Læsetid: 5 min.

Det er kvit eller dobbelt for Sydamerika

Flere lande i Sydamerika står til at kunne skifte til venstreorienterede regeringer ved næste valg. Men Venezuelas Chavez og Brasiliens Lula er også på valg. Har de gjort tilstrækkelig forskel til at hive resten af kontinentet med på den røde bølge?
7. oktober 2005

Da retssagen mod lederen af den peruvianske oprørsbevægelse Den Lysende Sti, Abimael Gusman, i den forgangne uge blev genoptaget, var det som om en mærkelig forbindelse til Sydamerikas fortid blev lukket. Og åbnet igen.

Da oprørslederen sidste gang i 1992 blev stedt for retten i nogle utrolig tv-egnede billeder, hvor den skæggede lille mand vandrede frem og tilbage i stribet fangedragt i sit lille bur som en vanvittig bjørn, var det som et symbol på kontinentets venstreorienterede bevægelser, der enten havde mødt et sørgeligt endeligt på et vildspor af sekterisk blodrus eller havde mistet orienteringen i en markedsorienteret verden, hvor tankerne om solidaritet havde tabt pusten i kampen med neoliberalisme og den store onkel mod nord.

Gryende samarbejde

Det er imidlertid et andet kontinent, den tidligere oprørsleder kan se ud på fra sin fængselscelle i dag. Ikke fordi synet nødvendigvis behager ham, men den venstrefløj, der for 10 år siden syntes dømt ude i Latinamerika, er i dag tilbage i spidsen for en række af kontinentets vigtigste nationer i anderledes og langt stærkere formation, end det tidligere er set i de sporadiske forsøg, der er gjort på at skabe venstreorienterede regeringer i USA's baghave.

Lande som Brasilien, Argentina, Venezuela, Uruguay og til dels Chile er alle svinget til venstre og har fundet sammen om en række mål, de ikke ville kunne være blevet enige om, sidst Abimael Gusman så en blå himmel uden trådnet. Et gryende institutionelt samarbejde, en fælles tv-kanal og et fælles ansigt udadtil er nogle af resultaterne, mens de helt åbenlyse konsekvenser af venstredrejningen stadig mangler.

Spørgsmålet er, hvilken vej der bliver dominerende for den nye venstrekoalition, og - ikke mindst - om kontinentet vil fortsætte svinget mod venstre, når en række lande i løbet af det kommende år går til afstemninger ved valg, der kan bringe nye røde lapper på det patchwork-tæppe, Latinamerika udgør. Men som også vil stille flere af de etablerede venstreregeringer til regnskab for, hvad de har præsteret indtil nu.

Bombastisk stil

Blandt de lande, som skal vælge regering inden for det næste år, er Peru, Bolivia, Ecuador, Mexico og måske Chile, hvor det alle steder er sandsynligt, at mere venstreorienterede regeringer vil komme til magten og dermed skubbe Sydamerika længere mod venstre.

Et af de lande, som allerede befinder sig der og i løbet af det næste år vil blive evalueret ved et valg, er Venezuela. Det er dog næppe et valg, der skræmmer valgveteranen og præsidenten Hugo Chavez, der i løbet af sin syv-årige embedsperiode har overlevet flere valg end de fleste gennemsnitlige latinamerikanske caudilloer har i løbet af et livsembede, og sandsynligvis også vil vinde det næste.

Den 51-årige tidligere faldskærmsoberst udgør den ene pol i den venstrefløjsalliance, der i de seneste år er kommet til at tegne kontinentet, og er klart den mest kontroversielle af dem.

Senest demonstreret, da han for nylig i vanlig bombastisk stil valgte at holde en pressekonference fra en af de storfarme, han i den seneste tid er begyndt at konfiskere fra bl.a. internationale ejere for at udstykke til jordløse bønder som en del af sin kontroversielle jordreform.

En rød klud

Den slags handlinger - og statslederens generelle revolutionsretorik - har gjort ham til USA-regeringens hadeobjekt nummer ét i regionen.

