Læsetid: 3 min.

Den kurdiske mulighed

26. november 1999

AT DEN TYRKISKE appeldomstol i går fastholdt dødsdommen af Abdullah Öcalan, den berygtede og fængslede leder af Kurdistans Arbejderparti (PKK), kom ikke som nogen overraskelse. Hverken for kurdiske sympatisører rundt omkring i Europa eller hos tyrkere og kurdere i Tyrkiets storbyer eller i den sydøstlige del af landet. Det var heller ingen overraskelse for EU-kommissionen, selv om talsmand Jean Christophe Filori kaldte kendelsen "skuffende." Han benyttede rutinemæssigt lejligheden til at minde Tyrkiet om, at dødsstraf er uforenligt med et eventuelt EU-medlemskab. Han ville ikke udelukke, at EU's Kommissær for udvidelsen, Günter Verheugen, også ville understrege den pointe over for Tyrkiets udenrigsminister Ismail Cem, når de to skulle mødes i Bruxelles senere på dagen.
Torsdagens kendelse ændrer formelt intet på situationen i de igangværende bestræbelser mellem EU og Tyrkiet på at gøre det muligt for de 15 EU-landes stats- og regeringschefer at udnævne Tyrkiet til officielt EU-kandidatland, når de holder topmøde i Helsinki i december. Kendelsen ændrer heller ikke ved tidsperspektivet for Öcalan selv.
PKK-lederens advokater vil nu formentlig begære 'korrektion' over for den tyrkiske statsadvokat Vural Savas, der formentlig vil afvise dette, idet han har sagt, at han går ind for hængning af Öcalan. Herefter går sagen til det tyrkiske parlament. Her vil Öcalans sag være en af 47 dødsdomme, der kun kan effektueres ved, at parlamentet vedtager en særlig lov for hver dødsdom. Selv om landet fortsat har dødsstraf som en mulighed, har der været tale om et de facto stop for implementeringen af dommene siden 1984. Öcalans advokater vil samtidig overdrage sagen til den europæiske menneskerettighedsdomstol i Strasbourg, som skal se på sagsgangen. Det vil tage minimum 18 måneder.
Der går med andre ord mindst to år, før man er nærmere en endelig afklaring af Öcalans skæbne.

I MELLEMTIDEN kan der ske meget. For eksempel kunne man forstille sig, at Tyrkiets overordnede nationale interesser vil have forrang, hvilket kan resultere i, at dødsstraffen bliver formelt afskaffet. Dette vil være et logisk skridt fra Tyrkiets side, hvis landet bliver udnævnt til EU-kandidatland og derefter i princippet skal i gang med at tilpasse sig blandt andet de såkaldte Københavner-kriterier om menneskerettigheder, som ansøgerlandene skal opfylde for at kunne blive medlem af EU. Omvendt kan man også forestille sig, at Tyrkiet gennemfører dødsstraffen mod Öcalan for derefter at afskaffe dødsstraffen og således opfylde i hvert fald et ud af de mange kriterier for medlemskab. Men det er og bliver spekulationer.
Ministerpræsident Bülent Ecevit, der selv er principiel modstander af dødsstraf, er i hvert fald nødt til tage hensyn til blandt andre den store ultra-nationalistiske koalitionspartner i regeringen, Nationalistisk Aktionsparti (MHP), der gerne ser Öcalan hængt. Et synspunkt, som store dele af den tyrkiske befolkning deler. Öcalan er en hadefigur for mange, ligesom han er en heltefigur for mange kurdere. Der er så store følelser forbundet med PKK-lederens person, at enhver udgang er problematisk i forhold til henholdsvis den ene og den anden fløj.
For hvert et lille skridt der tages mod dødsstraf, er der også en fare for, at de mest utålmodige, radikale kræfter i PKK - de, der fortsat går ind for en væbnet kamp - vil blive styrket. Men omvendt er det faktum, at sagen trækker i langdrag, også med til at kølne de ophidsede temperamenter - der var fremherskende blandt tyrkerne efter Öcalans arrest i februar - endnu mere ned, end det allerede er sket. Det er blevet lidt mere legitimt at tale om det kurdiske spørgsmål som andet og mere end et terrorismeproblem.

DEN FORBEDREDE stemning skyldes blandt andet, at de væbnede sammenstød i det sydøstlige Tyrkiet er nede på et minimum i forhold til tidligere. Det skyldes blandt andet, at Öcalan gennem sine advokater har beordret sine væbnede styrker til at standse kampen og trække sig ud af Tyrkiet. Desuden har han givet afkald på kravet om en selvstændig kurdisk stat. To skridt, som flere og flere på den såkaldte fredsfløj i Tyrkiet nu er overbevist om, er mere end et trick.
De mener - med rette - at tiden er inde til at indlede en dialog med kurdiske politikere om en løsning på det kurdiske problem - den manglende anerkendelse af kurdisk identitet, rettigheder - kulturelt og på undervisnings- og medieområdet. Fra kurdisk hold fremføres, at Tyrkiet nu for alvor har en mulighed for at få løst det kurdiske spørgsmål. Det vil forbedre økonomien, spare menneskeliv og øge chancerne for EU-medlemskab betragteligt. En dialog vil være i Tyrkiets klare interesse, og man kan kun opfordre til, at Ankara griber den opståede kurdiske mulighed. brun

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu