Læsetid: 3 min.

Kvinden uden samvittighed

John Huston debuterede med den formidable 'Ridderfalken', der også var med til at forvandle Humphrey Bogart til filmhelt og hovedrolleindehaver
1. december 2006

Luften er tyk af begær, bedrag og besættelse i John Hustons formidable instruktørdebut, Ridderfalken (1941), der indvarslede noir-genrens komme og storhedstid i 40'erne og 50'erne.

Humphrey Bogart spiller den kyniske privatdetektiv Sam Spade, som bliver blandet ind i en speget affære, da en smuk, forførende og bedragerisk kvinde, Brigid O'Shaughnessy (Mary Astor), træder ind på hans og partneren, Miles Archers, kontor, og Miles siden bliver skudt, da han forsøger at hjælpe hende.

Politiet tror, at Sam har skaffet sig af med Miles, fordi han vil gifte sig med Miles' kone, Iva (Gladys George) - en mistanke, som hun selv har plantet hos politiet, fordi hun er varm på Sam.

Han er derimod både frastødt og tiltrukket af Brigid, der forfølges af en vis Joel Cairo (Peter Lorre) og The Fat Man alias Kasper Gutman (Sidney Greenstreet), som begge er ude efter titlens ridderfalk, en flere hundrede år gammel, juvelbesat statuette. Denne ridderfalk er det, Hitchcock kaldte en MacGuffin, altså en katalysator og motor, som sætter gang i alle de dramatiske begivenheder, og hvis reelle beskaffenhed egentlig er uden betydning.

Rå og realistisk

Ridderfalken er en forbløffende stilsikker instruktørdebut af Huston, der inden da ernærede sig som manuskriptforfatter for blandt andet Howard Hawks. Den nye dvd-udgave af filmen er forsynet med et oplysende kommentarspor af Bogart-biografen Eric Lax og en ekstra disk med en spændende dokumentarfilm om Ridderfalkens vej fra bog til det store lærred.

Man får blandt andet at vide, at forfatteren, Dashiell Hammett, en tuberkuloseramt, tidligere Pinkerton-detektiv, blev forfatter af nød, og at han, da han afleverede manuskriptet til sin forlægger sagde noget i retning af, at "en dag kommer der én og forvandler detektivgenren til litteratur, og jeg er så arrogant, at jeg bilder mig ind, at det godt kunne blive mig."

Og det blev det. Bogen udkom i 1928, blev en succes og indvarslede - som filmen - en ny æra for genren. Warner Bros. købte rettighederne og lavede allerede i 1931 den første filmatisering af Ridderfalken, der dog ikke var tro over for den streetwise forfatters rå og realistiske tone og anløbne personer.

I 1936 prøvede selskabet igen under titlen Satan Met a Woman. Denne gang greb man det an som en komedie, og filmen floppede ved billetlugerne.

Lav-budget-film

Angiveligt var det Hawks, der foreslog Huston at lave Ridderfalken, og Huston, der dengang var midt i 30'erne, slog straks til og lod sig inspirere af en anden aspirerende filmskaber, Orson Welles, som hos konkurrenten RKO var i gang med sin første film, Citizen Kane, der også havde premiere i 1941.

Det var oprindeligt George Raft, der skulle have spillet Sam Spade i Ridderfalken, men han sagde nej, hvilket blev Bogarts store chance. Faktisk sagde Raft også nej til hovedrollerne i High Sierra (1941) og Casablanca (1942) og var på den måde med til at bane vejen for Bogarts transformation fra skurk og birollespiller til mere eller mindre anløben helt og hovedrolleindehaver.

Han er også fantastisk i rollen som den rapkæftede og i forhold til livet og kærligheden noget desillusionerede Sam Spade med det hårde ansigt. Han er måske nok til fals, men har alligevel sine moralske anfægtelser - med et skær af beregning - når det kommer til mord og bedrag og kvinder som Brigid O'Shaughnessy (prototypen på en farlig femme fatale), der kan falde ham i ryggen når som helst.

I vigtige biroller er Lorre og Greenstreet helt forrygende som hhv. den sleske, feminine Cairo og den mystiske, lattermilde og bestemt ikke ufarlige tykke mand, der har ledt efter den værdifulde statuette i 17 lange år. Det er umuligt at se, at den sort/hvide Ridderfalken var en lowbudget-produktion.

Huston og hans fotograf, Arthur Edeson, lurede de tyske ekspressionister kunsten af og brugte både skygger, asymmetriske billedkompositioner og lave kameravinkler til at skabe en skæv, forvreden verden omkring de i forvejen suspekte personer.

Det er meget stemnings- og virkningsfuldt - og flot gengivet på dvd'en - og kom til at danne skole for den lange række af mørke, barske noir-film, der fulgte i årene efter den trods alt ikke uhumoristiske Ridderfalken og ikke mindst Anden Verdenskrig, hvor mange illusioner brast.

* Ridderfalken Special Edition. Instruktion og manuskript: John Huston. Region 2. Warner Bros.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her