Læsetid: 3 min.

'Kun et systemskifte kan redde Irans økonomi'

Ikke en eneste af de otte kandidater, der stiller op til valget i Iran den 17. juni, vil kunne redde landets økonomi og millioner af iranere ud af fattigdom, mener iransk økonom
15. juni 2005

TEHERAN- "Hvis I ikke er med os, så er I imod os."

Sætningen lyder bekendt. Utallige er de gange, den er blevet udtalt af USA's præsident, George W. Bush, under den igangværende krig mod terrorisme.

Men ifølge den uafhængige iranske økonom Ali Rashidi gælder mottoet også langt fra USA's kyster i hjertet af et af de lande, som Bush har betegnet som en del af 'Ondskabens Akse': Iran.

Her er udgangspunktet imidlertid - eller paradoksalt nok - ikke terrorisme, men økonomi.

"Det grundlæggende problem er, at vi har en ledelse, der er begrænset til de få. Er man ikke en del af 'klubben', her den religiøse ledelse, så er man helt udenfor," siger Rashidi, der alene med sin fremtoning, iført stilfuldt jakkesæt komplet med det i Iran sjældne slips om halsen, lægger afstand til alt, hvad præstestyret står for.

Det er 25 år siden, han sagde det første gang. Og siden har den tidligere formand for Irans nationalbank, tidligere bankdirektør, universitetsprofessor og medlem af Irans handelskammer sagt det så mange gange, at ordene nærmest strømmer ud af ham: Irans økonomi bliver ikke bedre, og millioner af fattige iranere vil forblive marginaliserede, hvis ikke der sker grundlæggende ændringer i det iranske regime.

"Iran er et umådeligt rigt land. Siden revolutionen for 26 år siden har vi alene fra olien haft indtægter på 600 milliarder dollar (3.600 milliarder kr.). Alligevel ligger indkomsten pr. indbygger kun én procent over, hvad den var i 1977. 26 år efter revolutionen har iranerne ingen reallønsforbedringer oplevet," siger Rashidi, der dog understreger, at nogen, fortrinsvis dem fra 'klubben', er blevet endog meget rige.

"De rigeste fem procent af befolkningen ejer det samme som de fattigste 60 procent. Arbejdsløsheden ligger på mellem 15 og 25 procent. Vi har store problemer med narko, vold, drab og prostitution. Trafikken koster hvert år op imod 30.000 mennesker livet, mens op imod en halv million andre kvæstes, fordi der ingen regler gælder. Det dræner sundhedssystemet. Og så er der alle problemerne med luftforureningen," siger Rashidi, der kunne blive ved længe endnu med opremsningen af alt det, der er galt i Iran.

Fire hovedproblemer

Men han vil hellere tale om, hvorfor det er gået galt.

"Hvis vi sammenligner vores ressourcer med de resultater, vi har frembragt, må vi spørge, hvorfor det ikke er lykkedes os at skabe udvikling, vækst og arbejdspladser. Vi må spørge os selv, hvorfor vi ikke er blevet mere konkurrencedygtige," siger Rashidi.

Han ser fire hovedproblemer: Manglende respekt for folkets ønske om at tage del i politik. Manglende respekt for eliten, hvilket betyder, at præsterne og deres tilhængere træffer beslutninger, selv om de ikke er kvalificerede til det. En offentlig sektor, der er helt ude af dimensioner, kombineret med den halv-private offentlige sektor og de fonde, der kontrolleres af præsteskabet uden for regeringens kontrol. Og endeligt et stadigt voksende forbrug inden for den offentlige sektor, der imidlertid ikke udmønter sig i udvikling og arbejdspladser.

"Pengene bliver brugt, men vi ser ingen resultater," siger Rashid, der selv forsøgte at stille op til parlamentet for otte år siden, men blev vraget af det magtfulde højrereligiøse Vogternes Råd som "ukvalificeret".

Han har da heller ikke meget tilovers for de otte kandidater til præsidentembedet, der er sluppet gennem nåleøjet hos Vogternes Råd denne gang.

"Ingen af dem vil være i stand til at forbedre økonomien. Det ville kræve, at hele systemet blev lavet om. Man kan ikke styre den moderne verden ved at sige 'dem og os'. I en kompliceret verden har man behov for støtte og råd fra andre," siger Rashidi. Han hæfter sig ved, at Irans økonomi i dag er delt i fire dele, der stritter i hver sin retning: En privat sektor med landbrug, lidt transport og en smule industri. Den offentlige sektor. Præsteskabets halv-private, statslige sektor, der ikke betaler skatter, og hvor overskuddet går til enkeltpersoner, samt den allestedsværende undergrundsøkonomi med smugleri og mafia. En kombination, der får korruptionen til at trives.

"Avisen le Monde beskrev engang det iranske samfund og økonomi som en helikopter med to vinger, der drejede i hver sin retning med den konsekvens, at den ikke bevægede sig ud af stedet. Der er ingen løsninger i sigte under det eksisterende system," siger Ali Rashidi, der med et skævt smil tilføjer:

"Men i Iran tror vi på mirakler, så hvem ved?"

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her