Læsetid: 4 min.

En krukke fuld af guld

Fra januar bringer Information hver dag et haiku-digt, skrevet af professionelle forfattere eller af læserne. Bo Lille og Viggo Madsen redigerer, og de har de allerbedste forventninger til det, der vil komme
29. december 2005

Sjældent er der set så megen sprudlende energi, som da Bo Lille og Viggo Madsen dukkede op på Informations redaktion forleden, parat til at tage fat på et haiku-digtprojekt, der vil kunne ses i avisen i det nye år.

Begge er, hvad man i kreative miljøer kalder for krøllede hjerner. Rent ud sagt snakker de løs - med masser af indlagte vittige bemærkninger.

Viggo Madsen har skrevet mange bøger samt cd'er med Boffel Band. Desuden har han i årevis været bibliotekar ved Vollsmose Bibliotek på Fyn.

Bo Lille kalder sig ordsnedker. Han har både skrevet bøger samt tekster til rockgruppen Ache.

Det klassiske japanske haiku-digt er skrevet efter 5-7-5-systemet- som ikke har noget med fodboldopstillinger at gøre, men med antal stavelser i hver af tre linjer. Desuden rummede det noget med en årstid.

"Enhver dannet mand i det gamle Japan skulle kunne skrive et ordentligt haiku," fortæller Bo Lille.

"En samurai skulle ikke bare være krigsuddannet, han skulle også kunne give et haiku. Man mødtes til særlige dueller, hvor man havde haiku i ærmerne, og så stillede de sig og konkurrerede." (Her opfører Bo Lille lydeligt et haiku på improviseret japansk.)

Al digt til folket

- Hvorfor har I denne intense interesse for en ældgammel japansk digtform?

Bo Lille: "Af en eller anden grund er der hausse i haiku i øjeblikket-"

Viggo Madsen: "Min indgangsvinkel er, at digte har tabt terræn. Går vi 10-15 år tilbage, bragte stort set alle aviser digte, jævnt og net. Det er desværre gledet ud, og digtningen er ved at blive usynlig, bøger anmeldes ikke."

- Hvorfor ikke mon?

Bo Lille: "Det er ikke kommercielt nok."

Viggo Madsen: "Computerspil og fjernsyn tager over. De mere stilfærdige og fordybende ting glider i baggrunden bortset fra, at det findes på forskellige scener ude i byen, hvor unge mennesker optræder med digte. Det bevæger sig fra det trykte til det levende ord. Men det har slået mig, at sådan som de moderne aviser er, så har de plads til netop haikuer f.eks. i det 'bånd', der er øverst i Information. Så var det nærliggende at henvende sig og på den måde få digtningen tilbage i avisen. Al digt til folket!"

Liv i sivene

- Hvad forstår I ved et godt haiku?

Bo Lille: "Et digt, hvori hele universet samler sig til et æg. Den evne er noget, vi lyrikere behøver, for til forskel fra romanforfatterne har vi ikke just 500 sider hver gang, vi vil sige noget. Haiku er nok den mest koncentrerede form, vi har. Det skal være som et snapshot."

Bo Lille læser et af sine haikuer op. Det hedder "Aftenænder".

- Men du nævner ikke en årstid?

"Nej, men hvornår svømmer ænder tandem? Om foråret, ikke? Liv i sivene. Påskeæg på vej."

Viggo Madsen: "Det er med haiku som med kærlighed - så let, men også det sværeste i verden. Man kan skrive 100 om dagen, hvis man vil, men når man ser, hvad der holder-"

Bo Lille: "Så var der nok ikke et, for man gav sig ikke tid nok."

- Hvilke krav stiller I som redaktører?

Bo Lille: "Kvalitet! Og vi vil helst have regelret 5-7-5, men vil også fravige fra de japanske krav. Der er jo også skrevet rent erotiske haikuer."

Viggo Madsen: "Det er et spørgsmål om ægthed. Det kan være et helt stille billede, men det kan også være et raseri. Alle variationer kan det være, men der skal være en kerne af ægthed. Haiku er i øvrigt en japansk tradition, men den har bredt sig til Amerika og Australien, hvor der er vældige scener med haiku-konkurrencer, og der udgives haiku-tidsskrifter. Tænk på en gammel bog som Barbenet i hovedet af Brian Aldiss - det er én lang sætning, som faktisk består af haikuer, men skrevet ud uden det tredelte."

Bo Lille: "De tager det ikke så højtideligt. Jeg vil tro, de er præget af, at det er beatpoeterne, der har indført det i USA."

(Bo Lille læser lige endnu et af sine egne haikuer.)

"Der bliver ikke sagt vinter, men hvert ord stinker af vinter," forklarer han.

En bedrift

- Hvad forventer I jer af dette nye tiltag med et dagligt haiku?

Viggo Madsen: "Jeg ser på det som en bedrift. Det er første gang, vi gør det her i Danmark. Noget helt enestående. Hver dag, når avisen udkommer, er der et nyt haiku. I princippet tilstræber vi at få så mange forfattere med som muligt."

- Hvordan kan I redigere sammen, når I bor i henholdsvis Birkerød og på Fyn?

Viggo Madsen: "Den første redaktion foregik hos mig over to dage, hvor vi fik næsten hele januar på plads. Vi havde ikke taget misteltenen i ed, for vi havde fået en masse digte ind om sommer og efterår, og de passede jo overhovedet ikke til januar. Så tog vi vinterdigtene til side - og opdagede, at vi var ved at fremmane en fimbulvinter med sne og isglat og hylende snestorm, og det kunne vi jo ikke tage ansvaret for, så vi fandt ud af, at vi hellere måtte bryde op med nogle mere almene. Hvad vi ellers forventer os? En krukke fuld af guld dér, hvor regnbuen ender. Simpelthen. Eller et stort syltetøjsglas fyldt med diamanter og flødekarameller."

Redaktørerne har allerede henvendt sig til kolleger, men også læsere inviteres til at forsøge sig i den oprindeligt japanske haiku-genre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu