Det glædede mig, da Rune Engelbreth Larsen for nylig opfordrede mig til at støtte en anmeldelse til politiet af medlemmer af Dansk Folkeparti for at have overtrådt racisme-paragraffen. Med lidenskab og stringens har Rune Engelbreth Larsen kastet sig ind i opgøret med den tiltagende forhånelse af flygtningene i landets asylcentre, hvor landets demokratisk valgte regering benytter sig af love og paragraffer, der påfører i forvejen traumatiserede mennesker, herunder også børnene, yderligere lidelser, for at tvinge dem til at tage hjem til det land, de er flygtet fra.
Politiet dukker op på alle mulige tidspunkter af døgnet i centrene og spreder på den måde den største angst blandt asylansøgerne. Der foretages vilkårlige frihedsberøvelser, uden at vedkommende får lejlighed til at tale med sin advokat eller uden at blive stillet for en dommer. Selv børn frihedsberøves på den lukkede afdeling af Sandholm.
Danmark har udleveret oplysninger om flygtninge til de lande, de er flygtet fra, på trods af at flygtningene har fået at vide, at de afgivne oplysninger er underlagt tavshedspligt. Danmark har forgæves forsøgt at tvangsudsende flygtninge til Iran. På trods heraf har man ikke bagefter tildelt asyl. Børnene i centrene går ikke i almindelig dansk skole, har ikke danske legekammerater. Asylansøgere får frataget deres privatliv ved at skulle bo sammen med andre - i samme rum. Ikke engang om natten er de alene. Sverige har taget konsekvensen og er begyndt at give opholdstilladelse til de flygtninge, som man forgæves har forsøgt at sende hjem. Danmark vælger at forøge retsløsheden endnu mere ved at tvangsudsende familier, der har været her så lang tid, at det skader Danmarks omdømme.
Lad mig nævne en roma-familie fra Kosovo. De har været her i syv år. Der er fem børn. Moderen sidder apatisk hen på grund de krigstraumer, hun har med sig. Børnene degenererer bogstaveligt mere og mere. Og der foreligger netop et nyt afslag på opholdstilladelse i Danmark. Faderen ringer gang på gang fortvivlet. En familie ovre i Herning vantrives. De sociale myndigheder har tilbudt at sætte datteren på fire år i familiepleje, da moderen ikke selv kan tage vare på det. Siden har de fået et barn til. Forældrene opfylder 24-års- reglen. Alligevel kan faderen ikke få lov at bo sammen med sin hustru og sine to børn. Politiet møder uanmeldt op tidligt om morgenen, banker på døren, kikker ind gennem brevsprækken. Hustruen er fyldt af rædsel.
Dansk Folkeparti opfordrer politiet til at hindre, at afviste asylansøgere når at gå under jorden, inden de tvangsudsendes. Afviste asylansøgere, der går under jorden i Danmark, hvor de bliver hjulpet af mennesker, der ikke kan få sig selv til at afvise dem, og med personlig risiko åbner døren for dem.
Andre af de afviste flygtninge når at komme til Sverige. Sverige hjalp flygtninge fra Danmark under Anden Verdenskrig. Nu må Sverige på ny modtage flygtninge fra Danmark.
Asylsystem brudt sammen
I forbindelse med at jeg selv skjulte flygtninge, anmodede Dansk Folkeparti regeringen om at afskedige mig som præst. Alligevel ønsker jeg ikke at anmelde Dansk Folkeparti for racisme og har derfor takket nej til Rune Engelbreth Larsen. Skulle jeg ikke også anmelde partiet Venstre og De Konservative? Og hvor langt ind i oppositionen, f.eks. i Socialdemokratiet, strækker sig ikke denne udhængning af de fremmede?
Det danske asylsystem er brudt sammen. Det kan der ikke rettes op på ved at fremskynde tvangsudsendelserne og på den måde tømme centrene. Tværtimod.
Det gav os en forskrækkelse med Muhammed-tegningerne. Mere eller mindre bevidstløst og opfindsomt har medierne hængt de værgeløse ud. Pludselig blev der reageret.
Gang på gang hører man om, hvordan mennesker af anden herkomst ikke bare får en dom for det, de har gjort - men får denne fulgt op af en udvisningsdom! Det danske retssystem er trukket med i faldet.
Forleden læste jeg med bestyrtelse, at imamen i Vollsmose, Abu Hassan, en fredag morgen fik sin ejendom stormet af 20 betjente, med rudeknusning og ødelæggelse af låsene. Han har været gæst i mit hjem i forbindelse med krisen om Muhammed-tegningerne. Abu Hassan har arbejdet intenst for integration i Vollsmose.
Der graves grøfter som aldrig før i tiden efter Anden Verdenskrig. Som en ubehagelighed har danske myndigheder anbragt Jellingstenen i de danske pas. Det er sket efter, at muslimske flygtninge har bedt om vores beskyttelse, og antallet af muslimske medmennesker i vort land er vokset. Når man tænker på, at Jellingstenen afbilder den forsonende Kristus med armene ude til siden, hvor ingen afvises, at vi har gjort denne til et: Her går grænsen! At forvandle kristendommen til en sten i ansigtet på de fremmede, de anderledes. Man kan blot tænke på, at ikke en eneste af Jesu handlinger var nationale.
I Sydafrika skete en af de største mirakler i overgangen fra apartheid til demokrati. Man kunne have ventet, at en Nelson Mandela ville have krævet hævn over de hvide, efter 27 års fængsel. Han sagde: Der har flydt blod nok i Sydafrika og nedsatte en Sandheds- og Forsoningskommision med ærkebiskop Desmond Tutu som formand. Lad os stoppe den måde grupper sættes op imod hinanden på, hvor ydmygelser og had bringer os længere fra hinanden. Er der andet end forsoningen tilbage til at gøre det?
