Læsetid: 4 min.

Kulørte danskere bliver grå

Nydanskerne kunne være et spændende krydderi i leverpostej-Danmark, men erhvervslivet gør dem tit grå. Indvandrertunge brancher ensretter ifølge ny undersøgelse de ansatte
25. november 2006

Rengøringsassistent Rimsha fra Pakistan ved en masse om at passe blomster, men det må hun ikke bruge sin tid på. Kassemedarbejder Ali fra Iran er en ren charmetrold, når han folder sig ud på persisk, men det må han ikke over for supermarkedets iranske kunder. Den voksende personale-mangfoldighed bliver i mange virksomheder i stigende grad mødt af ensretning, fremgår det af en ny undersøgelse.

Konsulentfirmaet LG Insight har talt med en lang række personalechefer og ressourcepersoner om deres forhold til at ansætte og bruge indvandrere samt flygtninge. Af rapporten Mangfoldighed i virksomheder i Odense by/omegn fremgår, at seks ud af ti virksomheder er åbne over for at ansætte folk med anden etnisk baggrund. Konsulent i LG Insight Lars Larsen siger:

"I brancher med stigende mangel på arbejdskraft, blandt andet hoteller, er de parat til at gå langt for at få nydanskere f.eks. ved at sørge for sprogundervisning og mentorforløb."

Mangfoldighedsledelse har i de senere år været et plusord blandt ledere i vidensintensive virksomheder og store koncerner som Grundfos, TDC og Novo Nordisk. Begrebet dækker over, at firmaerne ser det som et plus at have personale med vidt forskellig baggrund. Men ifølge LG Insight så har mangfoldighedsledelse trange vilkår i indvandrertunge brancher som detailhandel, hotel/restauration, rengøring og bus/taxa.

"Jeg er blevet overrasket over, hvor meget virksomheder i detaljen forsøger at styre nydanske medarbejdere. Inden for hotelrengøring har jeg set billedbøger, som nyansatte får, som meget præcist beskriver, hvordan der f.eks. skal tørres borde af og på hvilket tidspunkt af dagen, det skal ske," fortæller Lars Larsen.

I en kæde med større butikker har Lars Larsen set skriftlige retningslinjer for medarbejderne, som bl.a. omfattede: hilseregler i kantinen, ryge- og alkoholpolitik, oprydningsregler, pauseregler og detaljerede arbejdsplaner. Dertil kommer beklædningsbestemmelser omfattende bl.a. hovedbeklædning, bart maveskind, lavtaljede bukser, piercing og frisure.

"Reglerne er udarbejdet for at undgå konflikter internt og med kunderne. Og de er også et forsøg på at imødekomme nydanske medarbejdere, som kan have svært ved uden detaljerede krav at leve op til danske normer og kultur," forklarer Lars Larsen.

For at kunne rumme tyrkere, iranere, pakistanere, palæstinensere, kinesere og alle andre med anden etnisk baggrund er virksomhederne i stigende grad nødt til at lægge de sociale og faglige standarder inden for ret smalle rammer ifølge Lars Larsen. En butiksleder har sagt til ham:

"Vi undgår konflikter, men det bliver også lidt kedeligt."

Overfladisk integration

Professor Bøje Larsen fra Handelshøjskolen i København (CBS) nikker genkendende til billedet af virksomheder med medarbejdere i kort snor.

"Når man taler om multikulturelle virksomheder, ser man for sig en blomstrende mangfoldighed med eksotiske retter i kantinen og bederum. Men virkeligheden er, at det er meget svært at få forskellige typer til at spille sammen, og derfor ender det nogle gange i rigide regler for, hvad man må gøre grin med og så videre," siger Bøje Larsen.

Konsekvensen af ensretning i virksomheder er ifølge Bøje Larsen nogle gange "overfladisk integration".

"Når folk skal gå ens klædt, altid hilse pænt på hinanden og ikke fyre f.eks. mandschauvinistiske vittigheder af ved julefrokosten, så giver det adfærds-integration, men ikke åndelig integration. Hvis man kunne høre på alt det, som der bliver sagt i de små hjem om andre etniske grupper, så ville man kunne se forskellen mellem firma-hverdag og privat kultur," siger professor Bøje Larsen.

Lars Larsen ærgrer sig over, at virksomhederne ikke bruger det multikulturelle islæt offensivt.

"Når man i en butikskæde har et påbud om, at kassemedarbejdere skal tale dansk til kunderne, så kan du ikke give den tyrkiske kunde det plus, at hun kan blive tiltalt på tyrkisk. Det kan da godt være, at det vil irritere nogle etniske danskere i kassekøen, men gevinsten vil nok være større end tabet," siger Lars Larsen.

Brancher med tørklæde

Et stort minus ved øget konformitet i indvandrertunge brancher er ifølge Lars Larsen, at det kan have en selvforstærkende effekt.

"Inden for rengøring bliver det mere og mere almindeligt, at de nyansatte kun er nydanskere. Etniske danskere vil ikke finde sig i meget detaljerede regler for, hvornår de skal arbejde, hvordan de skal tale til hinanden, præcis hvordan de skal udføre arbejdet og så videre," siger konsulent Lars Larsen.

Detailstyringen strider imod de seneste års mantra om synlig rengøring, hvor man f.eks. på hospitaler har indført begrebet serviceassistenter og på skoler har lavet dagrengøring, hvor kvinder samtidig med at svinge moppen kan få sig en snak med eleverne.

"Sprogsvage indvandrere har svært ved at kommunikere med skoleelever eller butikskunder og derfor ender de tit med at blive sat til f.eks. usynlig rengøring om natten eller at fylde på hylderne i butikkerne. Det kommer der jo ikke meget integration ud af," siger Lars Larsen.

Han hører fra en række personalechefer, at de ser med stigende bekymring på, at deres brancher bliver domineret af nydanskere.

"Personalecheferne frygter, at de får sværere og sværere ved at rekruttere etniske danskere, hvilket i sidste ende kan gå ud over resultaterne," siger Lars Larsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her