Læsetid: 4 min.

Kunst og kunst

15. april 2004

Kun den fordomsfulde vil vove at påstå, at mavedans ikke kan være kunst. Men om udøvelsen af denne æggende, mellemøstlige kropsudfoldelse af den grund giver særlig indsigt i kunstens væsen og krav, er til gengæld tvivlsomt. I hvert fald har Dansk Folkepartis uddannelsespolitiske ordfører, Louise Frevert, på det seneste fremsat udtalelser, der kan give anledning til berettiget skepsis.
Anledningen er, at Information nogle dage før påske kunne fortælle, at den gennemsnitlige alder for dem, der bliver optaget på de kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet, er ganske høj. For Filmskolens vedkommende er den 27 år, og flere andre institutioner ligger på 26 år. Og det fik Louise Frevert til hurtigt at fyre et spørgsmål af til kulturminister Brian Mikkelsen. Hvad vil han gøre for »at dæmme op for, at studerende på kunstneriske uddannelser søger ind i en meget sen alder?«
Det har ministeren af gode grunde ikke svaret på endnu. Og før han har leveret sin besvarelse til Louise Frevert, vil han heller ikke udtale sig om sagen til pressen. Derfor er det endnu uvist, om han helt vil afvise at opbygge dæmninger, eller om han vil formulere sig delvist imødekommende over for Dansk Folkepartis uddannelsespolitiske ordfører. Men en antydning kan måske findes i det, hans partifælle, Helle Sjelle, har udtalt i sagens anledning. Hun sagde til nærværende dagblad, at hvis de studerendes sene studiestart skulle vise sig at være betinget af struktur frem for den enkeltes valg, vil hun overveje, om noget bør forandres.
Struktur betyder i denne forbindelse optagelsesprøver. En af de ting, de omtalte uddannelser har til fælles, er brugen af denne form for prøver. Af gode grunde kan de ikke blot optage nye studerende på grundlag af et eksamensgennemsnit fra de gymnasiale uddannelser. Det ville ikke være til glæde for nogen, hvis en nybagt student med en høj karakter, men uden evner til f.eks. at tegne kunne få adgang til en af landets kunstskoler.

Optagelsesprøver er med andre ord helt nødvendige for institutioner som konservatorier, kunstakademier, filmskolen, skuespilskoler og lignende. Uden dem ville deres uddannelser lide ubodelig skade. Og alt for mange unge mennesker ville spilde deres tid på discipliner, hvor de savner det nødvendige talent. Netop optagelsesprøverne er da også et punkt, Louise Frevert har undladt at kaste sig over. Hun er i stedet optaget af en aldersgrænse. Unge over 25 år skal ikke længere have adgang til at blive optaget på de kunstneriske uddannelser. Som hun sagde til Information i går, er det »sådan set meget enkelt«. Hvis et ungt menneske først optages som f.eks. 29-årig og bruger 10 år på udannelse, så bliver arbejdslivet meget kort.
Her er der til gengæld ikke tale om noget statistisk efterprøvet gennemsnit. De 10 år må stå for Louise Freverts egen regning. Og det peger samtidig i retning af, at hun er ude i et ærinde på baggrund af temmelig letkøbte antagelser.

Samtidig skal det dog konstateres, at hun ikke befinder sig ret langt fra den politiske hovedstrøm på dette område. Allerede i SR-regeringens tid blev det moderne at kræve, at unge mennesker så hurtigt som muligt søger ind på videregående uddannelser – og at de gennemfører deres uddannelse på den normerede tid. Den politiske motivation var – og er – at det skal koste så lidt som muligt for staten at finansiere den enkelte studerende fra studiestart til eksamen.
Forsøget på at realisere denne tankegang har haft betænkelige konsekvenser for de videregående uddannelsers kvaliitet. Nok kan det virke som ressourcespild, hvis nogle bruger de af Louise Frevert nævnte 10 år på et studium, der er normeret til det halve. Men en kvalitet ved både universitære og kunstneriske uddannelser må netop være, at der er plads till at imødekomme individuelle behov. Når den tankegang i dele af det politiske liv er blevet ugleset, hænger det sammen med den bekymring, Dansk Folkepartis ordfører sætter ord på. Hvis de studerende bliver sent færdige, er de »ikke i stand til at bidrage til samfundets økonomi og dermed er det ikke rentabelt i betragtning af, at der er tale om dyre uddannelser.«
Betragtningen bag denne udtalelse er håbløst gammeldags. Ingen – kunstner eller ej – kan i dag regne med at tage en uddannelse, der er kvalificerende for resten af arbejdslivet. Supplerende uddannelse bliver i stigende grad en nødvendighed, og derfor er de skattebetalende arbejdsrobotter, der fremmanes af Louise Frevert, de rene fantasifostre. Det gælder ikke mindst, når der er tale om kunstnere. Men nu er netop dette begreb åbenbart ikke særligt nærværende for hende. Kunst og kunst siger hun med en vis distance. Man går ind på en uddannelse, og så er det om at komme ud på arbejdsmarkedet. Kunst skal også ende med at give smør på brødet. Selv om mavedans nok kan være en kunstart, betyder det altså ikke, at enhver mavedanserinde har sans for kunst.

tok

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu