Læsetid: 3 min.

Kvinder du'r alligevel ikke til karriere...

Det er som om, at frigjortheden på ét niveau får lov at skjule det faktum, at kvinder på grund af deres køn har helt andre og langt dårligere betingelser for at gøre sig på arbejdsmarkedet
5. september 2005

Det er en ideologikritisk pointe, at vi som samfund hyller os selv ind i det selvbedrag, at vi har opnået ligestilling. Den ene dag proklameres det, at unge kvinder har overtaget de danske universiteter (på studentersiden), mens det faktum, at fastansættelser på universiteterne i uhørt grad stadig er mændenes, får et lille pip og et skuldertræk og en attitude à la "Nu ikke så utålmodig. Det kommer alt sammen - engang."

Vi står i dag i den situation, at der både er sket ligestillingsmæssige fremskridt, der er resultatet af konkrete tiltag og bevidste bestræbelser på holdningsbearbejdelse - og sket tilbageskridt som følge af en mindre insisterende feministisk dagsorden samt ikke mindst kapitalismens stadig grovere brug af køn og seksualitet i kommercialiseringsøjemed - et forhold som efter alt at dømme i fatal grad rammer piger og kvinder på selvværd og præstation.

En tendens, som sætter sig igennem i skolerne, når selv helt små piger udvikler spiseforstyrrelser eller bliver mødt med tilråb som "luder". Og som sætter sig igennem på arbejdspladser, hvor køn, alder og udseende kan være mere afgørende end kompetencer og resultater.

Overalt ses der gennem fingre med ubestridelige forskelle i mænds og kvinders karrieremuligheder. Både på områder, som løn, pension, ledende stillinger etc. Men også på arbejdstidstilrettelæggelse, udseende, alder og tolerance i forhold til at blive vurderet på mere og andet end kompetence, viden og resultater.

Gode bryster

Vi ser det på samtlige tv-kanaler: Hende den unge lækre med de gode bryster - teamet op med den noget ældre, distingverede, tindingsgrånende og erfarne mandlige vært. Det ideelle studievært-par. Lur mig, om ikke den grånende og distingverede overlever på skærmen et par årtier, mens en del yngre kvindelige værter bliver skiftet ind og ud i forbifarten.

Den unge, spændstige krop er et krav, som i stigende grad findes i det offentlige rum og (selv)pålægges af mange - både mænd og kvinder. Men langt oftere af kvinder! Væksten i skønhedsoperationer med jobmæssig begrundelse er hastigt voksende. Det er ikke længere nok at vaske sit hår, have rene negle og tage rent tøj på - udover at være dygtig. Nu er det hele 'pakken' - og den skal være veldrejet. I 2004 blev der foretaget 28.000 kosmetiske operationer i Danmark. Skæve tænder, en barm der bærer præg af et par fødsler... Med kirurgiske indgreb er kroppen blevet genstand for en helt ny grad af udbytning og anses som en central del af dét, man skal levere top-tunet på arbejdspladsen.

Det gør det selvfølgelig også mere muntert at forsøge sine drifter stillet på den kvindelige kollega. Omkring 30 sager om sexchikane ender hvert år i retten. Det lyder måske ikke af meget, men kun en ubetydelig del af sagerne når så langt. I 2004 havde HK 500 henvendelser om sexchikane. I sagens natur findes der ingen tal for de mange situationer, hvor kvinden tier og tåler - eller i stilhed skifter job.

Sex-chikane på arbejdspladsen er et groft overgreb mod den enkeltes integritet. Det er stressende hele tiden at skulle være på vagt overfor, hvilket tøj man kan tage på, eller om man stiger ind i elevatoren alene. Det er krænkende at blive mindet om sit køn og sin seksualitet på sin arbejdsplads, hvor det burde være kvalifikationerne, der tæller.

Ikke den fulde sandhed

Vi har her i landet et pudsigt forhold til ligestilling. Vi bryster os af frigørelsen i form af den frie porno og det helt legitime i kvinders insisteren på retten til egen seksualitet og til med selvtillid at fremvise egen person og krop i offentligheden - men er dybt bornerte når det gælder de strukturelle forhold og den mangel på ligestilling, der eksempelvis findes på arbejdspladsen.

Den berøringsangst lader f.eks. helt åbenlyse problemer for kvinders vilkår for karriere, være uden konsekvenser for, hvordan vi skruer samfundet sammen. .

Den frivillighed som borgerlige politikere altid henviser til, når de er ligeglade eller uenige, men ikke vil indrømme det, fører ingen steder hen. Et frit valg kræver jo, at man fra starten har lige muligheder for at vælge. Sådan er det ikke i dag.

At ligestillingen blev forbedret i 1960'erne og begyndelsen af 1970'erne, fordi behovet for arbejdskraft krævede kvinderne på arbejdsmarkedet, er naturligvis sandt. Men det er ikke den fulde sandhed. Der skal også stå politiske kræfter klar til at gribe sagen, når tiden er moden. Det er den nu - så lad os komme i gang med sikre reel ligestilling og indtænke ligestilling i al politik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her