Læsetid: 2 min.

Kvalitetsreform - ja tak

Der er brug for en kvalitetsreform i forskningsverdenen. Ellers kommer det hele til at handle om penge
1. november 2006

Der er gang i diskussionerne om regeringens kvalitetsreform inden for det offentlige. Jeg er af den opfattelse, at en kvalitetsreform inden for den offentlige forskningsverden i hvert fald er en rigtig god ide.

Fokus på kvalitet i stedet for økonomi kunne være hårdt tiltrængt. De seneste år har alt for mange diskussioner handlet om penge, eller hvordan man kan spare eller få flere. På mange måder har det virket som om, institutionernes eksistensberettigelse har været at tjene penge. Men det er som at sige, at meningen med livet er at trække vejret. Det er en nødvendighed, men ikke formålet. De offentlige forskningsinstitutioners formål er i stedet at være faglige udviklingsorganisationer. Det er det omdrejningspunkt, hvor fra alle andre diskussioner skal tages. Selvfølgelig er det klart, at der skal ressourcer til at lave god faglig udvikling. Men snakken om økonomi må ikke få et omfang og en form, hvor økonomisk overskud forveksles med målet i stedet for at være et middel. Og de seneste år tyder på, at dette er en reel fare.

God faglighed i samfundets tjeneste

Netop her kunne en kvalitetsreform og en snak om, hvordan vi skal se på kvaliteten på universiteter og sektorforskningsinstitutioner hjælpe. For en bredere snak om kvalitet kunne sætte fokus på, at som offentlige organisationer skal vi hele tiden måle os selv på, at vi laver god faglighed i samfundets tjeneste - for de ressourcer vi nu en gang kan få. For ellers sættes der gang i en spiral, hvor vi hele tiden skal have flere midler for at kunne lave det, vi gerne vil. I stedet må vi tage udgangspunkt i, at vi skal levere den faglige kvalitet, som samfundet og vi selv forventer - og så tilpasse aktiviteterne til de midler, vi nu engang kan få.

Grundige løbende kvalitetsvurderinger vil også kunne vise, at vi kontinuert gør tingene bedre og smartere. At vi videndeler og leder, så de offentlige midler bliver brugt på den bedst mulige måde - så den faglige kvalitet, vi leverer til samfundet, er i orden. Når vi er blevet gode til dette kvalitetsarbejde, har det forhåbentlig to gode følgevirkninger. For det første vil der være tillid til, at vi leder og anvender ressourcerne godt nok. Og for det andet har vi den bedst mulige position for at få flere midler, hvis samfundskagen, og situationen rummer mulighed for det.

En kvalitetsreform på universiteterne ville også sætte fokus på, at den kvalitet, vi i dag leverer til vores studerende, ikke er så god, som den kunne være. Vi kan godt få bedre kvalitet i vores studier for de samme ressourcer.

Ikke mindst gennem pædagogiske reformer. En kvalitetsreform kunne gøre arbejdet med dette systematisk og udviklingsorienteret, hvor vi gennem bevidst, gennemsigtig og synlig kvalitetsledelse konstant forbedrer læringen, så alle studiernes interessenter (ikke mindst de studerende og aftagerne) bliver tilfredse.

Søren Barlebo Rasmussen er dekan på Copenhagen Business School

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her