Læsetid: 3 min.

Kvindekamp for alle

Danske kvindeorganisationer kritiseres for at have svigtet undertrykte indvandrerkvinder. Kvindeligt Selskab og Feministisk Forum afviser kritikken
8. marts 2006

Danske kvindeorganisationer burde omsætte ord til handling, når det gælder indvandrerkvinder. Det efterlyser Nahid Riazi, koordinator for organisationen Den Internationale Kampagne for Iranske Kvinders Rettigheder (IKIR):

"Jeg synes stadigvæk kvindebevægelsen er påvirket af den opdeling mellem traditioner og kulturer, som vi oplever i samfundet. Nogle er muslimer, nogle er kristne, nogle er danske, og nogle er fremmede. Derfor reagerer de danske kvindeorganisationer ikke, når en imam står i København og siger noget forfærdeligt om kvinder - fordi han siger det om muslimske kvinder. Her mangler vi altså reaktioner fra de danske kvindeorganisationer," siger hun.

Lotte Ryby, bestyrelsesmedlem af den kønspolitiske forening Kvindeligt Selskab, møder ofte den kritik, at danske feminister er ligeglade med indvandrerkvinder. Hun mener dog, at kritikken er uberettiget.

"Der er to sider af det. Det ene er, at når man gør noget for de danske kvinder, gør man jo også noget for indvandrerkvinderne. Ligeløn er også ligeløn for indvandrerkvinder. Den anden del handler om at tage stilling i isolerede debatter som eksempelvis tørklædedebatten. Det er utroligt svært at vurdere, hvornår et menneske er undertrykt. Der er ikke noget enkelt svar på det, og når man spørger indvandrerkvindeorganisationerne, er de meget uenige."

Lotte Ruby mener, at kvindekampen står over for en svær men ikke umulig opgave.

"Det, kvindeorganisationerne kan gøre for at hjælpe indvandrerkvinderne, er at samarbejde med dem. Problemet er, hvem vi skal samarbejde med. Der er mange forskellige grupperinger af indvandrerkvinder, og de er indbyrdes uenige. Hvad sker der, hvis vi hjælper nogle kvinder med at slippe af med tørklædet? Gør vi så livet surt for nogle andre, der gerne vil have lov til at gå med tørklæde? Når vi hjælper en gruppe kvinder, kommer vi let til at træde på en anden," siger Lotte Ruby.

Rikke Andreassen fra foreningen Feministisk Forum mener, at der er god grund til at nuancere sit syn på både kvindebevægelsen og indvandrerkvinderne. Hun mener desuden, at det store fokus på indvandrerkvinder er med til at skabe en opdeling i samfundet.

"Der sker jo det, at hver gang vi siger, at de er undertrykte, så får vi konstrueret en opfattelse af os etniske danskere som ikke-undertrykte. Når vi hele tiden taler om tvangsægteskaber og æresdrab, så flytter vi fokus fra, at vi også har nogle fundamentale uligheder i Danmark. Vi bliver frigjorte i spejlbilledet af dem som undertrykte," siger hun.

Tegn på forandringer

Ifølge Hilda Rømer Christensen, lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, har kvindebevægelsen - eller kvindebevægelserne - i dag mange ansigter, hvilket ikke behøver at være negativt.

"Der hvor man oplever mobilisering, og oplever at folk faktisk går ind i de her debatter, det er jo, når der er konflikt. Debatter er med til at modernisere folk og med til at integrere dem. Debatter om tørklæder og om Muhammed-tegningerne er nødvendige og er tegn på de forandringer, der er ved at ske. Den gensidige forståelse af kulturerne bliver større," siger hun.

Diversiteten inden for kvindebevægelsen er ifølge Hilda Rømer Christensen ikke noget nyt.

"Det handler om en kulturel og religiøs diversitet, som jo også eksisterede i gamle dage i kvindebevægelsen. Dengang handlede det om, hvorvidt kvinder skulle blive ligesom mænd, eller om man skulle bevare kvindernes egenart. Kvindebevægelsen har aldrig været en homogen gruppe."

Hilda Rømer Christensen mener, at kritikken af kvindebevægelserne i det hele taget er forfejlet.

"Medierne elsker at hive kvindebevægelsen frem som en syndebuk og en boksebold, som bliver kritiseret for alt mellem himmel og jord. Hvis jeg skal være optimist, så er kritikken et tegn på, at kvindebevægelserne stadig har en rolle at spille," slutter Hilda Rømer.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu