Læsetid: 1 min.

'Kunst er overskud'

25. september 2006

- Hvorfor er du kunstner?

"At blive billedkunstner er en lang proces. Jeg har siden jeg var 20 år haft en indre drift/behov for at arbejde med billeder, fortrinsvis maleri, tegning og tekst. Er man billedkunstner, er stoffet en måde at reflektere over tilværelsen på og en kanal ,hvor igennem man kan kommunikere med andre mennesker."

- Hvem er dit kunstneriske forbillede?

"Jeg har mange, dog særligt to: Inger Christensen, forfatter og Hayao Miyazaki, japansk animationsinstruktør. Inger Christensens forfatterskab rummer alt. Spørgsmål omkring liv og død, den sociale og politiske virkelighed, det personlige og intime rum. Hendes værker bærer præg af intelligens, indsigt, medfølelse og humor. Hayao Miyazakis film bl.a. Chihiro og heksene, Det levende slot og Nausicaä of the Valley of the Winds forener med stor indsigt det barnlige, utopiske og visionære med de sociale, psykiske og sjælelige lag i mennesket."

- Hvilke afsavn bygger din kunst på?

"Hvem siger kunst bygger på afsavn? Kunst produceres altid på en form for overskud. Der skal overskud til for at kunne formulere/billedliggøre almene menneskelige problematikker på en tidssvarende og vedkommende måde. Selom kunst i mange tilfælde udspringer af konflikter, forlades det konkrete udgangspunkt til dels, idet materialet/projektet kiler sig ind og bliver talerør."

- Hvad siger kunsten os om virkeligheden?

"'Kunst' i dag er meget forskelligartet. 'Virkeligheden' er et begreb, som dækker alt. Den indre verden, de illusioner, som vi bygger op om hvordan tilværelsen er, skal og bør være, er også en del af virkeligheden. Kunsten er ikke umiddalbart til nytte og skaber derfor et mellemrum, et rum til refleksion. Er kunsten vedkommende, vil den altid handle om virkeligheden på en eller anden måde."

- Hvad skal kunst?

"Stille spørgsmål, skabe rum til refleksion."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu