Læsetid: 3 min.

Kulturens penge

22. november 1996

"For 14 mio. kr. kunne vi passe mange flere patienter med børneeksem, psoriasis, hudkræft, bensår, osv."

Overlæge i læserbrev i Jyllands-Posten

IKKE BLOT MINDSHIP, men også flere andre kulturprojekter og -institutioner er i mediernes søgelys for deres håndtering af penge. Og ikke for det gode. Det gælder Arken, som ville være gået konkurs, om det nyåbnede museum ikke forleden havde fået en ekstrabevilling på 8,5 mio. kr. Det gælder Mouse House, som anklages for et drøjt sug i statskassen på tvivlsomme præmisser samt Kulturby 96, som tidligere på året havde rod i økonomien, men nu tilsyneladende har fået vendt et truende underskud til noget nær en balance. Endelig kunne Berlingske Tidende i går fortælle om et stort, internationalt anlagt seminar på Charlottenborg tidligere på året, som nu har en gæld på 250.000 kr. i ubetalte regninger og honorarer til deltagerne.
Altsammen tegner det et billede af, at kulturpenge sidder mere løst i statens store affyringsrampe, end godt er, at der ødsles og sløses, og at ingen har kontrol med noget som helst i den afdeling af statshusholdningen. Læserbrevsskribenterne har da også været der med det vons. En af dem, den oven for citerede overlæge, overser dog, at Mindships 14 mio. kr. er et underskud (bevillingen var 10 mio.), og at et underskud ikke kan bruges til sygdomsbekæmpelse. Ligesom argumentet kan bruges mod Nationalmuseet såvel som mod Mindship.
Til det er ydermere at sige, at underskud ikke er noget særegent for den kultursektor, der nu miskrediteres. På Rigshospitalet forudses et underskud på over 100 mio. kr. i år, ligesom underskud og konkurser - mon ikke? - kendes fra erhvervslivet.
Tor Nørretranders har smerteligt erfaret, hvorledes kaosteorierne virker i praksis, og har påtaget sig ansvaret for Mindship-misèren, og bortset fra det juridiske efterspil, står det spørgsmål tilbage, om de bevilgende myndigheder har for lidt hånd i hanke med kulturpenges anvendelse. Er der forskel på ministeriernes praksis?

HVIS INDUSTRI- eller Socialministeriet udbetaler penge til en institution eller et projekt, vil udbetalingen være ledsaget af et krav til insitutionens revisor om løbende og betryggende kontrol. Der er et helt fast regelsæt for fx. dokumentation og midtvejsstaus, etc., som normalt er en god garanti for, at økonomien ikke løber løbsk. En anden væsentlig økonomistyring er, at et bevilget beløb ikke udbetales på en gang, men i rater, således at ministerierne kan nå at trække følehornene (resten af pengene) til sig, hvis noget går galt, og der ikke rapporteres tilfredsstillende. Der vil også være et forhåndstjek af rimeligheden af de forskellige poster i forkalkulen eller budgettet. Og der vil være en vurdering af, om man nu har fået det for pengene, som var stillet i udsigt, og om der er mening i at fortsætte tilskudsgivningen.
Nogen totalgaranti mod løbsk økonomi kan ministerierne imidlertid ikke sikre sig. Hvis en forstander i en kortvarig periode køber vildt ind, kan han først efterfølgende drages til ansvar, og resultatet vil normalt blive en kraftig påtale eller øjeblikkelig fyring, beroende på en vurdering af, hvad underskuddet skyldes.
Økonomistyringen forløber normalt tilfredsstillende i de fleste kulturelle institutioner, idet der er sket en gevaldig opstramning af kravene, efter at fx. Danmarks Radio og Det Kgl. Teater for år tilbage kunne fremvise pinagtige underskud i millionklassen.

PÅ ET PUNKT adskiller kulturprojekter sig imidlertid fra andre. Indholdet kan ikke måles og vejes. Ånd ser underligt ud på en vægt, og kulturprojekter er ofte noget med kunst, foredrag og seminarer, hvor vurderingen er skønsmæssig og personlig, når man stiller spørgsmålet: Lykkedes det? På nuværende tidspunkt ved vi, at Kulturministeriet, et af tre ministerier, der bidrog til Mindship, opfyldte kriteriet med etapevis udbetaling. Resten er under intens udredning under offentlig bevågenhed. Alt tyder på en lemfældighed omkring flere af kulturbyårets ad hoc-arrangementer ... som naturligvis ikke bør komme det samlede kulturliv til skade.
Tilbage står på Holmen nogle velindrettede bygninger og kalder, sandsynligvis forgæves, på at blive brugt til det, som kunne have været - eller var - en af kulturbyårets mest visionære ideer: Et kraftcenter for udveksling af nye tanker inden for videnskab, kunst og nye medier midt i et herligt, nyt område, hvor kunstens skoler er ved at rykke ind med et
stort tal unge. Et tidssvarende og bevægeligt modstykke til de mere tunge, etablerede institutioner i den anden ende af kulturlivet. Det er det allermest kreperlige.

Bjørk (Kristen Bjørnkjær)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her