Læsetid: 4 min.

Kulturen i Inf.

19. marts 1998

HVORFOR er min bog ikke blevet anmeldt? Hvorfor er vores udstilling ikke blevet anmeldt? Og kommer I til vores pressemøde? Sådan lyder de almindeligste spørgsmål, som stort set dagligt rettes til Informations kulturredaktion. (Der er dog også kunstnere, der klager, når de er blevet anmeldt. Af helt andre grunde).Vi er naturligvis glade for den interesse, der derved udvises vort blad, men har ingen jordisk mulighed for at honorere alle ønsker. Hver dag kommer nemlig postbudet til os med en stor sæk - vi overdriver ikke - med invitationer til diverse koncerter, udstillinger, pressemøder, filmforevisninger, teaterpremierer, gæstespil, osv., osv. I bogsæsonerne modtager vi ligeledes hver dag en stor stak nye bøger, tidsskrifter, etc.
Antallet af kulturbegivenheder og kreationen af værker er eskaleret voldsomt i det sidste par årtier, dels fordi mennesker har lyst til at skabe kunst, dels fordi der et publikum, men bl.a. også fordi staten har udvidet sit kulturelle engagement. I sig selv en stor lykke for nationen, hvis man da går ud fra, at der af en stor underskov vokser en større overskov end tilforn.
Informations anmeldere har den stående "ordre" eller forholdsregel, at de kun skal skrive om det væsentligste eller mest interessante, en sårbar proces, fordi den beror på det personlige skøn, og fordi der hver dag er andre værker, man med lige stor ret kunne have valgt at skrive om.

HVORFOR DISSE betragtninger på denne plads i dag? Fordi vi fra i dag bevæger os yderligere
en tak i retning af færre anmeldelser og mere kulturstof af en anden slags. Vi har også foretaget forskellige andre ændringer, som vi gerne vil delagtiggøre læserne i.
Modsat omnibusaviserne, de store morgenblade, har vi her på nicheavisen, ikke nogen ambition om at sidde "brandvagt" ved så mange begivenheder som muligt. Derfor skærer vi ned på anmeldelserne af engangsbegivenheder, typisk gæstespil og koncerter i større eller mindre fora, hvor publikum kan have haft en udmærket aften, men hvor læserne ikke har mulighed for at strømme til de følgende aftener. Vi vil fortsat nære stor interesse for f.eks. film og bøger samt være mere agtpågivende over for moderne medier, specielt tv. Vi afskaffer anmeldernes daglige columns eller klummer, som vi siger med en sjov fordanskning, således at de i højere grad fremover fremstår som ad hoc-kommentarer, når der sker noget, der kalder på at blive kommenteret.
Hvad sætter vi så i stedet?

DET ER kulturredaktionens indtryk, at læserne har været glade, når vi har haft bestemte ugetemaer på dagsordenen. Således i den forløbne uge dramatikeren Leif Petersens undersøgelse af, hvorledes kulturministeriets eksperiment med kulturregionerne fungerer (hvad det tilsyneladende ikke rigtigt gør). Går vi længere tilbage kan vi erindre om Erik Kjær Larsens artikelserie om pladebranchen, "cdanglakrids" hed den, umiddelbart før Grammy-uddelingen. Om Karen Sybergs interviewserie med yngre, kvindelige prosaister. Eller debatterne om Lars von Triers Breaking the Waves, Leo Tandrups nye Mefisto-billedkunstbog og Dr. Danternes brug af vold som effekt, en væsentlig debat, som blev startet af vor teatermedarbejder, Anne Middelboe Christensen, der dengang hed Anne Flindt Christensen. Sådan skifter især kvinder nogle gange navne.
I sådanne tilfælde mindes vi om, at kultur fortsat ikke "blot" er oplevelsesstof, men også et spørgsmål om holdninger. I visse tilfælde endda en kamp mellem holdninger. På det område vil vi gerne være med i det omfang, vore ressourcer tillader det. Der er tendenser og debatter, som er vigtigere end den enkeltstående begivenhed.
MAN VIL af disse markante tilbageblik kunne udlede, at omprioriteringen på kultursiderne som proces allerede nogen tid har været i gang, hvorfor den næppe kommer som det helt store chok for læserne. Overgangen har været/er glidende, men hvad man direkte kan se i dag - for detaljen er også med - er (gen)indførelsen af en notespalte med kulturnyheder, citater, m.m. samt en guidesidereform. Kulturguiden bliver mere rummelig, idet nogle flere genrer tages med. Samtidig bliver den mere hensigtsmæssig på især billedkunst- og teaterområdet, hvor vore anmeldere dels anbefaler nogle topbegivenheder, dels orienterer om vigtige, nye begivenheder i den kommende uge.

HÅBET er, at læserne tager vel mod disse ændringer. Vi på kulturredaktionen er i øvrigt ikke ene om at tænke tanker i den retning. Således mindes man en stor nordisk kulturkonference for et par år siden, der netop tog udgangspunkt i spørgsmålet: Vil anmeldelsesgenren overleve år 2000?
Det vil den nu nok, men antallet kunne godt gå hen og blive stærkt reduceret i aviserne generelt i takt med stigningen i antallet af begivenheder. At et forlag udgiver en bog eller en kunstner udstiller sine billeder er fint, men ikke nødvendigvis ensbetydende med, at aviserne også har pligt til at skrive om dem.
For en af omfang lille avis som den, De sidder med i hånden, må sorteringsforpligtelsen på læsernes vegne være stærkere end i større aviser. Hvad er skidt, hvad er kanel, hvor sker der noget stort eller nyt i kulturstrømmen?
Dermed skal vi spare læserne for mere retorik. Dagligdagens redaktion er også en hel masse praktiske ting, der skal fungere, hvorunder hensigterne nok kan blive nok så skrammede. Blot ville vi forklare læserne, hvorfor avisens kultursider ser ud, som de gør.Bjørk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu