Læsetid: 8 min.

Ud i kulden

Den irakiske hærchef Nizar al-Khazraji er strandet i Amman. Et regimeskifte i Irak trækker ud, og en efter en slår hans allierede hånden af ham: amerikanerne, jordanerne og den irakiske opposition
6. februar 2007

Nizar Abdel-Karim Faysal al-Khazraji er en mand, der har hårdt brug for succes. Den kolde skulder, han har fået fra CIA's Amman-station, gør ondt. Så da stjernereporteren Saad Silawi fra den arabiske tv-station Middle East Broadcasting Cooperation, MBC, en dag ringer ham op på hans hjemmenummer i det fashionable Umm Somaq-kvarter, er Khazraji straks interesseret. Et interview med MBC, der kan ses over det meste af Mellemøsten, er lige, hvad hærchefen har brug for.

Silawi er begejstret over at have den mest prominente irakiske afhopper i studiet, og hærchefen tager sig god tid til at fremlægge sin sag. Det bliver til ikke mindre end en time og 10 minutters samtale om mulighederne for at vælte Saddam Hussein og om Khazrajis egen fremtid.

"Jeg er professionel soldat og har været 40 år i den irakiske hær...," indleder hær-chefen interviewet, der får en vis karakter af forsvarstale.

"Han brugte meget krudt på at fortælle om forholdene i Irak under Saddam Hussein. Han understregede også, at han havde været imod Iraks invasion af Kuwait i 1990 og mente, at Saddam Hussein havde kurs mod en katastrofe," fortæller Siad Silawi og understreger, at i foråret 1996 så den tidligere irakiske hærchef sig stadig som en mulig leder. Khazraji gør det klart for de arabiske tv-seere, at han er villig til at erstatte Saddam, men siger også, at det ikke er noget, han bestemmer. Det er op til det irakiske folk at afgøre, hvem lederen er, erklærer han.

Evig troskab

Interviewet giver genlyd både i den arabiske og den engelsksprogede presse.

Og fanbrevene vælter ind. De kommer fra eksil-irakere over hele verden, der har set ham og ønsker at melde sig under hans faner. Flere af brevene finder Khazraji så værdifulde, at han senere bringer dem med hele vejen til Danmark, hvor de for nylig er dukket op sammen med en række andre dokumenter i en gammel Aldi-pose, som hærchefen efterlod, da han kort før Irak-krigen flygtede fra sit hjem i Sorø.

"Jeg står bag dig 100 procent, vores fælles styrke skal bringe frihed...," skriver f.eks. Farhi Abdallah. Hans brev ligger stadig i Aldi-posen, som Information har fået adgang til. Abdallah er tilsyneladende analfabet, så han har fået sin ven Hassan al-Wadi til at formulere brevet til generalen.

"Min kære Abu Ahmed," skriver han og bruger den fortrolige tiltaleform Ahmeds far, der viser, at han er bekendt med, hvad hærchefens ældste søn hedder.

"De officerer, der er sluppet ud af landet, skal samarbejde. For enhedens skyld håber jeg, at vi kan mødes...," skriver han og beder Khazraji ringe til ham, så han kan få lov at bistå bestræbelserne på at vælte Saddam Hussein.

Helt fra Vallentuna i Sverige skriver Zaki al-Badi, der selv har en fortid i den irakiske hær, til "Den respekterede broder, Abu Ahmed, chef for Iraks hær". Det anbefalede brev er sendt til Khazraji via det jordanske hof, da al-Badi tilsyneladende ikke har hærchefens privatadresse. Allerede få dage senere bliver brevet afleveret til Khazraji.

Al-Badi sværger hærchefen evig troskab og skriver over to sider vidtløftigt om frihed, lighed, broderskab og om behovet for, at sande irakiske helte som hærchefen arbejder sammen om at vælte Saddam Hussein.

"Vi må tale sammen snart...," skriver han og lover både Khazraji og hans familie evig troskab.

Frygter for sit liv

Borte fra rampelyset er Nizar al-Khazraji imidlertid en stadig mere bekymret mand, viser dokumenterne i den blå- og hvidstribede Aldi-pose.

Den 58-årige officer frygter ikke bare for sin egen og sine tre børns økonomiske fremtid. Han er også dybt bekymret for sit helbred. Siden han kom til Amman, har han haft tilbagevendende anfald af hovedpine og vejrtrækningsbesvær og trykken for brystet. Til tider har han også haft problemer med at se tydeligt, fremgår det af papirerne i posen.

I slutningen af oktober tager han sig endelig sammen til at gennemgå en lang række undersøgelser på det højt specialiserede al-Khalida hospital i Amman. Nizar al-Khazraji fortæller Dr. Fauzi Margi og hans kolleger, at han ryger alt for meget for tiden. Han er bange for, at der er noget galt med hans hjerte eller lunger.

Hospitalet går grundigt til værks og undersøger hærchefen fra top til tå, tager røntgenbilleder af hjerte og lunger, måler blodtryk, laver hjertekardiogrammer, undersøger hans syn og tager et væld af blodprøver. Undersøgelserne står på i flere dage, men der er tilsyneladende ikke noget konkret i vejen. Khazraji har hverken sukkersyge, allergi eller lungelæsioner, og hjertet ser også helt normalt ud. Den midaldrende hærchef er ikke i særlig god form, men han er heller ikke syg, konstaterer lægerne.

Khazraji har også andre bekymringer. Den erfarne militærmand frygter for sin egen og familiens sikkerhed. Amman ligger ganske vist mere end 900 kilometer fra Bagdad, men den lange ørkengrænse mellem de to lande er stort set åben, og Saddam Husseins agenter kan rejse stort set frit ud og ind af det jordanske kongerige.

I Aldi-posen ligger en liste over formodede Saddam-agenter, som Khazraji har skrevet under sit ophold i Amman. Listen opregner en lang række navngivne irakere og jordanere, som hærchefen formoder eller ved arbejder for Saddam Hussein.

Flere af de personlige breve i posen er desuden skrevet på en måde, som tyder på, at brevskriveren har været bange for, at uvedkommende personer skulle læse med.

I stedet for at nævne navne, taler et af brevene f.eks. om "dem, som er med os" og "dem, som måske vil slutte sig til os".

En høj pris

Og Khazraji har god grund til at frygte Bagdads hævn. Iraqi National Accord, INA, som han lige efter flugten sluttede sig til, viser sig at være fuldstændig infiltreret af Saddam Husseins folk. Omkring 300 af INA's folk bliver i sommerens løb arresteret og henrettet i Irak, anklaget for at have konspireret mod regimet. Det er voldsomt slag, både mod INA, mod dens britiske og amerikanske bagmænd - og mod udsigterne til at få væltet Saddam Hussein. I efteråret bliver yderligere 130 oppositionsfolk dræbt iNordirak.

"Vi fandt ud af, at INA var gennemsyret af Saddams agenter," konstaterer den tidligere CIA-officer Robert Baer. "Allawi selv var god nok, det var resten af organisationen, der var problemet."

CIA's anstrengelser for at hjælpe irakerne med vælte Saddam Hussein er nok en gang endt i fiasko. Fire års fejlslagne kup- og attentatforsøg mod Saddam Hussein er alle slået fejl. Enten på grund af irakisk infiltrering, forræderi, interne magtkampe mellem de forskellige oppositionsgrupper eller uenighed mellem CIA og Clinton-administrationen, hvis appetit på nye kupforsøg efterhånden kan ligge på et meget lille sted.

Et parfumeret afslag

Det samme gælder tilsyneladende jordanernes appetit på Nizar al-Khazraji.

I Aldi-posen ligger der ud over Khazrajis egen kupplan og en række personlige breve også en elegant hvid kuvert med den jordanske efterretningstjenestes logo på.

Det forestiller en ørn, der fanger en slange i sine skarpe klør. I øverste højre hjørne er afsenderadressen trykt i sølv. En svag duft af parfume hænger ved det glittede omslag og det enlige ark papir, som gemmer sig indeni.

"Kære general...," skriver chefen for den jordanske efterretningstjeneste, GID, general Samih al-Batikhi.

"Undskyld, at jeg ikke har haft tid til at besvare Deres henvendelse, men vi har haft meget travlt..., hvilket De sikkert forstår..."

Tonen i det seks linjer lange brev er høflig, men formel. Og den magtfulde efterretningschef foreslår ingen yderligere kontakt eller samarbejde. Batikhi konstaterer blot, at Khazraji har henvendt sig, men kommenterer ikke med et ord indholdet af hærchefens henvendelse.

Om de to herrer alligevel har mødtes, vil den jordanske efterretningstjeneste Dairat al-Mukhabarat al-Ammah ikke oplyse, men den tidligere CIA-officer Robert Baer bekræfter, at jordanerne gav Khazraji en kold skulder.

"Jordanerne stolede ikke på ham," konstaterer han og mener generelt ikke, at Khazraji havde meget af efterretningsmæssig værdi at byde på.

"I 1996 var det allerede fem år siden, han havde været hærchef, og hans viden var forældet. Saddam Hussein holdt desuden sine generaler hen i uvidenhed - også de højst rangerende. Derfor vidste Khazraji ikke særlig meget af betydning. Det var den måde, Saddam Hussein bevarede kontrollen på," siger Baer.

At jordanerne har fået kolde fødder over at huse Khazraji og andre højtrangerende irakiske afhoppere, som har slået sig ned i den jordanske hovedstad, fremgår også af arabisk presse. Allerede i juni 1996 skriver avisen al-Quds al-Arabi, at Jordan har bedt Khazraji og den tidligere chef for Iraks efterretningstjeneste, general Wafiq Samarrai, om at nedtone deres aktiviteter på jordansk område. Det militært svage kongedømme ønsker ikke at provokere Saddam Hussein for meget og har ifølge avisen allerede overtalt Samarrai til at rykke teltpælene til Syrien, mens Khazraji ifølge avisen overvejer Saudi-Arabien.

Europa kalder

Torsdag den 13. februar 1997 søger Khazraji visum til Storbritannien. I Aldi-posen ligger stadig en visumansøgning til den britiske ambassade i Amman, hvoraf datoen fremgår.

Visummet får han med det samme, og dagen efter rejser han til London. Khazraji bliver i den britiske hovedstad i en uge. Ifølge det velorienterede arabiske dagblad al-Sharq al-Awsat er formålet med hærchefens rejse en række møder med andre ledende irakiske oppositionsfolk, heriblandt Ahmed Chalabi, men oplysningerne er aldrig blevet bekræftet.

Under alle omstændigheder bringer møderne ikke den fallerede hærchef tilbage på arenaen.

Tilbage i Amman tjekker han sin pengebeholdning i Arab Bank i Amman. Et kontoudtog fra filialen i Amman ligger stadig i Aldi-posen.

Datostemplet viser søndag den 9. marts 1997, og bankassistent Rana sidder i kassen, da hærchefen kommer for at hæve penge. Hun fortæller Khazraji, at han har 8.837 dollar og 93 cent tilbage på sin konto nummer 46282-9/610.

Det er 60.000 kroner, knap to årslønninger for en gennemsnitligt jordaner. Hærchefen hæver 1.500 dollar. Han har stadig penge at gøre godt med. Og passet, som han fik de irakiske myndigheder i hjembyen Mosul til at udstede i marts 1996, få dage før flugten fra Irak, er endnu ikke udløbet.

I løbet af de næste måneder tager Nizar Abdulkarim Faisal al-Khazraji en beslutning, der nok engang vil ændre hans og familiens liv. Den engang så magtfulde irakiske hærchef har tilsyneladende fået nok af trakasserierne i Amman. Ventetiden indtil Saddam Husseins fald må kunne tilbringes under mere gæstfrie og sikre forhold. F.eks. i Europa.

Jacob Topsøe er journalist på DR Sjælland

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her