Læsetid: 3 min.

Kullenes æra

14. marts 1997

"Vi skal under alle omstændigheder lære at leve uden disse brændsler og må hellere først som sidst udvikle og berede os på alternativerne."
Per Stig Møller i bogen Kurs mod katastrofer?, 1993

HISTORISKE vendepunkter er sjældne. Stavnsbåndets ophævelse, stemmeretten til kvinder og Danmarks indtræden i Det europæiske Fællesskab markerer nogle af de politiske beslutninger, som afgørende har ændret på danskernes tilværelse. På det teknologiske område har telefonens, bilens og computerens mere udenomsparlamentariske snigen sig ind i hverdagen vendt nok så meget op og ned på samfundsstrukturen.
I tirsdags indvarsledes endnu et sådant historisk vendepunkt. På teknologiens område, men som resultat af en bevidst, politisk beslutning: Kullenes tidsalder skal bringes til afslutning. Kullene som i århundreder har haft symbolværdi som det industrielle fremskridts motor. Kullene som siden Chr. Firtal har været en grundpille i det danske samfunds energiforsyning. Kullene som fra 1889 har holdt den danske elsektors værker i gang - det skal nu ud og væk. Fra en andel der midt i 1980'erne toppede med omkring 95 procent af elsektorens brændselsforbrug, skal kullenes bidrag til elforsyningen nu vokse ned til nul. Om højst 30 år vil kul i dansk elforsyning høre fortiden til. De store sorte bjerge i Ensted, Skærbæk, Stigsnæs, Asnæs og andre steder vil ligesom kulprammene og kraftværkernes røgfaner være noget, vore børn fortæller deres børn om. Gamle dage.

Det er det historiske budskab, der kan læses ud af en kortfattet pressemeddelelse, udsendt af Miljø & Energiministeriet i tirsdags.
"Regeringen har i dag besluttet at sige nej til godkendelse af nye elværker, som helt eller delvist baseres på kul som brændsel," lyder meddelelsens lakoniske start.
Dér røg bl.a. elselskabet Midtkrafts drøm om et nyt Århusværk baseret på kul og biobrændsel, dér røg den sidste forhåbning om et lignende Avedøreværk i København, og dér røg formentlig elselskabernes forestillinger om storstilet eksport af moderne kulteknologi til bl.a. Kina. Kun de eksisterende kulfyrede værker kan få lov at køre videre, indtil de er afskrevet.
Helt forudsigeligt er ELSAM, Dansk Industri, partiet Venstre og Jyllands-Posten gået på banen med rasende udfald mod miljø- og energiminister Svend Auken, som beskyldes for "kulfobi" og for - med Venstre-manden Peter Hansen-Nords besynderlige dobbeltsprog - at påføre verden "et eklatant nederlag" på miljøområdet. Mere overraskende er det, at også energiordføreren fra Per Stig Møllers konservative folkeparti, Niels Jørgen Langkilde, deltager i koret. Hvis ikke han selv ved bedre, kunne man forvente, at hans politiske chef, den tidligere miljøminister, havde briefet ham om behovet for at forlade kul-alderen, før han gik i bl.a. Information med sin snævertsynede kritik af Auken.

FOR SAGEN er, at beslutningen om at lukke af for nye kulværker ikke alene er tvingende nødvendig, hvis Danmark skal leve op til de langsigtede forpligtelser om nedskæring i CO2-udledningerne, som både Folketinget og EU har pålagt os. Torsdagens meldinger fra miljøministeren om et påny stigende energiforbrug og CO2-udslip er for hundredesyttende gang skriften på væggen herom. Regeringens budskab er samtidig en befrielse, en klarmelding af den slags der - omsider - giver elsektoren mulighed for at planlægge langsigtet. Endelig er det slut med den mangeårige politiske slingrekurs og det utålelige tovtrækkeri om hver enkelt kraftværksprojekt, der har gjort tilværelsen umulig for elsektorens planlæggere. I visheden om at kul ikke længere er en mulighed, kan de nu for alvor indlede omstillingen og moderniseringen af det danske el-system.

ELKRAFT krediterer regeringen og miljøministeren for denne skæren igennem - ELSAM, Dansk Industri, Jyllands-Posten, V og K burde gøre det samme i stedet for at agere bagstræb og klynkende hænge fast i fortidens løsninger.
Nok så vigtigt er det, at beslutningen om at fase kullene ud er et vigtigt signal til de i-lande, Danmark ønsker at lægge pres på under de skæbnesvangre forhandlinger om en ny klima-aftale, der skal afsluttes inde årets udgang. Nu kan Auken og hans forhandlere tale med øget troværdighed, når de skal presse andre til forpligtende CO2-nedskæringer.
Alt i alt altså en befriende, historisk beslutning. Som ikke kun ministeren, men en bred kreds af miljøorganisationer, energiforskere og politikere kan tage æren for.
Så er der så trafikken tilbage. Her er alt ved det gamle.

jsn (Jørgen Steen Nielsen)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her