Læsetid 4 min.

Kvinde-zoom

20. juni 2006

Forventningen lige inden min hånd løfter forhænget til side - det er det optimale øjeblik i 'Venus Labyrinten'. En forestilling, der zoomer ind på kvindens 27 sind. Men uden beskuerens medvirken, ingen zoom

Kvindens 27 sind - det var fascinationen for instruktøren Nullo Facchini, da han i august 2003 skabte sin forestilling Venus Labyrinten for Cantabile 2. Dengang foregik kvindeoplevelserne ude i de råkolde kamre på det gamle Masnedø Fort ved Vordingborg, desperat og diva-dekadent.

Nu har Facchini så lykkeligvis genoptaget sin teatralske vandring ind i kvindeligheden, men denne gang med hele 28 kvindekamre fortolket af nye kvinder med nye historier - for københavnerne. For skæbnerne er nu sejlet ud til Trekroner Fortet ved Langelinie, hvor gangene også driver af fugt, og hvor der også gemmer sig en ny kvinde bag hvert et hvidt, blafrende forhæng.

Det er åbenbart oppe i tiden at gøre hjernen til hovedrolleindehaver på scenen. Inden for de sidste par sæsoner har Hjerne-Madsen & Bror for eksempel forklaret om intellektets oprindelse med deres begavede powerpoint gagshow på Bellevue Teatret - og veloplagte ensembleforestillinger som Manden der forvekslede sin kone med en hat på Kaleidoskop og Memory hos Odense Internationale Musikteater har musikalsk og forrykt skildret hjernen, når den ikke længere fungerer, som den skal.

Hånden på barmen

Den italienske Facchinis tilgang til hjernen er bare langt mere sanselig. Hans foldeud-program blærer sig godt nok med en tegning af hjernen med latinske navne. Men hånden på barmen: Hans interesse for det kvindelige ses bedre af annoncens blikfangsfoto af en siddende, nøgen kvinde med armene i brysthøjde. Denne kvinde er på én gang både lidenskabelig og tænksom - og helt sikkert forladt...

Facchini har i hvert fald opdelt kvindens sind efter 'drifternes distrikt', 'det verbale kvarter' og 'den imaginære indsø'. For Facchini er tydeligvis mest optaget af de konkrete handlinger, som kvinder udfører på grund af deres følelser og ord og fantasier. Eller kvinders uudgrundelighed, ville nogle måske mene. Uanset hvad, så værsgo! Hos Facchini kan kvindeligheden opleves på millimeters afstand. Du er eneste tilskuer til hver kvindes bekendelser. Du skal bare gå ind bag forhænget.

Erindring i næsen

Nysgerrigheden er næsten det bedste. Forventningen lige inden min hånd løfter forhænget til side - det er det optimale øjeblik: Gåsehuden opstår af det endnu ukendte.

Min første kvinde er lugtesansens gudinde. Smuk er hun, den italienske Alessandra Leo, og vild i sin middelhavssorg over en mand, hvis hår hun stadig gemmer som et relikvie. Hun lægger mig på en seng omkranset af roser - og hun smører min næsetip i netop dén æteriske olie, som hun mener, er min sande duft. Mine næsebor bærer erindringen om hende videre.

Bag næste forhæng gemmer sig den helt almindelige, danske kvinde. Måske er hun revisor, måske er hun salgs-assistent - hun kan noget med 'projektering'. Men lige nu er projektet knust, for hun er blevet forladt af sin gifte elsker. Danske Cecilie Brask spiller den forladte med knusende dagligdags tomhed i stemmen. Og da elskeren alligevel går tilbage til hustruen, stivner hun i nakken.

"Tror du på den store kærlighed?" spørger hun mig mekanisk. Og skeptisk. Og så ler vi begge to. Og genkender lyden af forslåethed.

Sidste kvinde giver mig troen tilbage, i hvert fald troen på håbet. Det er den italienske Valeria Pilia, der med de særeste fagter og tekster får fortalt mig om sin mor, den dag i 1943, da bombemaskinerne kom. Hun tager fat i mig og får mig til at danse - og hun charmer mig med små sedler om opløftende nyt. Og pludselig hjælper hendes historiske fortælling på alt dette kvindelige 'nutids-navlepilleri', så jeg alligevel kan tumle ud gennem 'Rummet for Eftertanke'. Ud og hen over fortets forblæste græs, hvorfra der er uendeligt udsyn til verdenshavet og solnedgangen over Hellerup Havn.

Dig og hende

Hvad er det så, at Cantabile 2's grænseoverskridende performere gør med denne forestilling? De zoomer. Og de lader dig zoome. De tager dig fysisk tæt ind til sig, og lader dig være det altsansende kamera, der i vildskab zoomer ind på et afgørende øjeblik i et kvindeliv. Kropsligt, verbalt, totalt.

For en Facchini-kvinde spiller kun for dig alene. Hun er helt alene med dig, som sin eneste tilskuer. Derfor spiller hun også med dig. Danser du ikke med hende, går hendes nynnen i stå. Tager du ikke hendes hånd, ser hun ned og tier. Lytter du ikke opmærksomt, får du ikke den fortrolige afslutning på hendes historie.

Og det inciterende ved Venus Labyrinten er fortsat, at forestillingen kun kommer til at findes, hvis du går med om bag forhænget.

Venus Labyrinten. Instruktion: Nullo Facchini. Scenografi: Catia Hauberg Engel. Lys: Adalsteinn Stefansson. Performere: Ulla Katcher, Christina Rittig Falkberg, Tora Balslev Jørgensen, Nanna Hviid, Cecilie Brask, Diana Knudsen, Ditte Maria Laumann, Malou Lindholm, Signe Levlin, Siri Haff Andersen, Betina Birkjær, Anana Rydvald, Valeria Pilia, Manuela Sanna og Alessandra Leo.

Cantabile 2 på Trekroner Fortet. Afhentning med båd fra Isbjørnen på Langelinie kl. 16-22. Ny tilskuer lukkes ind hvert 5. minut. Ca. 2 timer i alt. Bestil billet på tlf. 55 34 01 19. Til 30. juni.

www.cantabile2.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu