Læsetid: 4 min.

Kvalitetsreform og kravsinflation

Ventelisterne er sundhedssystemets stedsegrønne kvælertag på samfundet, og uanset hvor mange milliarder man poster i systemet - det sidste krav fra 'sygehusenes ejere' er 100 milliarder - vil det være utilstrækkeligt. For sundhedssystemet lever ikke af at gøre folk raske, men af at gøre folk sygere på stadig højere niveauer
Ventelisterne er sundhedssystemets stedsegrønne kvælertag på samfundet, og uanset hvor mange milliarder man poster i systemet - det sidste krav fra 'sygehusenes ejere' er 100 milliarder - vil det være utilstrækkeligt. For sundhedssystemet lever ikke af at gøre folk raske, men af at gøre folk sygere på stadig højere niveauer
11. juni 2007

Nogle ord emmer af beroligelse. De er rare at høre, og man kan sutte på dem og lade dem sive ned over tungen som bolsjespyt. Et sådant ord er kvalitet. Hvem går ikke ind for kvalitet? Hvem ånder ikke tungt ved lyden, synet og fornemmelsen af kvalitet?

Ingen regering kan holde fingrene fra det magiske ord, der er så tomt forførende som ordet 'rigtigt'. Engang hørte jeg en amerikansk præsidentkandidat, som i et anfald af filantropisk delirium erklærede, at we need leaders who are able to make the right decisions. Alle var enige, publikum sled deres håndflader røde i en endeløs klapsalve. Her var en kandidat, som forstod, hvad det handlede om.

Det sidste skud på stammen gælder dansk velfærd. Her skal vi have en kvalitetsreform. Det er regeringens trylleord, som skal løse to opgaver. Den første er at neutralisere socialdemokraterne, som længe har haft monopol på den velfærd, Anders Fogh Rasmussen engang ville bombe tilbage til Manchester-liberalismens glade dage.

Nu er Venstre og Socialdemokraterne enige om næsten alt, fordi de har stjålet hinandens mærkesager. Socialdemokraterne har overtaget Venstres rigdomspolitik - marked og vækst - mens Venstre har taget velfærden til sit kolde hjerte. Den anden opgave er at skaffe ro på velfærdsfronten, som har været plaget af kriser - overfyldte tissebleer på plejehjem, knubbede ord til handicappede, ventetider til strålebehandling og svagt fokus på børn med lavt selvværd. Nu skal borgerne kende deres rettigheder og velfærdens vogtere deres pligter. Så kan de håndtere balancen mellem det 'noget' og det 'noget', som indgår i regeringens social-matematik for begyndere: noget for noget.

Ønsketænkning er ikke forbudt, og dagdrømme har deres egen lyst. Det er svært at forestille sig, at der bliver ro på den front, som handler om borgernes rettigheder. Staten har lovet at gøre alle borgere lykkelige. Det betyder, at hver ny løsning forvandles til et nyt problem. Så hvis Anders Fogh Rasmussen i sine kontrolfantasier forestiller sig et 'intet nyt fra velfærdsfronten', må vi ulejlige ham med en vejrudsigt, som lover en strid strøm af koldfronter.

Blankocheck

Velfærdssystemets grundværdi er, at alle uanset indkomst gratis skal modtage ydelser på højeste niveau. Systemet skal både tilbyde behandling, som kan helbrede og som marginalt kan lette tilstanden for de syge, de trængende og dem, der snart skal dø. Når videnstunge virksomheder og knalddygtige eksperter udvikler nye ydelser, som borgerne så kan forlange, går velfærden amok. Der er udstedt en blankocheck til velfærdssystemet og dets eksperter. For det er en anden grundværdi i velfærdssystemet, at eksperter er neutrale.

Naiviteten er hjertegribende. At tro at f.eks. læger er neutrale eksperter, som stramt ser på det fælles bedste, er at stikke hovedet dybt i busken. Læger har deres karriere at pleje, og sundhedssystemet er som andre systemer underlagt en tvang til vækst. Ventelister er dets stedsegrønne kvælertag på samfundet, og uanset hvor mange milliarder man poster i systemet - det sidste krav fra 'sygehusenes ejere' er 100 mia. - vil det være utilstrækkeligt. For sundhedssystemet lever ikke af at gøre folk raske, men af at gøre folk sygere på stadig højere niveauer. Dets succes med at forvandle diverse ubehag til behandlingskrævende sygdomme er så storslået, at andre professioner ser til med øjne der er gule af misundelse.

På den ene side betyder en kvalitetsreform, at velfærdssystemet skal levere den aftalte vare. Det er kvalitet som leveringssikkerhed. På den anden side skal velfærdssystemet levere varen på højeste niveau. Det er kvalitet som adgang til det bedste. Kvalitetsreformens problemer opstår på, hvad vi for nemheds skyld kan kalde det lave og det høje niveau.

Alle har ret til at kræve

Når alle borgere på det lave niveau skal vide, hvad de har lov at forvente, må man også forvente en stærkt ressourcekrævende kontrol. For indsatsen skal jo dokumenteres over for borgerne, som ikke blot er ydmyge klienter, men også interesseorganisationer og massemedier. Forvandlingen af borgere til brugere betyder, at man ikke afbalancerer sine krav i lyset af det fælles bedste, men ser stenhårdt på, hvor meget man kan opnå til netop sin kalamitet. Hver svaghed har sin støttegruppe, som kæmper for at slå igennem i et kaotisk mediebillede. Det fromme ønske om at overføre ressourcer fra kontrol til ydelse vil gå en krank skæbne i møde.

På det høje niveau er billedet anderledes. Her ændres grænsen for, hvad systemet kan levere. Ny medicin kan gøre situationen en smule mere tålelig i lidt længere tid. Ny terapi kan gøre livet lidt bedre for den handicappede, hvis blot der bevilges seks personer til i døgndrift at hive og slide i hans arme, ben og sjæl. Der er ingen ende på, hvad systemet skal levere, hvis det skal leve op til kravet om kvalitet. Og da folk keder sig og fristes til at give livet indhold med forbrugsgoder og velfærdsgoder, vil idéen om at lade en kvalitetsreform markere den laveste fællesnævner næppe få succes. Både begæret om privat rigdom og kravet om offentlig velfærd er umættelige, og hvert luksusydelse synker hurtigt ned og bliver en normal ydelse, som alle har ret til at kræve.

Så folk med sans for liv og glade dage kan trygt synke tilbage i sofaen og følge de daglige afsnit i tv-farcen 'Kontrol med velfærden'.

Ole Thyssen er professor. dr.phil. ved institut for Ledelse, Politik og Filosofi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu