Læsetid: 3 min.

'Kunstakademiet skal være et kraftcenter'

Den 41-årige kunsthistoriker Mikkel Bogh er udnævnt til ny rektor for Kunstakademiets billedkunstskoler. Han vil gøre Det Kongelige Danske Kunstakademi til et nordeuropæisk kraftcenter for kunstuddannelse
24. juni 2005

Kunsthistorikeren Mikkel Bogh overtager en af de tungeste poster i dansk kunstliv, når han 1. oktober i år skifter jobbet som institutleder ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab ved Københavns Universitet ud med jobbet som rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademis billedkunstskoler.

Det blev i går besluttet, at den 41-årige kunsthistoriker, kunstkritiker, forfatter og foredragsholder skal tage over efter Else Marie Bukdahl, som har siddet på rektorposten siden 1985, og han har ambitioner om at gøre Kunstakademiet til et internationalt kraftcenter for kunstuddannelse.

"Akademiet skal i fremtiden være i løbende og meget tæt kontakt med søsterinstitutioner i udlandet og indgå i udvekslingsaftaler med andre institutioner, så man ikke kobler sig af, men snarere kobler sig på den internationale liga af uddannelsesinstitutioner. Det vil kunne gøre Kunstakademiet til en kraftcenter inden for kunstuddannelse ikke bare i Danmark, men i hele Nordeuropa," siger Mikkel Bogh.

"Jeg er udlænding"

For første gang i Kunstakademiets 250-årige historie var stillingen som rektor denne gang blevet slået op eksternt, så også folk fra udlandet havde mulighed for at søge. Men Mikkel Bogh mener, at han har lige så meget at byde på som en potentiel udenlandsk rektor. Fornyelse og internationalisering handler ikke om nationalitet.

"Jeg er jo faktisk udlænding i denne her sammenhæng, for jeg er ikke en insider fra Kunstakademiet. Og fornyelse er ikke et spørgsmål om, hvorvidt man kommer fra Sverige, Tyskland, England eller København. Det er et spørgsmål om, hvilken indstilling man har, og hvilken profil man ønsker at give stedet."

- Hvad er det konkret for en fornyelse du kan bidrage med?

"Det vil jeg meget nødig udtale mig om, før jeg tiltræder stillingen 1. oktober. Jeg har behov for at tale med medarbejderne og sammen med dem lægge en strategiplan og skabe en vision for det nye kunstakademi."

- Men du søgte vel stillingen, fordi du mente, at du havde noget at byde på?

"Det er rigtigt, og jeg tror da også, at jeg kan bidrage til at bringe Kunstakademiet i kontakt med en stadig mere globaliseret kunstverden og kunstuddannelsespraksis, blandt andet ved at udnytte mit store globale netværk og min viden om uddannelsesinstitutioner - jeg har jo ledet en institution med 2.500 studerende. Desuden har jeg en baggrund som kunstkritiker og kunsthistoriker og har skrevet bøger om blandt andet samtidskunst."

"Så kombinationen af mine faglige kvalifikationer, mit internationale netværk og en ide om, at uddannelserne skal internationaliseres og bringes i kontakt med de store uddannelsesinstitutioner rundt om i verden, er vel det, jeg har at byde på."

- Else Marie Bukdahl er i sin periode som rektor blevet kritiseret for at teoretisere Kunstakademiet og favorisere et bestemt, snævert kunstsyn. Vil du anlægge et bredere kunstsyn?

"Det er rigtigt nok, at der i 1980'erne var en satsning på en bestemt kunstretning eller nogle bestemte problemstillinger i samtidskunsten. Det var en satsning, som man kan være enig eller uenig i, men det var trods alt med til at profilere akademiet og gøre det til en aktiv spiller i samfundsdebatten og den danske kulturdebat. Der er jo trods alt også kun et begrænset antal professorater, så vi kan ikke have alle slags kunstsyn repræsenteret samtidig på sådan en internationalt set lille institution som Kunstakademiet, og derfor vil der altid være nogen, der er utilfredse."

"Men siden 80'erne er der blevet rekrutteret ret bredt, og så vidt det overhovedet er økonomisk og ressourcemæssigt muligt, mener jeg da, at Kunstakademiet skal invitere hele spektret af kunst indenfor."

- Hvor ligger din egen hovedinteresse inden for kunst?

"Jeg interesserer mig ikke så meget for bestemte navne, medier eller kunstretninger. Mere for særlige problemstillinger. Jeg interesserer mig blandt andet meget for den måde, hvorpå kunsten er til stede i verden. Den måde, hvorpå den henvender sig til publikum og kobler sig på eller arbejder sammen med det rum, den er placeret i, hvad enten det er på museer eller i det offentlige rum."

"Men jeg har generelt et ret bredt kunstsyn. Jeg går meget ind for, at kunst skal være god, men på sine egne præmisser, og der findes fremragende kunst inden for alle de former for kunst, vi kender i dag, hvad enten det er værkorienteret kunst, aktivistisk kunst eller politisk kunst, og uanset om det er formelt maleri eller for eksempel performancekunst."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu