Læsetid: 2 min.

Kulturinstitutioner er blevet afhængige af fonde

Blandt kulturminister Brian Mikkelsens første gerninger i 2001-2002 var store nedskæringer i tilskuddene til en række museer og kultur-institutioner. Det har gjort private fondsmidler uundværlige. Og der er vild kamp om pengene
23. februar 2007

Private fonde er blevet livsnødvendige for mange kulturinstitutioner.

For blot 15 år siden var der en vis berøringsangst over for fonde og deres donationer hos mange danske museumsfolk. Det var ikke "fint" at modtage private penge, som Velux Fondens tidligere bestyrelsesformand, Aino Kann Rasmussen, udtrykker det.

Den slags forbehold er væk nu. Delvis som følge af et holdningsskred, dels af ren og skær nødvendighed.

"Hvis man ikke havde de fonde, ville det være meget beskedent, hvad vi kunne præstere på kunstmuseerne," siger Leila Krogh, som er tidligere direktør for Willumsen-Museet i Frederikssund.

"Fondene er fuldstændig afgørende for det høje niveau, som kan holdes rundt omkring," siger hun.

Den samme melding lyder fra flere andre ledere af kulturinstitutioner, som Information har talt med.

Nedskæringer

Derfor er der også voldsom kamp om pengene. En kamp, som ikke bliver mindre af, at de statslige institutioner deltager. De har nemlig måttet spare og fyre medarbejdere i stor stil de senere år, ligesom Statens Kunstfond har sparet over en fjerdedel. Dermed har også Statens Museum for Kunst, Nationalmuseet og andre af de store statsinstitutioner brug for fondene.

Og det kan mærkes på de øvrige institutioner. For eksempel på Bornholms Kunstmuseum, fortæller direktør Lars Kjærulf Møller:

"Det er et problem, at Kulturministeriet lægger ansvaret over på fondene. Vi er i konkurrence med de statslige institutioner, men det var måske rimeligt, hvis staten sørgede for sig selv. Fondsmidlerne er jo private penge, og det gør det dobbelt svært for os at skaffe dem, at de statslige institutioner er med om buddet," siger han.

Men at de statslige instituiner på den måde spiser af den private kage med fondspenge er ikke et problem ifølge kulturminister Brian Mikkelsen.

"Kagen vokser jo hele tiden, fondene har flere penge end nogensinde før," siger han.

"Vi har et af verdens højeste kulturbudgetter, og der er fornuftigt med midler til vores kulturinstitutioner. Museumsområdet er et af dem, som har fået flest penge de seneste år. Men det, at man får flere penge fra fondene, synes jeg kun er positivt," siger kulturministeren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu