Læsetid: 3 min.

Kritikkens Godfather

Skyums udforudsigelighed skyldes, at han har evnen til at flytte sig
4. juni 2005

Erik Skyum-Nielsen er litteraturkritikkens Godfather. For en ung forfatter tager han sig i hvert fald sådan ud. Alle ved, hvem han er i de litterære kredse, og hans navn nævnes sjældent uden en vis agtelse. Skyum sidder på samme måde som Godfather hævet over, i dette tilfælde, det danske litterære miljø, på én gang frygtet og respekteret.

Respekten for Skyum skyldes hans lange karriere som litterær kritiker, der startede i slutningen af 70'erne. Men også at hans kritik er af høj analytisk og faglig kvalitet. Kvaliteten består først og fremmest i den måde, han går til værket på. Han møder i sin kritik værket på dets egne præmisser og går i samtale med det. Han forfalder ikke til at skrive sig selv ind i anmeldelsen og få den til at dreje sig om kritikeren og hans egen dagsorden. Hans kritik bærer præg af, at han forholder sig analytisk til værket, men alligevel er han subjektiv nok i sin stil og sin argumentation til, at man fornemmer mennesket Skyum bag kritikken.

Modent slagtekød

I sin kritiske stil er Skyum indfølende og lydhør over for værket. Ikke at han godtager hvad som helst, slet ikke. Men han synes at have et ønske om at forstå værket, eller i det mindste at prøve at forstå det, om det så fører til en kritisk begejstring eller frustration.

Det er ikke til at tage fejl af, hvis Skyum synes om et værk. Omvendt er det heller ikke til at tage fejl af, hvis han ikke gør. Det er her, frygten for ham kommer ind. For lige så indfølende hans kritik kan være, lige så aggressiv og ubarmhjertelig kan den tage sig ud. Det sker, at værker bliver klynget op af Skyums frygtindgydende vokabular, og så kan de ellers få lov til at hænge dér som modnet slagtekød. I denne form for kritik, hvor vreden næsten kan overstige den faglige fundering i værket, synes han nådesløs.

Nogle værker har en større tendens til at få Skyum til at trække pistolen og skyde med skarpt end andre. Mads Brenøes forfatterskab f.eks. har han som størstedelen af den resterende kritikerstabel ikke kunnet se som andet end pubertær kynisme. Desuden har han hævdet ikke at have organ for Morti Vizkis ellers kritikerroste romaner og digtsamlinger. Han syntes, at Vizki, kunstnerisk set, var et blålys.

Kritikeren i bevægelse

Alligevel er det ikke til at vide på forhånd, hvordan Skyum vil kritisere et værk. Det fremstår ikke som en inkonsekvens i hans kritik, men nærmere som endnu en kvalitet ved den. Det vidner om, at han som kritiker er i stand til at flytte sig. Både i forhold til enkelte forfatterskaber, men også i forhold til sin egen position. Han har ikke et program, han holder op foran sig som et panserskjold, hvor kun det , der passer ind i programmets dogmatiske manifest, kan få lov at trænge igennem.

Når det er sagt, er det værd at bemærke, at Skyum ofte bliver omtalt som en religiøs funderet kritiker. Han har defineret et ståsted at anskue litteraturen ud fra, men han synes at have kunnet gøre det uden at stille sig op som en prædikant og uden at kritisere et værk ud fra dets kristne værdigrundlag eller mangel på samme. Dog er det påfaldende, at Skyum over for en digter som Simon Grotrian har ændret radikal mening om hans værker i takt med, at Grotrians seneste digtsamlinger mere og mere åbenlyst bekender sig til den kristne tro. Ikke desto mindre fremstår det religiøse hos Skyum sjældent som et dogme, der dikterer, hvordan værket skal læses. Skyum anskuer litteraturen ud fra forskellige positioner, og forfattere vinder hans begejstring lige så vel ved deres formalistiske eller sproglige kunnen som ved deres behandling af religiøse eller etiske problemstillinger.

Skyums analytiske formåen og hans evne til at møde værket med åbenhed og lydhørhed skaber kvaliteten i hans kritik. Det er den, der har været med til at gøre ham til en slags litteraturkritikkens Godfather, som man ser på med ærefrygt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her