Læsetid: 2 min.

Kunstnerisk udvanding

Nikolaj Coster-Waldau er en af de danske skuespillere, som også plejer en international karriere. Desværre ofte i ganske forfærdelige film
7. september 2005

Montréal - Man kan ikke andet end undrende spørge sig selv om, hvad der fik Nikolaj Coster-Waldau til at sige ja til at spille hovedrollen i Simon Aebys forfærdelige, engelsksprogede periodefilm The Headsman - som har forvildet sig ind i konkurrencen på verdensfilmfestivalen i Montréal.

Filmen er et skrækindjagende skoleeksempel på en såkaldt europudding. Et lidet flatterende udtryk, der dækker over en co-produktion mellem flere forskellige, europæiske lande - i The Headsmans tilfælde både Schweiz, Østrig, Tyskland, Luxembourg, Ungarn og England - og hvor den kreative, kunstneriske vilje ligger i lommen på de mange co-producenter.

Det er ikke umuligt, at The Headsman ligefrem så tiltalende ud på papiret for Coster-Waldau. Den foregår i 1500-tallets Tyskland, hvor Luthers teser har skabt splid mellem katolikker og protestanter. Waldau spiller den forældreløse Martin, der bliver kaptajn i hæren, mens hans bedste ven, Georg, ender som abbed i det kloster, hvor de begge voksede op.

Men da Martin forelsker sig i en bøddels datter og overtager jobbet som skarpretter, bliver han som hende udstødt af samfundet, hvilket ikke er så heldigt i politisk ustabile tider som 1500-tallet, hvor overtro er en af grundene til, at den katolske kirke er en væsentlig magtfaktor.

Men politik og religion synes egentlig ikke at interessere Aeby lige så meget som corny melodrama og udspekuleret, brutal tortur, og The Headsman er ikke andet end en fæl omgang spekulation. De stakkels skuespillere, inklusive den ellers så dygtige Coster-Waldau, har ikke meget at arbejde med, og de mange forskellige accenter i filmen placerer den i et sprogligt ingenmandsland, hvilket kun gør tids- og miljøbilledet helt igennem utroværdigt.

Spildt talent

Så for nu selv at svare på det indledende spørgsmål: Nikolaj Coster-Waldau må have sagt ja til at medvirke i The Headsman, enten på grund af pengene eller fordi det gav ham muligheden for at spille en hovedrolle i en engelsksproget film. Ligesom mange af sine danske kolleger - Ulrich Thomsen, Trine Dyrholm, Thure Lindhardt, Iben Hjejle, Mads Mikkelsen - har Coster-Waldau haft en række mindre roller i større, ofte vellykkede film.

Han spillede f.eks. Paul Bettanys tyske ven og konkurrent på tennisbanen i Wimbledon (2004), soldat i Ridley Scotts Black Hawk Down (2001) og polsk spion i Michael Apteds Enigma (2001). Men hovedroller i respektable film af velrenommerede instruktører lader vente på sig.

Han skal dog passe på ikke at spilde sit talent på alt for mange dårlige roller. Der er en verden til forskel på de ikke overbegavede, men trods alt følsomme, godhjertede brushoveder, han så overbevisende har spillet i danske film som Jesper W. Nielsens Manden bag døren (2003) og Jannik Johansens Rembrandt (2003), og roller i udenlandske produktioner som den rædselsfulde Modesty Blaise (2003). Det er endnu en fæl europudding, hvor der tales engelsk med et væld af forskellige accenter, og hvor Coster-Waldau har en stor rolle som en gangster, der må se sig udmanøvreret af den mystiske og hårdtslående Modesty Blaise.

Heldigvis blev den film kun sneget ud på dvd i Danmark - på det medie er alt tilsyneladende muligt - og det er ikke videre sandsynligt, at en dansk distributør tør binde an med The Headsman - i hvert fald ikke som biograffilm.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu