Læsetid: 4 min.

Kvælergreb med tørklæde

I en anspændt 'værdidebat' om muslimsk hovedbeklædning søgte oppositionen at binde DF om VK's hals. Dansk Folkeparti viklede sig ikke ud Krarups nazi-sammenligninger, men strammede tværtimod til mod muslimer og Det Radikale Venstre - og Fogh. Naser Khader holdt sig væk
24. maj 2007

Fra øverste tilhørerrække stikker en række kvindehoveder ud, så Folketingets sollys giver genskær i deres hvide tørklæder. Det, der bliver sagt, får hovederne til at nikke eller ryste, som om de sidder på duer. Nede i salen har Søren Krarup og Jesper Langballe sat sig tungt ludende og ligner kalkuner. Folketinget drøfter muslimske tørklæder.

Det er Søren Krarup, der har givet anledning til debatten. Han har sammenlignet muslimske tørklæder med nazisymboler. Det har fået Niels Helveg Petersen og Marianne Jelved til at forespørge statsministeren: Hvad er VK-regeringens holdning til en sådan sammenligning?

Niels Helveg Petersen forklarer fra talerstolen:

"Søren Krarups udtalelser er groft krænkende og dæmoniserer et stort antal muslimske kvinder i Danmark. Fornuftige mennesker over hele verden må tænke: Hvad er det for et debatniveau, de holder i det ellers fornuftige lille land?"

Fogh uenig med DF

Statsminister Anders Fogh Rasmussen svarer: "Jeg har faktisk tidligere meget klart givet udtryk for min holdning. Den er velkendt og kan ikke komme bag på nogen. Jeg er meget uenig med dem, der sammenligner muslimske kvinders hovedbeklædning med nazistiske eller kommunistiske symboler. Tørklædet er et religiøst symbol, og det kan man have mange meninger om. Men det kan ikke sammenlignes med hagekors og hammer og segl."

Fogh tilføjer: "I øvrigt er det vælgerne, der sammensætter Folketinget og dermed bestemmer, hvad der skal udgøre grundlaget for den offentlige debat."

Niels Helveg Petersen takker statsministeren for hans "klare afstandtagen" og fremsætter på vegne af R, S og SF dette forslag til folketingsbeslutning:

"Folketinget tager afstand fra udtalelser om, at muslimske kvinders hovedbeklædning kan ligestilles med nazistiske og kommunistiske totalitære symboler."

Niels Helveg Petersen udtrykker en forventning om, at dette forslag - efter statsministerens ord - må kunne støttes af alle Tingets medlemmer, måske undtagen Dansk Folkeparti.

Deri tager han fejl. Kort tid efter præsenterer Venstres ordfører, Troels Lund Poulsen, på vegne af VKO denne afværgedagsorden:

"Folketingets tager statsministerens klare besvarelse til efterretning. Desuden konstaterer Folketinget, at Danmark er et frit og demokratisk land, hvor ytringsfrihed og religionsfrihed er fundamentale rettigheder for den enkeltes mulighed for at udøve personlig frihed under ansvar."

DF uenig med Fogh

Men hvad betyder det "at tage til efterretning"? Dansk Folkepartis tilslutning til afværgedagsordenen indebærer ikke, at Dansk Folkeparti kan tilslutte sig statsministerens ord.

Partiets ordfører, Søren Espersen, siger det direkte:

"Vi er ikke enig med statsministeren. Vi håber, han kommer til fornuft, men det behøver ikke være i dag."

De radikales Morten Østergaard konstaterer:

"Altså tager afværgedagsordenen ikke afstand fra Krarups udtalelser."

SF's Steen Gade følger op:

"Hvorfor går Dansk Folkeparti ind for en dagsorden, som ingen betydning har?"

De radikales Johannes Poulsen presser videre:

"Udtrykker afværgedagsordenen en afstand?"

Søren Espersen: "Den udtrykker tilslutning til et land med ytringsfrihed."

Johannes Poulsen: "Altså ikke en afvisning. Tak for det tydelige svar."

Dansk Folkeparti gør det under debatten klart, at partiet ikke har tænkt sig at tilbagekalde noget som helst. Trekløveret Søren Espersen, Søren Krarup og Jesper Langballe forstærker deres angreb på islam og sigter i samme åndedrag de radikale for medløberi over for nazisme og kommunisme og nu islamisme.

"Hvor islam trænger frem, følger ørkenen med," siger Søren Espersen.

Jesper Langballe: "Her er tale om en så alvorlig trussel for hele Europa, at det ikke betyder noget, om nogen bliver krænket."

Langballe spørger: "Vil Venstres ordfører bekræfte, at de radikale over for totalitære systemer altid har spillet usselhedens rolle?"

Radikal hazard

Troels Lund Poulsen svarer, at han er for ung til at huske andet end fodnotepolitikken i 1980'erne: "Den er et bevis på, at Det Radikale Venstre spillede hazard med Danmarks sikkerhed."

Søren Krarup: "Den islamisme, som sløret er et symbol på, er en trussel mod det, der er uopgiveligt for os i Danmark."

Det meste af den radikale folketingsgruppe er mødt op for at gå løs på regeringen og dens støtteparti.

Det får regeringsordførerne til at tale om "det radikale tæskehold".

Socialdemokraterne er derimod mere sparsomt bemandet. Den tyrkisk-fødte Hüseyin Arac (S) siger:

"Venstre er også regering for de folk, der bliver hakket på og trampet. Hvorfor er det så svært at sige fra?"

Troels Lund Poulsen slår tilbage:

"Jeg har sagt, at jeg ikke er enig. Og prøv at genlæse statsministerens tale. Så er der ikke noget at komme efter."

Arac: "Der er ikke brug for indpakket høflig snak. Der er brug for klar afstandtagen."

VKO-ordførerne beskylder Arac for at være imod ytringsfrihed. Det benægter han opbragt: "Jeg vil dø for ytringsfriheden."

Så presser VKO videre på Socialdemokraternes officielle ordfører, Henrik Sass Larsen, for, at han skal tage afstand fra Hüseyin Aracs ord under debatten.

Sass svarer:

"Jeg hørte ikke, hvad Arac sagde, så jeg har lidt svært ved at tage afstand."

Alt imens disse slørforviklinger foregår, er den ny partistifter Naser Khader intetsteds at få øje på. Over for slørdebatten har Khader valgt at formumme sig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her