Læsetid: 3 min.

Kul på USA’s energifråds

19. maj 2001

»Vi er bogstaveligt talt på krigsfod med energiselskaberne, der opkræver ublu priser. Mange af dem kommer fra Texas. Denne plan hjælper ikke Californien.«

Gray Davis, Californiens demokratiske guvernør i kommentar til Præsident George W. Bush’ kontroversielle energiplan fremlagt torsdag.

Over en bred kam tog førende amerikanske aviser, demokratiske kongresmedlemmer og selv mange moderate republikanere i går afstand fra hovedprincippet i Bush-regeringens energiplan – nemlig, at USA bliver nødt til at fyre op under kedlerne med mere naturgas, kul og olie for at imødegå en forestående knaphed på elektricitet og brændstof. Samtidig udtrykte miljøgrupper og regeringer verden rundt forfærdelse over, at forbrændingen af flere fossile brændstoffer vil sætte kampen mod drivhusgassers udslip i atmosfæren endnu et skridt tilbage. I forvejen står man i alarmberedskab over præsident George W. Bush’ forsagelse af Kyoto-protokollen mod klimaopvarmning for et par måneder siden. Nu synes de værste forudanelser at være bekræftet. Bush, vicepræsident Richard Cheney og andre oliemænd i regeringen har øjensynligt udstedt et ’carte blanche’ til deres allierede og gamle venner i USA’s energibranche. Men spørgsmålet er, hvorvidt det vil lykkes den konservative regering at trumfe en så erhvervsvenlig og miljøfjendtlig politik igennem.

Amerikansk industri er ikke udelt begejstret for denne energiplan. Mange anerkendte eksperter er allerede begyndt at pille den fra hinanden – den modsiger nemlig sig selv på flere vigtige punkter – og miljøbevægelsen har her fået ammunition til at skyde med skarpt mod en præsident, der allerede får dårlige miljøkarakter hos vælgerne. Republikanerne i Kongressen er så småt ved at gå i panik. De frygter med rette, at demokraterne vil bruge Bush’s miljøpolitik som skyts under midtvejsvalgene i november 2002 – og der skal ikke flyttes mange stemmer, førend de taber et papirtyndt flertal i Repræsentanternes Hus og Senatet. Kun fagbevægelsen bliver et svagt led i demokraternes og miljøorganisationernes felttog mod Bush’ energiplan; flere kraftværker og olieraffinaderier samt en udbedring af det nationale el-distributionssystem betyder mange nye arbejdspladser. Det kan fagforbundene ikke se bort fra.

Fra et politisk synspunkt virker det imidlertid mest forbløffende, at Bush-regeringen har valgt at ignorere den katastrofale energisituation i Californien, hvor man til sommer venter en kaskade af strømafbrydelser og negative følger for den lokale økonomi. Statens guvernør har i længere tid tryglet Bush om at indføre et loft over de ublu engrospriser, energiselskaber fra bl.a. Texas opkræver i Californien. Men det bliver afvist af præsidenten med henvisning til, at kun de frie kræfters spil kan løse forsynings- og distributionsproblemer på det liberaliserede energimarked i Californien. De californiske vælgere – der stemte på Al Gore i 2000 – må undre sig dybt. Her har Bush i månedsvis argumenteret, at energikrisen i deres stat kræver en hel ny energiplan for de næste 20 år, men når planen bliver fremlagt, kommer den ikke Californien til undsætning. Et hovedpunkt i planen er at tappe mere olie fra USA’s undergrund, men det vil ikke hjælpe californierne, fordi deres kraftværker ikke anvender olie. Ej heller de høje priser på benzin synes at genere Bush, selv om amerikanske bilister må nære mistanke om, at regeringen begunstiger vennerne i oliebranchen.

Man kan med rette spørge, hvorfor det egentlig var nødvendigt at fremlægge en så detaljeret energiplan lige nu. For tiden er der absolut ingen knaphed på energi og regeringens egne forskningslaboratorier vurderer, at ganske beskedne investeringer i energibevaring over de næste ti år vil kunne reducere væksten i USA’s energiforbrug. En naturlig udskiftning af gamle kraftværker med nye og mere energieffektive – blandet op med energibevaring og nye strengere regler for benzinøkonomi i stor skala – burde være den rigtige strategi. I henhold til en cost benefit-analyse kan det endda betale sig på lang sigt. Præsident Bush har altså virkeligt et forklaringsproblem her. Hvorfor skal miljøregler lempes for kulkraftværker, atomkraftværker og udvinding af olie og naturgas, når der findes en anden økologisk bæredygtig løsning? Et alternativ, som et flertal af amerikanerne med garanti vil bakke op om, hvis det bliver fremlagt. Værsgo’ og gæt på årsagen! Vennerne og bidragyderne i energibranchen skal have frie hænder.

burch

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu