Læsetid: 3 min.

Kvarterløft sender folk i job - og så flytter de

De såkaldte kvarterløft fører til øget beskæftigelse og mindre kriminalitet. Men når folk er kommet i job, flygter de fra boligområderne, viser ny undersøgelse
22. november 2005

Flere grønne områder, bedre lejligheder og en styrket uddannelses- og beskæftigelsesindsats er en del af succeshistorierne bag de såkaldte kvarterløft, der skal forbedre landets mest belastede boligområder. I Odense-bydelen Vollsmose er flere kommet i arbejde, og kriminaliteten er nede på niveau med resten af kommunen. Det viser en midtvejsevaluering af de ialt fem igangværende kvarterløft-projekter. Men successen til trods er beboersammensætningen i Vollsmose blevet dårligere, efter man i 2001 satte sig for at udvikle bebyggelsen til en mere varieret og tryg bydel. Når folk er blevet selvforsørgende, flytter de, påpeger forfatter til undersøgelsen, seniorforsker i Statens Byggeforskningsinstitut, Hans Skifter Andersen.

"Det betyder, at den ambitiøse målsætning om, at Vollsmose skulle ligne andre bydele i Odense, har vist sig ikke at holde," siger han.

Vollsmose huser 10.000 beboere fra 78 forskellge nationer, og flugten gælder såvel danskere som indvandrere. For Vollsmose betyder det, at andelen af danskere og beboere i beskæftigelse samlet set er faldet.

Ifølge konsulent i Vollsmose Sekretariatet i Odense Kommune, Ebbe Lund, flytter folk, fordi Odense har tilgængelige ejerboliger til en rimelig pris.

"Men man kan så gøre sig overvejelser om, hvad man stiller op med de folk, der ikke har mulighed for at flytte," siger han.

De svage lades tilbage

Og netop de svageste beboere bliver ofte overset i kvarterløftet, viser undersøgelsen. De bliver ladt tilbage i den bebyggelse, der trods indsatsen altså fortsat kæmper med en stor andel ledige beboere med sociale problemer.

Asmaa Riyad Abdol-Hamid har ind til for nylig været formand for afdelingsbestyrelsen i Bøgeparken i Vollsmose. Hun roser den fysiske forbedring af området og ønsker ikke selv at flytte derfra. Men den sociale indsats mangler, fastslår hun.

"Det er fint, at nogle kommer i arbejde, men alt for mange kæmper med sociale problemer. De roder rundt i systemet med både læger, daginstitutioner og skole. Der mangler en koordineret indsats over for disse mennesker," siger Asmaa Riyad Abdol-Hamid.

Hun mener, at den sociale indsats bør samles hos en enkelt rådgiver, hvis de svageste skal med i løftet.

"Hvis man få hjælp til sine frustrationer, er der bedre overskud til jobbet. Skal området forbedres, handler det om at hjælpe de socialt svage," siger Asmaa Riyad Abdol-Hamid.

Ifølge undersøgelsen skal der fremover fokuseres på sprogtilbud og en forbedret arbejdsindsats.

"Der er brug for en bred indsats, der både handler om bygninger, sociale indsatser og en nedsættelse af huslejen, hvis man skal bryde den negative spiral," siger han.

At over halvdelen af Vollsmoses beboere fortsat er af anden etnisk herkomst end dansk, er ifølge evalueringen i sig selv ikke et problem. Undersøgelsen viser nemlig, at nye indvandrere, der flytter til Odense, hurtigerer integreres i samfundet, hvis de starter deres boligkarriere i den ellers så udskældte bydel.

Hans Skifter Andersen mener, at erfaringerne fra Vollsmose kan være med til at ændre opfattelsen af problemerne i boligområder med mange etniske minoriteter.

"Problemerne er primært sociale, og de kan løses, hvis der afsættes tilstrækkelig mange ressourcer til det," siger han.

Integrationssluse

Hans Skifter Andersen peger på, at Vollsmose nu er blevet en slags integrationssluse. I bydelen har man sprogscreenet før-skolebørn, og fra næste år oprettes en helhedsskole. Desuden har man forsøgt at få fat i unge mellem 17 og 25 år for at vejlede dem mod en ungdomsuddannelse.

"Der kan ikke gøres nok for at de næste generation får et uddannelsesniveau, så de ikke hænger fast i dårlige sociale forhold," siger Ebbe Lund, og mener samtidig, at fraflytningen er et mindre problem.

"Hvis folk flytter herfra til selvforsørgelse, og man sætter det lig integration, er det er jo en lykkelig udgang," siger han.

I de øvrige kvarterløft er fokus ikke rettet mod beboersammensætningen. Nordvestkvarteret i København, Nørrebro Park, Vestbyen i Horsens og Brøndby Strand har alle forskellige udgangspunkter og målsætninger, men ifølge undersøgelsen skrider forbedringerne stort set frem efter planen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her