Læsetid: 7 min.

Har kunsten en mission i forhold til virkeligheden?

Kunst og virkelighed har altid været svært at forene. Fem af Danmarks største samtidskunstnere gennemhuller vores opfattelse af virkeligheden på Museet for Samtidskunst i Roskilde under titlen 'Mission: Reality'
5. april 2006

"Vi har forestillinger om en virkelighed, en realverden, hvor parallelverdener, som for eksempel kunsten, eksisterer sideløbende, men spørgsmålet er, om der findes en dør imellem?"

Det er kurator og museumsinspekør ved Museet for Samtidskunst, Morten Søndergaard, der spørger. Og dermed tager han hul på et spørgsmål, som kunsten altid er blevet konfronteret med.

Lige siden antikken har kunsten levet sit eget liv i en skyggeverden, en anden virkelighed, og kunstens funktion i forhold til virkeligheden har lige siden været omdrejningspunktet i diskussionen om kunstens relevans.

Debatseminariet markerede åbningen af udstillingen Mission: Reality, som præsenterer fem af de mest markante danske kunstnere på den internationale scene: Eva Koch, Joacim Koester, Peter Land, Ann Lislegaard, Gitte Villesen og deres fem værker, som repræsenterede Danmark ved Venedig Biennalen i 2005. På biennalen havde udstillingen titlen Impossible Realities, og selv om den nye titel, Mission: Reality, har et andet mere positivt udtryk, så er virkeligheden i kunsten stadig umulig at begribe. Kunsten har en anden mere reflekterende mission: Kunsten skal bidrage til virkelighedens mangelfuldhed og påpege de huller og konstruktioner, som begreberne "virkelighed" og "sandhed" dækker over. Hver kunstner rejser og besvarer spørgsmålet forskelligt.

Missionen

Udstillingens titel rejser endnu et spørgsmål, nemlig "Missionen"? Det evige spørgsmål om kunstens funktion i virkeligheden.

De fem kunstnere svarede følgende på spørgsmålet:

Eva Koch: "Kunsten har sit eget sprog, sin egen måde at kommunikere på. Den fungerer som spejl og kan sige noget om, hvordan vi påvirkes af samfundet og opfatter sandheden. Kunsten må meget gerne rejse samfundsmæssige spørgsmål. Det er ikke noget den skal."

Joacim Koester: "Kunsten er en frizone med mange udtryk, hvor der ikke er defineret en funktion. Og kunsten skal netop være en tom byggegrund, et laboratorium for erkendelse, for kunsten er et erkendelsessystem, men med sine egne regler."

Peter Land: "Jeg har det fint med kunsten som kunst, men kunsten skal stille spørgsmål. Eksistentielle spørgsmål, som rejser tvivl om almengyldigheden, og skal gøre det med et enkelt udtryk. Når vi snakker om samfundsdebat, mener jeg ikke, at jeg som kunstner er mere kvalificeret i debatten, end alle mulige andre."

Ann Lislegaard: "Jeg mener kunsten skal skabe muligheder for refleksion på mange planer. Især en refleksion over ideen om objektivitet og virkelighed."

Gitte Villesen: "Kunsten skal diskutere - ikke diktere - vores erkendelse af verdenen, hvor man må se på, hvordan vi forholder os til vores normer og værdier. Kunsten har sine egne principper og kan belyse strukturer som ikke er synlige normalt, men kunst er ikke et frirum. Der er styrende strukturer alle steder, også i kunsten."

Virkeligheder og huller

Eva Koch fokuserer på kommunikation og udsagnets forskellige virkeligheder. Hendes værk, Approach, forsøger at illustrere virkelighedens dobbelthed ved, at vi som tilskuer bliver placeret midt imellem to versioner, eller virkeligheder, af et udsagn. Et kor af døve med tegnsprog på storskærm og det talte ord. To vidt forskellige virkelige versioner af det samme udsagn.

"Mit værk er et forsøg på at påpege, hvor svært vi i virkeligheden har ved at forstå hinanden, hvor flere versioner af virkeligheden bliver sat i spil," forklarer Eva Koch.

Tegnets begrebsverden og ordets lydverden ramler sammen, og midt imellem de to udsagn erkender man ordenes flertydighed og den døves parallelle verden, samtidig med at man fascineres af tegnsprogets poetiske konkretisering og tavse musikalitet, som tegner en anden virkelighed.

Hos Joacim Koester belyses virkeligheden som en skabelsesproces, som kan manipuleres i vores forsøg på at skabe en ideel historie. Det, vi alle godtager som plausibelt, kan ligesåvel være en manipuleret rekonstruktion af virkeligheden, som med videnskabens blåstempling antager reel betydning og tilskrives vores historiske ophav.

"Jeg har i mit værk, Message from Andrée, fokuseret på huller, fejl, ridser og abstrakte klip i vores historieopfattelse, som sætter spørgsmålstegn ved vores histories perfekte, lineære og polerede virkelighed," siger Joacim Koester.

Hans indsamlede historiske videoklip og fotografier danner et animeret værk, som med dets tydelige huller, ridser og fejl giver sin egen nye version af en mislykket ballonekspedition på Sydpolen i slutningen af 1800-tallet.

"Jeg har lavet en animation af virkeligheden, hvor jeg formulerer noget, som ikke har fået sprog, og som er fyldt med huller," forklarer Joacim Koester. Og alle fejlene er formidlet i værket, netop for at understrege, at vi selv konstruerer vores virkelighed, når vi påberåber os etiketten som sandhedens formidler.

Erindring og fiktion

Peter Lands værk, Playground, fæstner sig ved vores rekonstruktion af virkeligheden og hæver kniven over vores nostalgiske erindringer af barndommen. I installationen er det erindringsmekanismerne, som bliver iscenesat og sat spørgsmålstegn ved.

"Jeg har forsøgt at illustrere at erindringens rekonstruktion af virkeligheden er umulig. Jo mere vi forsøger at rekonstruere vores erindring af barndommen, jo tydligere bliver det, at rekonstruktionen er fyldt med skruer, trisser. Manipuleret. Jeg har prøvet at beskrive erindringen, men her som en trøstesløs nihilisme, hvor mekanismerne i vores erindring bliver tydeliggjort i værket," forklarer Peter Land.

Værket er som det eneste på udstillingen ikke en videoinstallation, men viser to voksdukker på en græsplæne, og indhegnet af et hvidt stakit sidder de og skubber en bold imellem dem med mekaniske ryk, hvor boldens aftryk i græsset påviser den trøstesløse gentagelse. De sidder fast i erindringen. Erindringens nostalgiske virkelighed sættes over styr, imens uhyggen og afmagten fæstner sig, og selv voksdukkerne synes at længes efter virkelighed, eller blot at løbe fra erindringens naive trøstesløshed. Det er den mentale virkelighed, som er central Peter Lands Playground og titlens positive undertoner modsiges i de mekaniske gentagelser.

Ann Lislegaard tager med sit værk Bellona fat på vores fiktive forestillingsverdener. Hun tager skridtet ind i vores fiktive miljøer, hvor hun skaber et miljø med andre logiske regler, som vi dog i første omgang kan identificere os med.

Med tiden bliver det dog tydeligt at hendes verden er en anden, en parallel. Solen går op og ned. Skyggerne bevæger sig for hurtigt og uafhængigt. Alt føles anderledes og uvirkeligt, men hele tiden genkendeligt.

"Jeg har arbejdet med vores perception af virkeligheden ved at fordoble virkeligheden i min kunst og skabe en parallel verden, hvor jeg skaber nye regler i et genkendeligt rum, hvorved jeg forsøger at skabe nye muligheder for identifikationer og nye ideer om betydning," siger Ann Lislegaard.

I sin videoinstallation har hun skabt en verden, som ikke kan håndteres af vores sansning, ved at gengive mennesket i konflikt med og på opdagelse i sin egen virkelighed, hvor der ikke længere er faste regler for vores sansningers indlejrede fornuft. Ann Lislegaard peger på en anden virkelighed, der er flygtig og som ligger udenfor os selv.

Den umulige virkelighed

Gitte Villesens bidrag hedder I Capture You. You Capture Me (Jeg optager dig. Du optager mig) - det gensidige magtforhold i titlen er ikke ubetydeligt - og dette værk illustrerer vores forsøg på at begribe en menneskelig personlighed i portrættet med kamera, indsamlede tekster og billeder, for derefter at understrege dette projekts fejlbarlige virkelighed.

"Jeg tager altid fat i en konkret virkelighed, for så at vise begrænsningerne, rammerne og konstruktionerne, som gør den sande repræsentation til en fiktion. Selviscenesættelsens skævhed er resultatet af en rekonstruktion af virkeligheden, hvor fiktion og skjulte interesser ender med at påvirke synet på virkeligheden. Jeg har prøvet at synliggøre at erindringen er en rekonstruktion. En iscenesættelse, hvor skævheden og de følelsesmæssige aspekter - og ikke den objektive virkelighed - i sidste ende bliver resultatet," forklarer Gitte Villesen.

Det er kunstens evne til at påpege det irrationelle, hullerne, flertydigheden, dørene og konstruktionerne i vores håndtering af virkeligheden og vores erindring af virkeligheden, som blev kunstens egentlige force og opgave på dette oplysende seminar. Kunstens evne til at åbne dørene uden at pådutte en synsvinkel, en forkromet sandhed, syntes som en flerstemmig holdning blandt deltagerne, men det indledende spørgsmål om døren til virkeligheden står stadig og dirrer. Det er vel grunden til at spørgsmålet har været her siden antikken? Skal vi svare? Skal kunsten kun stille spørgsmål, pege på døren?

Theaitetos, en ung lovende matematiker i det antikke Athen, konfronteres af Sokrates og hans evindelige spørgelyst, da den unge selvsikre matematiker påstår at han ved. Sokrates trækker den kloge unge mand gennem en dialog, som underminerer hans objektive sandheder. Processen, at søge viden, beskrives i en analogi, hvor vores bevidsthed er en voks, hvori de objektive begreber som for eksempel "det gode" og "det sande" er aftrykt fra vores fødsel. Den evindelige søgen efter den sande viden illustreres med en brevdue, som sendes ud, vender tilbage med en figur af vores indhentede viden og så tester vi den i vores indre aftryk. Denne proces er evindelig, altid progressiv og frugtbar, men altså ikke hvis vi påstår at vi ved. Hos Platon skal kunsten netop sige noget om de absolutte værdier, for at være god kunst, og ikke bare eksistere i sin parallelle skyggeverden udenfor virkeligheden.

Museet for Samtidskunst i Roskilde: 'Mission: Reality' med værker af Eva Koch, Joacim Koester, Peter Land, Ann Lislegaard og Gitte Villesen, 31. marts til 2. juli

www.samtidskunst.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu