Læsetid: 4 min.

Det kritiske blik har trange kår

'Det kritiske blik' er et læseværdigt festskrift i anledning af Morten Things 60 års fødselsdag. Men netop bidragydernes kritiske blik afslører, at kritik har trange kår i dagens virkelighed
10. november 2005

Morten Thing er dr. phil. historiker og forfatter, i årtier aktiv på den danske venstrefløj, i dag forskningsbibliotekar og lektor på RUC. Og festskrifttraditionen tro er det Things fagfæller og samarbejdspartnere gennem årene, der er bidragydere.

Det giver i sagens natur en noget heterogen artikelsamling - fra Bente Hansens forsvar for en kristen socialisme til Knud Knudsens gennemgang af arbejderkulturen og Julius Bomholts rolle - men sådan må det være, og redaktørerne har samlet dem under paraplyen 'kritik'. Alle bidragydere er blevet opfordret til at bruge det kritiske blik på deres emne - emnet er til gengæld frit.

Formålet er ifølge redaktørerne "at fastholde den centrale kerne i de oprørske bevægelser eller strømninger: Kamp om og i kulturen og for en radikal kulturel bevægelse".

Bogen skal vise, at "både dybtgående og grænseoverskridende kulturel forandring stadig består."

Hemmelighold og gem

Det er nu ikke helt den fornemmelse, man sidder tilbage med efter endt læsning. Nogle artikler placerer sig mere centralt end andre i forhold til temaet. Og de centrale peger ikke entydigt på dybtgående og grænseoverskridende kulturelle forandringer.

Slet ikke Jette Lundbo Levys, en af bogens bedste artikler. Jette Lundbo Levy analyserer det private, eller rettere afviklingen af det. "Det private er politisk! hed det i 1970'erne- Den parole er absurd i dag, " skriver hun.

"Skulle der formuleres en parole om det private, så måtte den hedde: Hemmelighold det private! Eller: Gem dig!"

Med tre Astrid Saalbach-stykker som materiale viser hun, hvordan "grusomhed, sentimental nostalgi og fascination træder i stedet for konflikten som udviklings- og forandringsmulighed." Det kritiske ligger i Jette Lundbo Levys analyse, ikke i den kultur, hun fremanalyserer: "Kvinder er blevet en del af krigen, ikke blot som ofre, men også som krigere og bødler."

Utopi og avantgarde

Jørgen Bonde Jensen analyserer ud fra spørgsmålet om Villy Sørensens forhold til kulturradikalismen det sørensenske projekt at kunne skelne mellem "utopien og virkeligheden, men også notere sig sammenfaldet (mellem den og den frihed og den og den retfærdighed)."

Det rummer ikke bare vanskeligheden men muligheden for kritik, opsummerer han. Ja, Villy Sørensen troede på kritikkens mulighed som han troede på velfærdsstaten og de intellektuelles betydning - men det er svært i dag at læse ham med datidens optimistiske briller. Det gør Bonde Jensen da heller ikke, han bruger ham kritisk mod eksempelvis krigen i Afghanistan - men hvem lytter i dag?

Tania Ørum viser, hvorledes det politiske ungdomsoprør henter inspiration i det 20. århundredes avantgardetradition. Denne genoptages og fornys af de eksperimenterende kunstgrupper i 1960'erne, hvorfra den flyder sammen med ungdomsoprør og politiske bevægelser 'til en bred strøm af opposition'.

Men ligesom Bonde Jensens er artiklen tilbageskuende.

Interessant som kritisk stykke er også Nils Bredsdorff genlæsning af Marx. Ud fra det lille ord 'endelig' i Det kommunistiske Manifest - mennesket bliver endelig tvunget til at se nøgternt på deres egen stilling i tilværelsen - påviser han Marx' bundethed af den hegelske historieoptimisme og med denne indfaldsvinkel kritiserer han såvel den marxske ide om kapitalismens civilisatoriske indflydelse - i dag genfindes den hos de overbeviste globaliseringstilhængere, noterer han - som Hans Jørgen Schanz tese om, at moderniteten er blevet beboelig.

Moderniteten er tvetydig, beboelig og under nedrivning, den reproducerer både mulighederne for civilisering og tendenserne til selvødelæggelse, konkluderer Nils Bredsdoff.

Der er oplysningsdebat i Thomas Bredsdorffs artikel om den kontroversielle Stanfordprofessor Richard Rorty. Han indtager en ikke sædvanlig position mellem kritikere og forsvarere af oplysningen hævder Bredsdorff. Det usædvalige består ifølge Bredsdorff i, at Rorty adskiller den filosofiske og den politiske oplysning.

"Filosofisk er oplysningen en god, men utilstrækkelig ide. De rigtig spændende dele af den, afskaffelsen af Sandhed og Natur og Fornuft som absolutte størrelser, er først lige begyndt under postmodernismen," hævder Rorty. Den politiske oplysning er derimod lang. Så lang, at man, hvis man køber Rortys skelnen må acceptere, at oplysningen begyndte ved overgangen til slavesamfundet. Hvad der er vundet ved det, må der vist tænkes over.

Den litterære Brandes

Men tankevækkende er mange af artiklerne, og dertil får man kompetent indføring i emner som arbejderhistorie (Knud Knudsen); hvad et kulturradikalt museum kunne bestå i (Lars K. Christensen); biografien som genre (Birgitte Possing) og en del andet.

Pil Dahlerup forsvarer den (litteratur)kritiske Brandes mod myterne om den polemiske Georg B. med hans Shakespeare-bog som omdrejningspunkt. Interessant forskning - også hvis man husker den noget mindre sympatiske position, Brandes indtog i Pil Dahlerups disputats om det moderne gennembruds kvinder. Men Pil Dahlerup har fortsat beskæftigelsen med Brandes gennem årene - sådan arbejder en forsker!

Endelig har jeg lyst til at fremhæve Frans Gregersens artikel om sprog - om modsætningen mellem tale- og skriftsprog. Gregersen har fundet Frederik Dreiers sprogkritik frem, og det er slet og ret sjovt at læse. At artiklen har fået et vrid i retning af eftersøgningen af en materialistisk sprogvidenskab, må skyldes fødselarens insisteren. Gregeresen svar: 'sociolingvistik' bringer vist ikke mange nye indsigter. Men når sprogs ideologiske, kulturelle og politiske betydning skal beskrives, er Gregersen suverænt gennemskuende. Det kritiske blik lever - i hovedet på en stor del af bidragyderne og folk som disse.

Men derved påviser de også, at det er så som så med den kritiske sans i den danske virkelighed. - For nu ikke at udtrykke sig overdrevent kritisk.

Nils Bredsdorff og Niels Finn Christiansen: Det kritiske blik. en antologi. 304 sider, kr. 298,-. Tiderne skifter ISBN: 87-7973-162-7

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu