Læsetid 4 min.

De kvindelige værdier

'Selv når det lykkes kvinden at få opdraget manden til at gå med forklæde og bage boller, så stikker hun alligevel af med fyren påmotorcyklen'.Har ophavsmanden til denne bemærkning ret, får det 35 års nidkære bestræbelser på at skabe et 'uni-sex' til at tage sig lidt komiske ud
14. oktober 2006

Det har længe været god tone at fremhæve betydningen af de kvindelige værdier. På arbejdsmarkedet, vel at mærke.

Her enes mange om, at der er særligt brug for kvinderne og deres fortrin som empati, samarbejdsevne, intuition osv. som modspil til de mere dynamiske, målrettede og konkurrencebetonede mænd.

Hvis man derimod hævder, at de kvindelige værdier gør allerstørst fyldest i hjemmet hos børnene - og at der aldrig har været så hårdt brug for dem der som nu - så falder der til gengæld brænde ned!

Det har et kendt, tysk tv-ansigt, journalisten og forfatteren Eva Herman, måttet sande, efter at hun i maj 2006 skrev en provokerende artikel i bladet Cicero Magazin für Politische Kultur med overskriften Die Emanzipation - Ein Irrtum?

Moderrollen

I artiklen argumenterer hun for, at feministerne har haft held med 'at tale kvinderne ud af' deres naturlige rolle som først og fremmest mor og sendt dem ind som små mus i en trædemølle af - for manges vedkommende - halvgjort erhvervsarbejde og halvgjort 'hjemmearbejde', og at det nu er blevet tid for kvinderne til at tage resultaterne af deres prioriteringer op til fornyet overvejelse.

Eva Herman ser moderrollen som mere vigtig end nogensinde - det lave tyske fødselstal, den stadigt senere udskydelse af moderskab, psykiske problemer hos børn og unge og Tysklands stigende skilsmisserate taget i betragtning. Lutter tabuer.

Et mindre helvede brød løs, og Eva Herman blev skudt de sædvanlige motiver i skoene om, at hun - med denne antikverede holdning - ville sende de tyske kvinder tilbage til Küche, Kinder und Kirche. Og samtidig bredte der sig en lettere desorientering blandt debattørerne: For hvordan kunne netop Eva Herman, der i Tyskland opfattes som en helt igennem moderne, succesfuld - og blændende udseende - karrierekvinde overhovedet stille spørgsmålstegn ved, om kvinders erhvervsdeltagelse, selvudvikling og konstante selvbekræftelse på arbejdsmarkedet havde ført til mere frigørelse, tilfredshed og lykke for kvinder? Aber natürlich!

En del af forklaringen kunne være, at forfatteren blandt andet taler af egen bitter erfaring, idet hun er på sit fjerde ægteskab og har en søn fra sit tredje.

Den heftige debat afstedkom, at Herman uddybede sine holdninger i den nyligt udkomne bog Das Eva Prinzip Für eine neue Weiblichkeit; en bog hun samtidig ser som en rehabilitering af den udskældte og degraderede husmor, der blev sat i skammekrogen af feministerne.

Nok så vigtigt fastslår Herman, at kvinder naturligvis på ingen måde skal tvinges hjem til børn og blevask, men snarere bevidstgøres om kvindekønnets ansvar og særlige betydning i forhold til næste generation. Hun anbefaler alle kvinder at tune ind på deres kvindelighed og sætte den relativt korte 'småbørnsperiode' ind i et længere tidsperspektiv, idet hun minder om den stigendelevealder i det tyske samfund.

Mændene hånes

Ikke blot begrebet kvindelighed i forhold til hjem, partner og børn er blevet trængt i defensiven de sidste 35 år; traditionelle mandlige dyder har heller ikke har været i høj kurs. Den traditionsbundne mand har således også måttet lægge øre til hån, spot og latterliggørelse. Flere hævder, at det har medført bristede forhåbninger og en udbredt forvirring om rollefordelingen i de små hjem. Og noget kunne tyde på det, når man påtænker de mange opløste ægteskaber inden for den samme periode.

En mandlig, dansk politiker konstaterede tørt for flere år siden, at "selv når det lykkes kvinden at få opdraget manden til at gå med forklæde og bage boller, så stikker hun alligevel af med fyren på motorcyklen".

Har han ret, får det 35 års nidkære bestræbelser på at skabe et 'uni-sex' til at tage sig lidt komiske ud.

Et aktuelt eksempel på den ønskede omprogrammering af de to køn er den store bekymring for danske mænds manglende lyst og motivation til at tage barselsorlov.

Mens over halvdelen af alle nybagte fædre sidste år holdt de 14 dages fædreorlov i forbindelse med fødslen, var det kun nogle ganske få, der valgte at holde decideret barselsorlov i en længere periode.

Tvang er tvang

Modvilligheden hos mændene har fået utålmodige, kvindelige politikere til at foreslå en del af orloven øremærket mænd, således at den helt bortfalder, hvis ikke han tager den.

Forslaget kan kun vække undren: For hvis de samme politikere mener, vi ikke skal tvinge kvinderne hjem til de berømte kødgryder, hvorfor i alverden skal vi så tvinge mændene? Tvang er tvang. Og er der ikke langt større sandsynlighed for, at de få procent af mændene, der trodser normen og holder barsel, gør det af oprigtig lyst, og fordi det passer fint med deres partner og øvrige arbejds- og familieliv? Og dermed tjener som det gode eksempel?

Hvorfor falder det mange - især kvindelige - politikere så påfaldende let at ville ofre spædbørn og deres velbefindende i et ligestillingspolitisk spil? Det dokumenteres gang på gang, at små børns trivsel bedst tilgodeses i hjemmet hos forældrene - i særdeleshed hos deres mor. Hvorfor denne kynisme?

Fordi vi moderne kvinder, som er født og opvokset med kvindebevægelsen - ifølge Eva Herman - har undertrykt vores biologi. Vores kvindelighed. Vores efterspurgte empati og indlevelsesevne-

Kan det være, hun har en pointe?

Debattørerne

Seneste artikler

  • 'Nogle gange er folk bare lidt for enige'

    11. august 2009
    Det er sjældent Informations artikler, der får Thomas Ole Brask Jørgensen til computeren for at skrive indlæg. Det er selve debatten, der tænder. Særligt rygklapperi kan få ham til tasterne
  • 'Jeg kan godt lide at provokere'

    8. august 2009
    Han er efterhånden vant til at blive overfuset på netdebatten. Men først når folk bliver rigtigt sure, viser de deres sande ansigt, mener Claus W. Oreskov, der er blevet kaldt både naiv og en fanatisk kommunist af andre debattører
  • Hvem har ansvaret for forskningen?

    15. december 2008
    Forskningsfrihed er ikke et tema, der optager ret mange andre end de ramte i den offentlige debat
Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu