Læsetid: 3 min.

Kvinder, sport og dørmåtter

Denne klumme er løsagtig og usammenhængende. Og så handler den tilmed om det mest klichéfyldte af alle kønsemner: kvinder og sport
17. februar 2006

Usympatiske mænd siger af og til: Kvinder og biler, mens de ryster på hovedet. Andre gange siger de Kvinder og teknik. Eller Kvinder og sport. Eller bare Kvinder, hvis noget går galt, som ikke falder ind under de tre andre kategorier. Og de ryster altid på hovedet.

Jeg ved ikke meget om biler og teknik - sikkert mindre end den gennemsnitlige kvinde, og kan derfor ikke ryste på hovedet af nogen på den konto. Sport, ved jeg noget om, og selv om jeg ikke er typen, der ryster på hovedet af andre, gjorde jeg det godt nok alligevel for nylig.

Dagen efter den stort opslåede Super Bowl i amerikansk fodbold (som i år havde det ekstra storslåede nummer XL) kunne man se billeder fra den såkaldte Lingeri Bowl. Det var undertøjsmodeller, der iført frækt og stramtsiddende lingeri (der var ikke noget med XL i den forbindelse) kæmpede i en halv times intens fodboldkamp. Folk (mænd), som ville betale for det, kunne så i Super Bowl-pausen muntre sig med en lille slåskamp mellem de yndige kvinder. For amerikansk fodbold er en kontaktsport, og at dømme på stillbillederne var der masser af nærkontakt.

Det ville være nærliggende her at sige Mænd og ryste på hovedet - og det kan man sagtens argumentere for. Der er ingen tvivl om, at såvel de mænd, der køber showet, som de, der arrangerer det, er nogle smålumre røvhuller. De sidstnævnte havde garanteret håbet på regn, så der også kunne komme et element af mudderbrydning ind i begivenheden. Når jeg vælger at sige Kvinder og ryste på hovedet, er det fordi, de pågældende kvinder for pokker da bare kan lade være med at stille op til den slags åbenlyse ydmygelser. Det er nøjagtig det samme, der gør sig gældende med hele cheerleader-kulturen, som nu både forpester de amerikanske og danske fodboldstadion. I USA anses det virkeligt som noget særligt - og de pågældende kvinder (nej, ikke piger. Det er voksne mennesker) er tilsyneladende pavestolte over at få lov til at stå på sidelinjen med korte skørter og pomponer, mens mændene klarer det, som det egentlig handler om, nemlig sporten. Det er ufatteligt, at de stiller op til det.

Og så er der ikke mere at sige til det, hvilket er et problem, eftersom klummen jo ikke kan slutte her.

Skal man videre med temaet, kan man sige, at lige præcis amerikansk fodbold nok hører til blandt de mindst kvindelige sportsgrene. Jeg har aldrig set sporten udført af kvinder, men jeg har svært ved at tro, at der kan komme noget godt ud af det. Det samme gælder europæisk fodbold. Der er ikke samme intensitet i en kvindefodboldkamp, som når mænd spiller. Med håndbold forholder det sig imidlertid anderledes - her fungerer det faktisk ret godt. Jeg vil påstå, at det er bedre at se på kvindehåndbold end mandehåndbold. (Jeg har netop konstateret, at stavekontrollen kender ordet kvindehåndbold, mens mandehåndbold får en rød streg under sig, hvilket sikkert siger en helt masse om vores samfunds måde at anskue køn og sport på. Sport er, hvis man absolut vil overfortolke, i udgangspunktet for mænd.)

Nå, tilbage til håndbolden - jeg tror, det er fordi banen er så lille, at mændene ligesom fylder for meget. Der passer kvindernes mere afdæmpede tempo bedre, mens det på en stor fodboldbane kommer til at virke tungt.

Var teksten før på vej ud på et sidespor, så kommer den det for alvor nu. For jeg vil skrive om dørmåtter. Det eneste link til dørmåtter er sådan set, at jeg i sidste uge var hjemme hos en af mine venner og se FCK slå Brøndby i Royal League. Og han har en Batman-dørmåtte. Ikke en fed en i sort og gul og med logoet på, men derimod en tarvelig grå og nedslidt dørmåtte med et billede af Batman, der flyver gennem luften mod et højhus. Og hans kæreste er endda flyttet ind.

Dørmåtten er vigtig. Den er det allerførste, man møder, og man kan sige, at Batman-dørmåtten er et symbol på hele lejligheden. Der skal utallige bloklys til, før dette første indtryk spoleres. Min underbo har, nu vi næsten er ved sporten, en fodboldbane-dørmåtte, og jeg sender den misundelige blikke, hver gang jeg vader forbi for at komme op til min egen, som er fesen-grøn med gule blomster på (ok, jeg var selv med til at vælge den, men der var sgu ingen Batman-måtter i den butik). Derfor et godt slutråd til alle unge fyre: køb jeres dørmåtte, før kæresten flytter ind.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu