Læsetid: 3 min.

Skal kvinder bære slør?

Islam er kommet på dagsordenen, og interessen for at få mere at vide er stor. Vi bringer som en ekstra service i de kommende dage svar på en række af de centrale spørgsmål om, hvad 'islam egentlig siger'
15. februar 2006

Alle kulturer har haft grænser for intimitet, uanset hvor meget eller lidt tøj, det har været skik at gå med. I mange samfund har påklædning været og er stadig symbol for det, man ser som sin væsentlige identitet. En del former for påklædning udtrykker profession eller samfundsstatus, andre kønsmæssige tilhørsforhold. Af og til sker alt dette på én gang, f.eks. i en imams embedsdragt. Køn, social status, profession og religion er "indskrevet" i påklædningen. I moderne samfund, hvor den enkelte får stadig mere plads til at udtrykke sig selvstændigt, og i samfund, hvor religion ses som noget privat, er det blevet mere usædvanligt at se mennesker gå med traditionelle, letgenkendelige symboler for religiøse tilhørsforhold. Det bliver i stedet et spørgsmål om personligt valg.

Skal muslimske kvinder så gå med slør/tørklæde? I ældre etnografiske bøger med billeder og beskrivelser fra 100-150 år tilbage ser vi, at f.eks. kristne, jødiske, muslimske og drusiske kvinder tildækker håret på lignende måder. (Den hijab - tørklædet - som vi ser på mange unge muslimske piger, er påfaldende lig med de hårdækkende tørklæder, som findes i nogle traditionelle danske folkedragter). Traditionelt behøver muslimske piger ikke at gå med slør, før de kommer i puberteten.

Kvindekroppen er i højere grad end mandekroppen blevet erotiseret. Hår, nakke, øjne og bryst har været (eller er) genstand for mandlige fantasier, og de er derfor også blevet genstand for kvindelige forholdsregler for at blive "smukkere" i overensstemmelse med kulturelt formulerede idealer. Lyt til mænds kærlighedsdigte fra en hvilken som helst tid, fra et hvilket som helst sprogområde ! I mange kulturer (inklusive flere muslimske) er det blevet betragtet som vigtigt at tildække kvinders attributter med påklædning, med den begrundelse at man ikke skal opmuntre den seksuelle fantasi hos mænd. (Effekten har vel ofte været den modsatte). Af og til er skikkene for påklædning blevet fastlagt som formulerede regler. Det er tilfældet for islam. Der er, som vi har påpeget ovenfor, nogle steder i Koranen, som kan forstås således, at en form for skjulende påklædning bliver påbudt for kvinder. Det samme gælder for hadithsamlingerne. Vigtigere er det, at teologer i århundreder har set tørklædet og også sløret som en del af kvinders påklædning. Det er traditionelt set blevet anbefalet eller påbudt kvinder at tildække hele kroppen med en løstsiddende påklædning, og også hår og nakke. At tildække hænder og fødder er derimod af majoriteten blevet anset for at være overdrevent, hvad der opfattes som (religiøst) negativt. Man har på samme måde diskuteret, om ansigtet skal tildækkes, og også her er der delte meninger. Man har hertil ofte tilføjet, at kvinder ikke bør gå iøjnefaldende påklædt eller bære klirrende smykker, som tiltrækker sig mænds opmærksomhed.

Tidsbundne regler

I dag har deltagere i debatten udtrykt tvivl om nødvendigheden af tørklæde. Et almindeligt argument er, at versene i Koranen udelukkende berører Muhammeds koner. Et andet er, at reglerne for påklædning er tidsbundne og hørte hjemme i visse typer af samfund, som nu ikke længere findes. Der hersker delte meninger, men kvinders påklædning er i høj grad blevet et væsentligt spørgsmål for flere grupper, ikke mindst for sekularister på den ene side og islamister på den anden side. Det er interessant at bemærke, at mænds påklædning ikke giver anledning til lige så megen diskussion. Der er undtagelser, f.eks. var mænds påklædning og skægvækst vigtige spørgsmål for taleban-regimet i Afghanistan. Der findes hos en del islamister meget bestemte meninger om, hvor lange de shorts, som mænd bærer til fodbold, skal være (om de skal gå ned til under knæene). I samfund, hvor individualismen står stærkere og stærkere, overlades valget af påklædning i stigende grad til den enkelte, sådan er det også i de muslimske lande. Valget af "religiøse" beklædningsgenstande bliver da udtryk for den enkeltes tro, ikke for noget, der har med folkeskik at gøre. Men man må konstatere, at mange muslimske kvinder - med udtrykkelig henvisning til Koranen og deres forståelse af den - i Danmark faktisk vælger ikke at gå med tørklæde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her