Læsetid: 6 min.

Kun muslimer kommer i Himmelen

Hassan har haft en omtumlet tilværelse. Fra livet som muslimsk sufi med daglige meditationer og enhed med Gud over en flirt med Hizb-ut-Tahrir for til sidst helt at miste troen og blive socialist
16. august 2005

"Da jeg var 8-10 år, fik jeg at vide, at man kun kom i Himmelen, hvis man var muslim og havde sagt trosbekendelsen. Jeg var enormt bange for, at min bedste ven, der ikke var muslim, skulle komme i helvede. Derfor fik jeg ham - uden at jeg fortalte ham hvorfor - til at gentage trosbekendelsen efter mig på arabisk, så jeg kunne få fred i sjælen og vide, at han måske alligevel kom i Himmelen."

Hassan sidder i sin lejlighed et sted i København og taler om sin religiøse opvækst. Men Hassan har mistet troen og er i dag fuldblods socialist, og det bærer hans spartanske hjem præg af.

"I og med at jeg ikke længere er religiøs, har jeg ikke behov for religiøse symboler."

Hassans danske historie starter med ankomsten til landet som lille og med en familie af dybt troende sufier. Sufismen er en retning inden for islam, der adskiller sig radikalt fra anden islam ved at være centreret omkring meditation og den personlige kærlighed til og enhed med Gud. Sufierne mener, at profeten Muhammed havde en åndelig forbindelse til Gud, som siden er videreført gennem generationer fra hjerte til hjerte. Det er denne forbindelse, som søges opnået gennem daglig meditation og ofte også fællesmeditation, hvor man sidder i ring, forklarer Hassan:

"Det kan tage alt fra ti minutter til flere timer, hvor man forestiller sig, at lyset fra sufimestrene strømmer til én selv. Der findes både en stille, yoga-agtig meditation og en anden, hvor man opnår, hvad man kan kalde for en slags åndelig orgasme."

Hassan fortæller, at der er enorme forskelle på sufier fra område til område. Mange holder mysticismen for sig selv, da der bliver set skævt til den i den ortodokse islam. Andre klæder sig derimod markant med turban og langt skæg, og atter andre sufimestre påbyder strenge regler om burka-agtig påklædning for kvinder. Men fælles er det, at hver eneste sufimester af netop sine tilhængere bliver opfattet som dén nulevende mester, der er nærmest profeten.

Mesteren var død

For den lille Hassan, der så utroligt meget op til sin far, var det vigtigt at gøre alle de rigtige ting for at være sikker på at komme i Himmelen. Når han besøgte sine fætre i Egypten, forsøgte han at få dem til at bede mere, og de var imponerede over, at han kunne være så religiøs trods sin opvækst i Vesten.

Men den faste barnetro blev afløst af en teenager i søgen efter svar og en stadig større tvivl på, at sufismen var den eneste sande vej.

"Det lykkedes mig aldrig at komme dybt ind i mig selv og se Guds lys. Og samtidig ville jeg gerne have troen systematiseret og have belæg for alle de forskellige regler og påbud. Hvordan kunne enhver mester for eksempel sige, at lige præcis han var den rigtige? Jeg fandt ud af, at fordi vi fulgte en afdød mester, måtte vi egentlig ikke meditere med ham i tankerne, og at vi derfor ikke burde fortsætte, men at mesterens svigersøn havde givet tilladelse til at omgå reglerne. Jeg spurgte også, hvor i Koranen eller profetens udsagn sufismen blev nævnt, men der blev altid talt udenom."

Samtidig fik Hassan det dårligt i skolen og senere gymnasiet, når han holdt oplæg om islam. Han vidste, at hans skolekammerater ifølge skrifterne ville ryge direkte i helvede, hvis de kendte til Guds ord uden at efterleve dem. Og den situation ønskede han ikke at stille sine ikke-muslimske kammerater i.

"Jeg forstod ikke, hvorfor så mange mennesker var dømt til evig smerte. Hvis jeg havde boet i et muslimsk land, havde jeg nok ikke tænkt nærmere over det, men i Danmark var jeg utroligt bekymret for alle dem, der ikke var muslimer. Samtidig var jeg kommet med i en almen muslimsk forening, og det gav bare ingen mening for mig, at min families vej skulle være den eneste rette. Men det, jeg var mest chokeret over, var, at ingen ønskede at diskutere eller tænke over de her ting, måske fordi de selv var bange for at komme til at tvivle."

