Læsetid: 4 min.

Kunsten at komme

23. april 1999

NÅR DEN MANDLIGE pornomodel lader sin sæd falde på ansigtet af den kvindelige pornomodel, udtrykkes essensen af pornografiens og dermed den mandlige seksualitets nedvurderende, afstumpede - ja, fascistiske kvindesyn. Siger feminister og nu også frelste pornofabrikanter i kor. TV 2, Politiken og Alt for damerne er blandt dem, der i nogen tid har rapporteret ivrigt fra den genfundne sexslagmark.
Men spørgsmålet er, om den fotograferede synlige udløsning - sprøjtescenen, ejakulationsmotivet, det overdådigt klistrede cum-shot - ikke snarere er en truet kulturart, der burde værnes om og fredes, inden den helt udryddes af pornografiens politisk korrekte "ny inderlighed" og fortyndede udkrængning overalt i det offentlige rum. Ja, inden den selv-erotiske del af den mandlige seksualitet, som cum-shottet knytter sig til, sygner hen som følge af for mange uvedkommende omklamringer.

NU I DETTE FORÅR kan den officielle blåstempling af cum-shottet og dermed startskuddet for dets massedistribution i Danmark fejre sin tredive års fødselsdag. Cum-shottet har gennem en tredjedel af dette århundrede så sikkert som biljagten i actionfilmen markeret afslutningen på en hård standardpornofilm eller -billedserie.
Den 30. maj 1969 vedtog Folketinget anført af den konservative justitsminister Knud Thestrup med overvældende flertal at frigive billedpornografien. Det blev et underholdningsindustrielt vendepunkt. Før var pornografi ikke allemandseje, men noget man kun kunne erhverve sig, hvis man havde forbindelserne og pengepungen i orden. Poul Dam, folketingsmedlem for SF, kunne under pornografidebatten dengang konstatere, at "pornolovgivningen vender den tunge ende nedad."
Men op gennem tresserne havde den jævne befolkning fået adgang til en række fornøjelser, som hidtil havde været forbeholdt overklassen. Folket var, bl.a. belært af købmand Olsen fra Irma, begyndt at drikke vin og begive sig med Tjæreborgpræstens flyvemaskiner til det eksotiske udland. Så det virkede efterhånden urimeligt at fastholde det sidste aristokratiske og gejstelige figenblad på de frække billeder, hvorfor det faldt hin majdag. Den opdæmmede syndflod fik frit løb: På få måneder solgtes fire millioner pornoblade i Danmark. 88 pct. af mændene havde da læst mindst et pornoblad, og i oktober 1969 besøgte 40.000 mænd verdens første sex-messe i København.
Men så var appetitten også stillet i denne runde. Næste pornomesse i 1971 fik kun en tiendedel af gæsterne og måtte lukke to dage før planlagt. Det årlige salg af hårde pornoblade - hvis flagskib var Weekend Sex - stabiliserede sig på det halve af 1969-salget.
At den hårde pornoindustri ikke kom til at lide alvorlig nød, sørgede den teknologiske udvikling for. I firserne, hvor mange pornoproducenter ellers måtte pakke sammen, sikrede videomaskinernes udbredelse et vist marked for pornofilm. Og da kommercielle tv-kanaler ti år senere havde ædt sig ind på videomarkedet, startede internettet som ny pornografisk hovedkanal, nu også med Dankortet som betalingsmiddel.

NEDGANGEN for den hårde pornografi i firserne modsvaredes af en blød sexplosion i det offentlige rum. Forsigtig erotik vandt stærkt frem i for eksempel reklamen, som fik større og synligere spillerum for dens afklædte kroppe og uanstændige antydninger, idet tv-reklame blev tilladt i 1988, og kæmpemæssige plakattavler, bill-boards, kom til de danske byer i 1989.
Gennem 1990'erne er især tv drejet op i seksualiseringens spiral med erotiserede talk-shows, quiz'er og featureserier. Nu kan tilmed sex-messernes trøstesløse bunkepul atter samle skarer som for tredive år siden.
Moralens religiøse vogtere vånder sig over seksualiseringen af det offentlige rum, og bekymrede sexologer mener, at mange simpelt hen mister lysten under det massive indtryk af blottet kød. Men som dagens kronikør, kunsthistorikeren Rune Gade, skriver på side 12, er pointen snarere, at skamfølelsen synes at have overgivet sig til intimitetens terror. Eller som Der Spiegel sidste jul udtrykte det: Vi tvinges til tolerance. Angsten for perversionen er væk, til gengæld trives angsten for at være bornert. Og Rune Gade fastslår, at vi ikke opfører os mere uanstændigt, efter at grænsen for sømmeligheden er flyttet i massekulturen.

NETOP CUM-SHOTTET er en illustration af den standende grænsedragning. Der er bred enighed om, at den synlige udløsning ikke uden videre bør fremvises for enhver på plakater og i tv's bedste sendetid.
Lad os bevare denne privathed og beholde det mystiske cum-shot. For ligesom offentlighedens pornoficering og den seksuelle adfærd er ude af trit, så svarer mænds brug af hård pornografi ikke til nedværdigende kvindeopfattelser i hverdagen.
Cum-shottet, der rammer kvinden i ansigtet, er måske akademisk set en aggressiv handling. Men de færreste mænd finder dette særskilt ophidsende. Cum-shottet har snarere til funktion at markere en afslutning, ligesom når billedet går i total, og musikken bruser op i enden af det romantiske drama - som signal til at tørre tåreflådet bort.
Cum-shottets sædflåd er beviset på, at den pornografiske akt ikke er foregivet. Når manden åbenlyst tømmer pungen, har beskueren samlet set fået valuta for pengene. Udtømningen sker ikke på en vissen kaktus, men den høftigt ventende kvindelige model for - naivt - at vise, at den begærede accepterer mandens onani og er taknemmelig for hans interesse.
Afskaffes klicheen cum-shot for at gøre porno mere stueren og salgbar til nye målgrupper, overskæres forbindelsen til mandens gedulgte seksualitet.
Hold fingrene væk. lieb

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu