Læsetid: 3 min.

De kritiske unge forbrugere

I Emdrup nordvest for København er ungdommen stilbevidst. Men man lader sig ikke påvirke af reklamer. Næsten da
1. oktober 2005

Forældre og forskere er bekymrede. Men de unge selv tager det nu meget roligt - det med forbruget og de voldsomt mange reklamer. I hvert fald i fritidsklubben Skrænten i Emdrup. Her går Mads Bolander, Frederik Bartholin og Sarah Frederiksen fra 9.u, samt Emil Christiansen fra 8.y. De er alle modebevidste:

Frederik: "Jeg går i mærkevarer. Den her trøje er fra et nyt dansk mærke, som hedder Flamingo. Jeg kan godt lide at støtte danske mærker. Det er en slags stil."

De fire unge har mellem 60 og 250 kroner at gøre godt med om ugen - men det er svært at sige det så firkantet, for ofte betaler deres forældre, hvis de skal have noget nyt. Til de mest nødvendige ting hører mobiltelefon, computer, mp3-afspiller, CD'er, biografbilletter og frem for alt tøj.

Sarah shopper mest i H&M og Vero Moda. Men hun er ikke for fin til at gå i Føtex eller Bilka, for der kan man få meget for pengene.

Mund til mund

Frederik og Mads er mere forbeholdne over for den slags:

"Min mor siger nogle gange, 'hvis du havde købt det i H&M, så havde du fået 20 trøjer i stedet for'," fortæller Frederik.

- Hvad siger du så?

"Så siger jeg bare ja."

Når Frederik kender mærket Flamingo, er det fordi han fandt det i en butik - ellers er det meget mund til mund metoden, der gør, at de bestemte mærker vinder frem.

Mads: "Det er meget gennem venner - så hører man lige, at der er en fed butik."

Emil er meget påvirket af sin storesøster:

"Min storesøster har været en stor inspiration. Både med musik- og tøjstil," fortæller han. Han handler meget i genbrugsbutikken Kbh K.

- Hvad med reklamer - lader I jer påvirke af dem?

Sarah: "Jeg gør ikke."

Frederik mener godt, at han kan gennemskue reklamerne:

"Man kritiserer dem oppe i hovedet. Man ved godt, at de snyder én, måske er det fordi, vi har set så mange reklamer. Men min søster på syv år ser meget Cartoon Network, og hun kan ikke gennemskue det. De manipulerer med hende - fortæller hvordan man absolut skal se ud."

Mads: "Ja, og nogle af de tegnefilm handler jo nærmest om, at man skal købe Beyblade. Eller hvad der nu er."

Frederik: "Men hun gennemskuer lidt. Forleden sagde hun, at det var sjovt, at i reklamer til drenge, der råber de altid. Og i dem til piger, der taler de med sommerfuglestemmer."

Telia

Emil er den eneste, der vil indrømme, at han lader sig påvirke af reklamer:

Emil: "Jeg lod mig påvirke af Telia - de fik mig til at købe en ny mobil og skifte abonnement. Jeg skulle aldrig have lyttet til dem. Det er deres skyld, at jeg har en meget dårlig økonomi nu," siger han. Emils far advarede ham ellers: "Han sagde, at det ville komme til at gå ud over mig selv, og det gjorde det jo så også."

Reklamer kan de alle nævne mange af:

Polle fra Snave, DSB's Harry-reklamer, og også de nye Sonofon-reklamer kommer frem:

"Happy dolphin," siger Sarah og griner. For det er de enige om - reklamer skal være sjove:

Frederik: "Nogle gange tager jeg mig selv i at sidde og grine af en reklamefilm. Så tænker jeg: 'Nej, jeg sidder sgu da ikke og griner af en reklamefilm. De manipulerer med mig'."

Dårlige reklamer kan de også nævne mange af. Her er vi ovre i en helt anden genre.

Biotex, Evita Køkken, Cillit Bang, Vanish Oxy Acion bliver nævnt:

"Jeg tror sgu, de laver dem så dårlige, så man bedre kan huske dem," siger Mads.

Og, nå ja. Emil har været i biografen i onsdags:

"Jeg så Charlie og chokoladefabrikken."

- Er det så fordi du har set en reklame for den?

"Nej, det var det ikke. Jo, vent lidt. Det havde jeg faktisk. Der har reklamerne sgu nok fået mig."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her