.a. folketingsmedlem Søren Espersen (DF) for at undersøge sig selv i forbindelse med en evaluering af ministeriets tsunami-håndtering. Ministeren afviste forarget Espersens kritik med et budskab, der ikke var til at misforstå: Der er ikke noget at komme efter!

Nu viser det sig, at det ikke er helt korrekt, hvad Per Stig Møller blev citeret for af Ritzau. Information har fået aktindsigt i brevvekslingen mellem Gallup A/S og ministeriet om den spørgeskemaundersøgelse, hvor ministeriet ønsker at blotlægge de danske tsunami-ramtes tilfredshed med myndighedernes indsats samt forventningerne til fremtidige katastrofer.

Det fremgår således, at embedsmænd i ministeriet flere gange er kommet med forslag til rettelser eller ønsker om nye spørgsmål i skemaet. Og at ministeriet også godkender spørgeskemaet, da de forskellige rettelser og ændringer er indføjet.

Åben for fortolkning

Allerede i Gallups forslag til opgaveløsning åbner analyseinstituttet da også op for, at ministeriet skal have mere end en lillefinger med i udformningen: "I denne fase indgår Udenrigsministeriet og Gallup i en iterativ (=gentaget, red.) proces omkring udformningen af de endelige spørgeskemaudkast," skriver Gallup et sted.

Og et andet sted: "På baggrund af valideringsrapporten tager Udenrigsministeriet og Gallup i fællesskab stilling til eventuelle rettelser i spørgeskemaet."

Dokumenterne bekræfter, at ministeriet har benyttet sig af muligheden. Således kontakter en embedsmand fra ministeriet Gallup med et ønske om at få tilføjet, hvad der formuleres som "spørgsmål, der vedrører det fremadrettede og de holdningsprægede temaer". Det er spørgsmål i stil med "Er rejseforsikring et privat eller et offentligt anliggende?" Eller: "Hvilke forventninger er der til et offentligt kriseberedskab?"

Gallup foreslår i første omgang et skema med 40 spørgsmål, men efter at flere udkast er sendt frem og tilbage med tilføjelser og rettelser fra ministeriet, ender skemaet med 48 spørgsmål, som op mod 3.000 danske tsunami-ramte har fået tilsendt med svarfrist senest den 13. april.

Skemaet er opbygget som en række spørgsmål eller påstande, hvor svarpersonen kan vælge mellem at være enig "i høj grad", "i nogen grad", "i mindre grad" eller "slet ikke". Ved andre spørgsmål fordeler svarene sig på en vifte med fem muligheder spændende fra "meget tilfreds" til "meget utilfreds" eller fra "helt enig" til "helt uenig".

Åben for fortolkning

Den valgte spørgemetode er "lige efter kogebogen", mener lektor og valgforsker Hans Jørgen Nielsen fra Københavns Universitet. Han medgiver dog, at det endelige resultatet vil kunne fortolkes, bl.a. fordi svarpersonerne ikke vil have samme præcise opfattelse af forskellen mellem f.eks. "i nogen grad" og "i mindre grad".

"Der er ikke et naturligt nulpunkt. Det er tværtimod skjult, og derfor kan besvarelserne svinge meget fra person til person," siger Hans Jørgen Nielsen, der dog understreger, at alternativet til den valgte metode ville være dybdeinterviews med "1.000 spørgsmål til alle involverede".

En af de danske tsunami-turister, der har udfyldt spørgeskemaet, er Øjvind Hesselager, der tidligere i Information har beskrevet sine indtryk, da flodbølgen ramte Thailand. Han kritiserer, at nogle af spørgsmålene ikke giver rum til hans konkrete oplevelser. Som eksempel peger han på spørgsmålet: "I hvilken grad levede de danske myndigheders hjælp i katastrofeområdet op til dine behov", når det gælder "udformning af midlertidigt pas?"

"Vi fik hurtigt et nødpas, så derfor må vi svare "i høj grad". Problemet var bare, at da vi så skulle rejse hjem, virkede rejsepasset ikke. Vi kunne ikke få et boardingkort til et fly hjem på det nødpas, vi havde fået," siger Øjvind Hesselager, der også er utilfreds med, at han ikke kan få en garanti for, at Udenrigsministeriet vil offentliggøre svarene på samtlige spørgsmål.

"Den valgte form åbner for, at ministeriet så at sige kan drive arkæologi blandt svarene. Hvis ikke samtlige resultater offentliggøres, kan man frygte, at resultatet bliver en afglidende undersøgelse, hvor positiv ros bliver fremhævet, mens negative besvarelser kun medtages summarisk. På den måde kan Udenrigsministeriet offentliggøre resultater fra undersøgelsen, hvor hver enkelt oplysning for så vidt er rigtig nok, men hvor den samlede præsentation måske ikke er dækkende," siger han.

I eftermiddag skal udenrigsminister Per Stig Møller til samråd med Folketingets Udenrigsudvalg netop om ministeriets tsunami-evaluering.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her