Flirt med Hizb-ut-Tahrir

Det var på det tidspunkt, at Hassan begyndte at interessere sig for den omstridte islamistiske organisation Hizb-ut-Tahrir.

"Når jeg og min forening var ude at holde foredrag, rejste der sig altid nogle folk fra Hizb-ut-Tahrir op og talte meget overbevisende. Når man er vant til de gamle mænd i moskeerne, er det noget helt andet at møde unge, smarte fyre, der taler om jordnære ting og tager udgangspunkt i de konkrete lidelser, man ser muslimer have. De havde en ung dynamik og forklarede, at de ville ændre uretfærdighederne i samfundet i stedet for at gå op i det abstrakte og åndelige."

I en periode følte Hassan sig ret tiltrukket af Hizb-ut-Tahrirs klare holdninger og havde flere personlige samtaler med foreningens talsmand Fadi Abdullatif, som virkede meget afslappet og overbevisende. Hassan begyndte tilmed at overveje, om en islamisk stat mon var løsningen, når nu profetens tid havde været den bedste i verdenshistorien.

Men også hos Hizb-ut-Tahrir var det svært at få konkrete svar på, hvordan det hele skulle hænge sammen, og hvordan samfundet skulle fungere i det daglige.

"De talte mest om, at man skulle tage magten ved en revolution - måske med hjælp fra militæret. Men det kunne i hvert fald ikke betale sig at forsøge at løse problemerne i det nuværende samfund på anden vis, for det kunne slet ikke lade sig gøre. Selv nødhjælp eller for den sags skyld oplysningsarbejde om islam var spild af tid, fordi det hele automatisk ville være der i et kalifat, et islamisk enevælde, som var den eneste måde at fjerne muslimernes lidelser på."

Ifølge Hassan går medlemmerne af Hizb-ut-Tahrir meget op i profetens udsagn om at tilskynde det gode og fraråde det dårlige. Det betyder, at de føler det som deres pligt at blande sig, hvis de eksempelvis ser muslimer drikke øl eller muslimske kvinder uden tørklæde. Under en messe i KB Hallen blev det for meget for Hassan.

"Vi stod og oplyste nogle danskere om islam, da de pludselig kom over til os og begyndte at modsige det, vi lige havde sagt. Det endte med et kæmpe skænderi, og da var det endegyldigt ovre med sympatien fra min side."

En ny tilværelse

Hverken tilfredsstillet af den introverte sufisme eller det offensive Hizb-ut-Tahrir var det svært for den nyudklækkede student at holde fast i sin religion.

"Da jeg havde mistet troen på sufismen, hvordan kunne jeg så overhovedet vide, om Muhammeds historie var sand? Alle muslimer ved, at hvis man bare mister troen på ét vers i Koranen, er man ikke længere muslim. Enten køber man hele pakken, eller også tror man ikke nok. Jeg troede ikke nok."

I tiden efter gymnasiet begyndte Hassan at drikke alkohol og prøve grænser af - og tænke over de ting, han aldrig havde måttet tænke over før:

"Jeg skulle jo ßikke tro, at jeg vidste bedre end Gud. Profeten Muhammed har vist engang sagt, at skæbnen er ubegribelig og overgår menneskelig forstand, og så var der ligesom ikke så meget mere at komme efter for mig."

I en periode fortsatte Hassan med at tage til fredagsbøn for ikke at vække undren hos forældrene og for at bibeholde lidt af den tryghed, der lå i de faste rammer. Men snart blev ritualerne lagt på hylden, og de følgende år gik med sporadiske jobs og studier, indtil Hassan mødte sin nuværende kone, der også har indvandrerbaggrund. Samme år blev de gift og rejste et år til hinandens hjemlande for at lære deres respektive kultur og familier at kende.

I dag læser Hassan på universitetet og er socialist og aktiv på venstrefløjen. Hans verden har fjernet sig langt fra den indadvendte enhed med Gud. Af og til ønsker han, at han havde mere til fælles med sin far.

"Vi taler aldrig om politik med hinanden. Det er svært for muslimer at forstå socialisme, når de ser Marx's udsagn om religion som opium for folket. Min far tænker vel - lige som jeg selv ville have gjort - at jeg ikke kan komme i Himmelen og beder nok til, at jeg en dag bliver muslim igen."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her