Læsetid: 4 min.

Kunsten og kronerne

5. september 1998

SOM DET FREMGIK af gårsdagens Information, har det såkaldte Ohrt-udvalg, der igennem to år har kulegravet billedkunstens økonomiske vilkår herhjemme, udgivet dets længe ventede betænkning.
Den går i al korthed ud på at lede flere kroner ned i billedkunstnernes lommer. Men i stedet for at betragte billedkunstnerne som stakler, der skal tilgodeses med almisser, drejer udvalget optikken, og ser på dem som aktive og værdige medborgere, der yder deres til den samlede samfundsproduktion. De udgør nederste del af en fødekæde, der længere oppe nærer håndværkere, akademikere og selvstændige erhvervsdrivende. Det forholder sig nemlig således, at ikke så få rammemagere, glarmestre, vognmænd, trykkere og farvehandlere lever af billedkunstnernes bestillinger, ligesom forskere, museumsfolk, gallerister og kunstkritikere tjener deres daglige brød på, at nogle ganske få mennesker vover at bevæge sig ud i det store usikkerhedsfelt, som kunsten er - og skaber værker.

KUNST ER ET åndeligt produkt, et 'åndværk', som er meget svær at definere. Der er ikke nogen, der beder om den, men man kunne ikke drømme om at undvære den, når først den har banet sig vej til nethinden, vel at mærke den kunst, som vover noget og vil noget.
Verden ville se anderledes ud uden Kviums mareridtsmennesker, Lars Nørgårds tegneserievisioner for gakkede hjerner eller Cronhammars titaniske fartøjer, for bare at nævne et par stykker af de hjemlige kunstnere, der har skabt nye billedudtryk, dvs. nye verdener og rykket grænserne for det, vi kan forestille os.
Den danske kunstscene ville med betænkningen få tilført flere penge i form af indførelsen af en visningsafgift, et kunstfradrag for firmaer ved førstegangssalg af billedkunst, en forhøjelse af 1-procentreglen til 1,2 procent og et særligt billedkunstråd, der med en produktionspulje og en formidlingspulje skal råde over to gange 50 millioner kroner.

VISNINGSAFGIFTEN ER en fornyelse. Den vil tilgodese kunstnerne økonomisk og sidestille dem med andre kunstnere, f.eks. forfatterne, der indtjener bibliotekspenge, når deres bøger indkøbes af bibliotekerne eller komponister, der har deres Koda-rettigheder. Og hvis man sammenligner med andre kunstnergrupper, f.eks. balletdansere og skuespillere, så får de en fast månedsløn med pension, såfremt de engageres af de store teatre. Som forholdene er i dag, får kunstnerne kun en meget lille sum - maksimalt 5.000 kr. pr. måned - og vel at mærke kun, når deres værker eksponeres i de statsanerkendte museer, mens museumsinspektøren, gartneren, garderobedamen og de ansatte i museumsbutikken kan hæve deres sikre månedshyre med pension på mange gange det samme beløb.

OGSÅ FRASKRIVNINGSREGLERNE er en fornyelse, der ganske vist kendes fra f.eks. USA.
Her har man i en lang årrække haft en særlig skattebegunstigelse af private samlere, der gør det muligt at fraskrive kunst på skattebilletten, såfremt de har en aftale med et statsanerkendt museum om at donere værket efter deres død. Resultat: Større salg, flere værker i museerne og sidst, men ikke mindst, kunstnere, der kan leve af deres kunst ved egen kraft. Ikke noget med A-kasse eller socialhjælp her.
I modsætning til tidligere forslag, så vil udvalget - hvis betænkning nu er blevet sendt til høring i en bred kreds af organisationer og institutioner - altså betone det produktive aspekt af kunsten.
Betænkningen gennemsyres af en tro på de gode, professionelle kunstnere, der - når der kommer bedre salg i gallerierne - vil kunne skabe i ro. Af Adrian
Hughes' portrætfilm fra Andalusien om maleren Arne Haugen Sørensen i søndags, fremgik det, hvad det betyder for en kunstner at kunne koncentrere sig om det, han/hun skal: At skabe. Han har igennem en menneskealder opnået et marked, der køber hans billeder. Nu kan han skabe i sit eget tempo og ikke få mavesår på grund af ubetalte regninger.

OPRETTELSEN AF et statsligt billedkunstråd vil bl.a. indebære, at kunstnerne honoreres bedre, når de udstiller i museerne samt reducere omkostningerne til produktionen af billedkunst direkte. I dag modtager billedkunsten 200 millioner kroner i offentlig støtte til deling mellem 2.000 professionelle kunstnere.
Billedkunstneren Ivar Tønsberg udtalte sig kritisk over for udvalgets arbejde i Information i går. Han er imod, at staten subventionerer kunst og plæderer for en omlæggelse af hele socialsektoren med henblik på at smidiggøre arbejdslængden. Desuden fremhæver han, at udvalget med f.eks. reglerne for fraskrivning af billedkunst, kommer til at begunstige den etablerede kunst, da firmaerne traditionelt går efter det sikre og 'flashy'. Men det er en sandhed med modifikationer. Flere firmaer, der ledes af innovative og entreprenante erhvervsfolk, profilerer sig ved hjælp af helt ny kunst, som man i går kunne se i et af undergrunds-gallerierne.

KULTURMINISTERIET vil nu granske betænkningen nærmere. I en pressemeddelelse, udsendt i går, skriver man, at "forslaget er meget ambitiøst. Økonomisk set er det nok så ambitiøst, at det ikke ligger inden for nogen nær fremtid at realisere det."
Men udvalget får et skulderklap, der ganske vist ikke koster noget. Kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen tilføjer, at "det er godt at have en gennemtænkt ønskeliste at handle ud fra, selv om man ved, at der ikke bliver råd til det hele." Hun har nu brugt så mange penge på filmen, at billedkunsten efter al sandsynlighed bliver forfordelt.lb

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu