Læsetid: 3 min.

Kvinder har lært at spille spillet

Antallet af kvindelige ledere er steget markant. Opskriften hedder ambition og uddannelse
19. april 2005

Det er ikke kun hos Socialdemokraterne, kvindelig ledelse vinder frem. Tal fra Europa-Kommissionens statistikbureau, Eurostat, viser en markant stigning i antallet af kvindelige ledere på arbejdsmarkedet. Målingen er foretaget for Funktionærernes og Tjenestemændenes fællesråd (FTF), og resultatet kommer ikke bag på formanden for FTF's tænketank om ledelse, Annemette Digmann.

"Kvinder har afkodet det mønster, der skal til for at blive leder. Og fordi de har været nødt til at afkode det, er de mere bevidste om, hvad der foregår. Og så kan de spille magtspillet bedre. Det vil man få øje på, på topniveau," siger hun.

At kvinder har været tvunget til at afkode mønstret, er, ifølge Annemette Digmann, fordi magtkampen om lederstillingerne er mere et mandligt konkurrencetræk.

Hun gennemførte for nogle år siden en undersøgelse, der viste, at mens kvinder gjorde en masse for at blive ledere, for eksempel i forhold til uddannelse, gjorde de ikke særligt meget for at fortælle om deres ambitioner. Omvendt var mændene mere ivrige for at for at fortælle om deres lederdrømme, mens de ikke handlede så meget for at nå topstillingerne. Det har ændret sig i dag, mener Annemette Digmann.

"Da jeg var på mit første kursus for kvindelige ledere for mange år siden, var holdningen nærmest, at det var lidt synd for os. I dag er det legitimt, at kvinder har magt, og det er ikke længere unaturligt for kvinder at udtrykke, at de gerne vil være ledere," siger hun.

Fører i uddannelse

Tallene fra Eurostat viser, at på fem år er antallet af kvindelige ledere steget med 40 procent fra 38.126 kvindelige ledere i 1998 til 53.438 kvindelige ledere i 2003.

Annemette Digmann, der også er uddannelseschef i Århus Amt, mener, at kvindernes høje uddannelse også er en vigtig del af stigningen.

"Kvinderne har indtaget førerposition på mange af de videregående uddannelser," siger hun.

Det er først og fremmest i den offentlige sektor, stigningen har fundet sted. Dette mener Annemette Digmann har en ganske naturlig forklaring.

"Kvinder uddanner sig oftest til at arbejde i det offentlige, mens mændene uddanner sig til det private. 80 procent af de ansatte i det offentlige er kvinder, og det er nærmest omvendt i det private. Der, hvor der er mange kvinder, er der selvfølgelig også mange kvindelige ledere og omvendt."

Ph.d. Camilla Funck Ellehave fra Handelshøjskolen i København har udarbejdet en afhandling om køn og virksomhedsorganisering. Hun er enig i, at årsagen til stigningen først og fremmest er, at kvinderne bedre uddannelse, men lægger også vægt på kvindernes egne lederønsker.

"Det her indikerer, at kvinderne kan og vil være ledere, også selv om arbejdspladsen ikke giver mulighed for det. Det er også et signal til den private sektor om, at de skal i gang med at rekruttere flere kvinder," siger hun.

Camilla Funck Ellehave er ikke overrasket over, at den største stigning er sket i den offentlige sektor og advarer mod en skævvridning af arbejdsmarkedet, hvis for mange kvinder søger karriere i den offentlige sektor.

"Vi har i forvejen et meget kønsopdelt arbejdsmarked. At der kommer flere kvindelige ledere i den sektor, der i forvejen er domineret af kvinder, kan være med til at fastholde at den offentlige sektor er der, hvor kvinder overhovedet kan arbejde og gøre karriere," siger Camilla Funck Ellehave.

Hun mener, at der også er tale om, at unge kvinder stiller højere krav til arbejdspladsen.

"Der er tale om en generations distinktion med unge kvinder, der stiller nye krav til arbejdsmarkedet. De gamle chefer tror stadig på, at man kan rekruttere ledere, der vil arbejde 80 timer om ugen, men det vil den unge generation ikke længere finde sig i."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her