Læsetid: 3 min.

Kultursalat med olie

8. september 2000

MAN BEHØVER ikke være kunstner for at kende til inspirationens saliggørende effekt. Pludselig er der hul igennem, og ideerne myldrer ud ad tangenterne, ikke ulig den oplevelse, spiritus kan vække.
Spirare er latin for ’ånde’ eller ’pust’, og når den store kunst bliver til, tales der i romantiske vendinger
ofte om ’en indre storm’. Når der skal skabes, skal der luft til. Guds ånd svævede som bekendt over vandene, før det hele gik løs. Holder vi fast i luft-metaforen, må den sidste tids blæst omkring et københavnsk operahus da være en inspirerende omgang. Store tanker har svirret: Sig ja! Sig nej! Det er synd for den gamle mand! Og skuespilhuset, hvad med det?
I kunstens tilfælde gælder det, at der skal være en form for ånd i foretagendet, før det færdige værk for alvor kan give et sus i modtageren. Som en ånd dukkede han jo op, Mærsk McKinney Møller, og om han ikke selv havde svævet over vandene, så var de olie-penge, han lagde på bordet godt hjulpet af søens folk, der fra boreplatforme havde ophentet det sorte guld. 1,5 milliarder olie-kroner skal rejse det nye operahus, som regeringen i går sagde ja tak til. Ikke blot kom han med kronerne, men også med arkitekten og beliggenheden. Så begyndte blæsten, en sand sæbeopera.

HOLD INDE, før skummet står for højt! Det er kunsten, det handler om. Her gik man og troede, at mæcengerningen hørte fortiden til. Dengang kunstneren end ikke signerede sit værk, men arbejdede til ære for Herren, Fyrsten. Eller hvor private pengemænd stillede slotte til rådighed for, at kunsten kunne udklækkes og tilbagekaste glans på den rige giver, som måske endog fik sig et evigt portræt.
Nu er der ikke meget der tyder på, at McKinney skal trone på taget af Margrethe-operaen. Arkitekten Henning Larsen laver blændende bygninger, og vi skal nok ikke forvente, at royalt fiksfakseri vil fremkomme på Larsens tegnebræt. Manden kan forhåbentligt
styre inspirationen. I linje med det 20. århundredes kunst, som han både er en del og en fornyer af. Hundrede år siden er det, at kunsten for alvor rev sig løs fra sin kunstneriske omgang med kapitalen, samtidig med at ‘den uforståelige kunst’ ikke længere var geniets inkarnation. Og derfor heller ikke så attråværdig at alliere sig med. Så anderledes i dag, hvor kunsten igen er in, og hvor erhvervslivet har et godt øje til den aura af troværdighed og good life, som følger med, når man f.eks. i Det Kgl. Teater møder tobaksreklamer blandt handlingsreferaterne i de glittede operabrochurer. Selv Dansk Olie og Naturgas er på kommet banen og har skudt to millioner kroner i Louisianas skræntende økonomi.

KULTUREN KØRER rigtig i olie for tiden. Eller gør den? Hvorfor skal danske politikere glide rundt, ude af stand til at træffe beslutninger, før ånden blæses ind udefra?
Det er ingen hemmelighed, at Danmark har den mest fordelagtige beskatning af olieindtægter i Europa, hvilket har gjort, at McKinney Møllers tilbud mest ligner en tilbagebetaling til staten med tak for lån.
Pludselig er der handling fra kulturministeren, som fluks har bevilliget 100 millioner til ekstra driftstilskud, for at arierne kan folde sig ud. Og mens Elsebeth Gerner sikkert allerede nynner i sit stille sind, er der flere, som tænker på en anden mere uskøn musik.
1.800 mennesker kan der være i det korpus, som vil trone på Holmens Dokø, og det er jo fint, at man måske for en gangs skyld kan sikre sig en billet til aftenens show uden at måtte snyde sig ind i en udsolgt sal. Luft får vi indenfor, men ude på Prinsessegade, som udgør den eneste trafikale livlinje til den parkeringsplads, som forventes at være uden for operaen, vil bilerne udblæse én lang serenade af lige dele båthorn og stinkende udstødning.
De billøse christianitter udgør nok ikke hovedparten af operaklientellet, hvorfor man må spørge sig selv, hvordan de firhjulede skal komme ind til musikken.
Samtidig vil kulturministeren undersøge, om det nye skuespilhus kan ligge på Kvæsthusbroen – på den anden side af kanalen, hvortil der heller ikke er ordentlige trafikale forhold. Løsningen vil nogle måske finde i en havnetunnel, men den koster tre milliarder!
Nydelig tilgift til skibsrederens gave. Og i øvrigt blev havnetunnelen skippet for et år siden – af miljømæssige årsager. Måske er løsningen et P-hus på Kongens Nytorv. Der er nemlig et skrummel af en bygning, der snart bliver ledig.

cl

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her