Læsetid: 3 min.

Kun et mirakel kan redde Neve Dekalim fra rømning

12. august 2005

NEVE DEKALIM – Der er ikke pakket så meget som en flyttekasse i familien Sapersteins luftige hus i Gazabosættelsen Neve Dekalim.
Der er bare fire dage tilbage af den frist, som Israels hær har sat for frivillig rømning af bosættelsen og rundt omkring på de velfriserede villaveje støder man jævnligt på containere med bohave, som står klar til flytning. Men Moshe Saperstein tror på et mirakel, som han så ofte har oplevet det før.
»Min kone og jeg tror ikke på, at evakueringen nogensinde vil finde sted, og så er det jo fjollet at pakke, blot for at skulle pakke ud igen,« siger han og tilføjer så:
»Det er muligt, at vi er meget naive, men mirakler er altså virkelighed for os.«
For at understrege sine ord hiver han en halv Kassam-raket frem fra et hjørne af stuen og fortæller, at den landede i hans forhave. Siden det palæstinensiske oprør brød ud i september 2000 er mere end 6.000 raketter og bomber regnet ned over bosætterblokken Gush Katif - som Neve Dekalim er en del af. Alligevel er kun enkelt af Gush Katifs indbyggere blevet dræbt under raketangrebene.
»Jeg har en samling af sjældne klassiske cd’er med alle mulige komponister, heriblandt den danske Rued Langgaard, som jeg kunne redde ved at pakke dem, men hvis jeg ikke er klar til at risikere alt for min tro, tror jeg faktisk ikke, at Den Almægtige vil lade et mirakel ske.«
Saperstein har altid været religiøs, men da hans voksne datter blev såret ved et selvmordsbombeangreb for ti år siden, blev han og hans kone politisk aktive og for otte år siden flyttede de til Neve Dekalim, der indtil for nyligt husede 500 familier.
Ordren til at rømme området har imidlertid fået omkring en femtedel af dem til at flytte, anslår bosættelsens direktør Dror Vanunu, men tallet er usikkert, fordi nogle af bosætterne blot flytter deres ting i sikkerhed og derefter vender tilbage for at blive til den bitre ende og gøre rømningen så besværlig som muligt for politi og soldater.
Bosættelsen har ikke nogen samlet strategi for, hvordan dens indbyggere skal reagere, når soldaterne fra den 17. august og fremefter begynder at rømme området med magt.
»Enhver handler individuelt. Vi fortæller dem ikke, hvad de skal gøre. Personligt håber jeg på en hurtig retssag mod premierminister Ariels Sharons regering, så rømningen kan blive afblæst, og folk kan vende tilbage hertil.«
Heller ikke Vanunu har nogen planer om at pakke eller om at sende sine tre børn til mere sikre områder forud for rømningen, der kan blive voldsom.
»Psykologerne anbefaler, at familierne forbliver sammen, så børnene ikke skal bekymre sig om forældrenes skæbne. Og jeg agter at blive her for altid!«
Han anslår at ca. halvdelen af de tilbageværende indbyggere i bosættelsen deler den opfattelse.
Hvis miraklet skulle udeblive, har den midaldrende Saperstein ikke planer om at kæmpe fysisk imod evakuering, og han tvivler på, at ret mange andre af bosættelsens indbyggere vil. »Jeg håber og beder til, at vi ikke bliver smidt ud, men sker det, vil vi, og næsten alle andre her acceptere det som en del af Guds plan.«
Moshe Saperstein lægger ikke skjul på at han er skuffet over flyttebilerne andre steder i bosættelsen, men han understreger, at han ikke vil fordømme venner og tidligere naboer, der har fået nok.
»Folk udefra har ingen anelse om, hvad vi har gennemlevet i de seneste fem år, og vi er ikke overmennesker, så hvis folk føler, at de ikke længere kan klare det og vil redde stumperne, så vil jeg ikke fordømme dem for det.«
På en vej ikke langt fra familiens Sapersteins villa er en flok store teenagedrenge ved at bære skabslåger ud af en lille hvidkalket bungalow.
»Vi flytter til Nitzanim på søndag, forklarer den ene af knægtene og lader sin skabslåge forsvinde ind i på ladet af en kæmpe lastbil.
»Hvorfor?,« spørger han og besvarer selv spørgsmålet med et skuldertræk:
»Landet har besluttet, at det skal være sådan, og så gør vi det.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her