Læsetid: 4 min.

Kulturredaktører giver svar på tiltale

Danske kulturredaktører svarer igen på Stefan Jonssons kritik
2. november 2006

I gårsdagens Information leverede den svenske forfatter og redaktør Stefan Jonsson en ordentlig bredside mod de danske aviser.

Foranlediget af kulturmagasinet Lettre Internationale, der havde bedt Jonsson læse en uges danske aviser, konkluderede han, at de danske aviser har afskaffet den kritiske kulturdækning, og at nyhedsformidlingen som følge heraf har tabt sin skarphed og opinionsdannelsen sine nuancer. De danske aviser skriver ikke længere om virkeligheden, siger Jonsson, men om en karikatur af virkeligheden.

Vi har på den baggrund bedt kulturredaktørerne ved de store og seriøse dagblade om at kommentere Jonssons kritik. Jyllands-Postens Flemming Rose ønskede ikke at kommentere, fordi han ikke kunne finde substans i kritikken, mens Politikens Christian Ilsøe desværre ikke have tid. Her kommentarer fra Berlingske Tidendes Jakob Høyer og Weekendavisens Klaus Wivel.

Jakob Høyer, kulturredaktør, Berlingske Tidende:

"Danskerne og svenskerne elsker at hade hinanden - på den bedste af alle måder. Den tilstand gennemsyrer den svenske forfatter og kulturredaktør Stefan Jonssons opsang til den danske kulturkritik og kulturjournalistik, der samlet set er præget af hans personlige uenighed med den danske kulturdebat mere end nøgtern gennemgang af danske avisers kulturdækning.

Den svenske forfatter og kulturredaktør argumenterer med en række eksempler - heraf herligt mange fra Berlingske Tidende - men tager samlet set fejl i sin skråsikre konklusion: Dansk kulturkritik og kulturjournalistik er ikke fraværende - den har blot vinkler, historier og holdninger, som støder og provokerer den svenske meningsdanner, der vist sidder fast i sine egne holdninger og ikke kan rumme, at andre har andre syn på verden omkring os.

Et par eksempler:

* Den amerikanske policymaker Lorenzo Vidinos nye bog om terror og magtbalance i den moderne verden er interessant, opsigtsvækkende og godt kulturstof - også selv om Stefan Jonsson ikke bryder sig om amerikanerens konklusioner.

* Diskussionen om Nobels Litteraturpris og den manglende pris til Salman Rushdie er vel netop skarp kulturkritik. Også selv om Stefan Jonsson endnu engang ikke er enig i de holdninger, Berlingske Tidendes litteraturredaktør fremfører.

* Og samlet set er kulturjournalistikkens berettigelse vel netop at opsøge, beskrive og kommentere bogmessen i Frankfurt, nye teaterchefer, genåbningen af Statens Museum for Kunst og andre begivenheder i det danske kulturliv. Noget er rent servicestof, andre dele er konfliktfyldt kulturdebat, der er skarpere end i mange år.

På ét punkt har Stefan Jonsson ret: Islam fylder meget i den offentlige debat i Danmark.

Alt andet ville da også være unaturligt efter forårets Muhammed-krise, hvor Danmark var i den største udenrigspolitiske krise siden verdenskrigen.

Konsekvenserne af den krise er stadig svære at forstå, og dagbladene har et stort ansvar for at skabe større forståelse, viden og perspektiv på den videre vej frem i en globaliseret verden.

Også her er det vel kun at konstatere, at Stefan Jonsson tydeligvis ikke er enig i de vinkler og holdninger, der bliver fremlagt i den danske kulturdebat.

Men den danske kulturkritik kan altså ikke redigeres efter en svensk menings-opskrift."

Klaus Wivel, litteraturredaktør for Weekendavisen:

"Skal man være venlig over for Stefan Jonssons tirade af forbandelser over dansk kulturkritik, må man begynde med at give ham ret i en ting: Den danske debat er besat af islam.

Omvendt må vi tage det som udtryk for, at den svenske debat ikke nedlader sig til at diskutere dette fænomen, og det mener Stefan Jonsson åbenbart er godt.

I hvert tilfælde ser redaktøren for Dagens Nyheter et stort problem i, at Danmark, som det eneste land i Europa, har fået den amerikanske policymaker Lorenzo Vidinos nye bog oversat, og er "det eneste land, hvor kultursektionerne - fra Berlingske til Information - i et par dage sætter fokus på hans idéer". Mærkeligt, at en mand, der hylder "det europæiske oplysningsideal", mener, at der er visse bøger, vi ikke skal oplyses om, endsige oversætte. Skal pluralismen kun gælde dem, De er enig med, Steffan Jonsson?

Jeg skal ikke vurdere, om udelukkelsen af bestemte synspunkter i de svenske aviser hjælper svenskerne med at forstå de emner, som internationalt set er det mest diskuterede emne for tiden, islam og terrorisme. Jeg tror det ikke.

Men hvis Stefan Jonssons beskrivelse af danske aviser står til troende, har vi grund til at glæde os herhjemme: Det lyder til, at den danske presse prioriterer efter, hvad der er vigtigt og formår at gøre det alsidigt.

Og så alligevel. Ifølge den svenske redaktør har dansk presse det konstant med at træde uden for dydens smalle vej: Den undlader at rejse en "stormfuld debat", fordi Statens Museum for Kunst har brugt begrebet "national identitet". Et nationalt museum, der interesserer sig for det danske, er åbenbart den sikre vej til nazismen.

Dansk presse kritiserer islam, når den kun bør kritisere dem, der kritiserer islam. Den forsømmer at påtale manglen på ytringsfrihed i Rusland, men gør sig skyldig i at kritisere manglen på ytringsfrihed i Mellemøsten og over for islam. Det er ikke nemt.

Og så udtrykker den racisme, når en skribent i Jyllands-Posten skriver, at Ghanas hovedstad Accra "lugter af alt fra billigt duftevand til tørrede fisk og rå, ufortyndet kloakslam".

Men, Stefan Jonsson, hvad hvis nu Accra lugter på den måde? Er det så skribentens næse, der er noget i vejen i vejen med? Og skal han i så fald skrive noget andet end det, han lugter?

Åbenbart. For virkeligheden må ikke tage sig sådan ud. I den svenske presse."

Stefan Jonssons artikel 'En karikatur af virkeligheden' bliver trykt i sin fulde længde i det kommende nummer af kulturmagasinet Lettre Internationale, der udkommer den 15. november

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her