Men nok så skræmmende for USA er det regionale engagement, den karismatiske statsleder har udfoldet, senest eksemplificeret i et interview, Chavez gav til Washington Post, hvor han udtalte sig om den latinamerikanske venstrefløj, bl.a. den salvadorianske oppositionsleder Shafik Handal:

"Shafik er en god ven. Vi er sammen om det samme revolutionære projekt... Daniel Ortega (venstrefløjskandidat i Nicaragua, red.) er en god ven, og jeg tror, han vil blive en kandidat ved det næste valg. Han er en god fyr, meget intelligent. Evo Morales (venstrefløjskandidat i Bolivia, red.) er en anden god mand og indianerleder. De partier, de repræsenterer, har glimrende relationer med mit parti. Vil du have mig til at støtte det ekstreme højre? Jeg er en revolutionær. Jeg er nødt til at støtte venstrefløjsbevægelsen i Latinamerika. Vi er nødt til at ændre Latinamerika."

Udtalelsen var selvfølgelig en rød klud hængt ud foran Bush-administrationen, men også et udtryk for, at de nye ideer og alliancer er grænseoverskridende i et Sydamerika, hvor årtiers amerikansk inddæmningspolitik ikke længere er aktuel.

Lav profil

De nye ledere taler sammen, og de har fremdrift i en grad, så det også smitter af på andre lande i regionen og på den antiglobalistiske bevægelse, der har fundet et hjem i særligt Chavez' Venezuela og den brasilianske præsident Luis Inacio Lula da Silvas Brasilien.

Brasilien er imidlertid også stedet, hvor venstredrejningens virkelige styrke kan komme til at stå sin prøve. Brasilien har i Lulas venstrefløjens anden karismatiske frontfigur og modpol til Chavez. Selv om de to statsledere deler mange visioner og arbejder sammen på at skabe et øget sydamerikansk samarbejde, repræsenterer Lula på mange måder den mere tillempede socialisme. Talen om revolution er ikke-tilstedeværende, forholdet til USA er udmærket, og ingen jordreformer eller statsekspropriationer har for alvor rokket ved forholdet til den internationale finansverden. Sammen med bl.a. Argentina har Brasilien oven i købet formået at nedbringe sin udlandsgæld.

Forsigtig politik

Ligesom Uruguays præsident Vazquez, Argentinas Kirchner og Chiles Lados står Lula kort sagt for en forsigtig politik, hvor der godt nok ingen tvivl er, om at hjertet ligger til venstre, men hvor der heller ikke er tvivl om, at det kommer til at gå forsigtigt for sig. Fortidens erfaringer med hyper-inflation og mistillid fra det internationale marked sidder dybt i baghovedet på de fleste moderne venstre-politikere i Sydamerika.

Alligevel går Brasiliens præsident vel nok ind til præsidentvalget med lidt flere nerver end Chavez. Det gør han, dels fordi han ikke har kunnet indfri de messias-agtige forventninger, der var til ham om at udligne Brasiliens himmelråbende sociale forskelle, og dels fordi venstrefløjens gamle spøgelse har stukket hovedet frem: Korruption. Korruptionsskandalen, der har rokket og rullet i Brasilien i de seneste måneder, lod akkurat præsidenten beholde sit eget hoved og integritet, men hans parti og regering har lidt et alvorligt troværdighedstab, der kan risikere at smitte af på den sydamerikanske venstrefløj som helhed. Samtidig har manglen på grundlæggende forandringer til en vis grad dæmpet troen på, at venstreorienterede regeringer for alvor vil gøre hverdagen bedre for størsteparten af deres vælgere, de fattige.

Test i Bolivia

I den situation kan Chavez revolutionsromantik lyde mere fristende, men også her er de gennemgribende forandringer reelt udeblevet, og selvom Chavez' bolivarianske bevægelse har folkelig gennemslagskraft, er spørgsmålet, om det nye venstre ikke snarere kigger mod Brasilien.

I Peru kommer Abimael Gusman nok i hvert fald aldrig til at skabe sit tusindårsrige for andet end en lille håndfuld medfanger i hans topsikrede fængsel, men andre steder vil venstreorienterede politikere snart få chancen for at ændre deres lande.

Bolivia bliver det første land, der kommer til at stå testen. Her er Chavez' gode ven Evo Morales hovedudfordreren og garant for masser af dramatik, hvis han kommer til magten.

Men så igen kan alting også fortsætte, som det altid har gjort. Sydamerika kan om godt et år være næsten helt dækket af røde flag. Men de kan også næsten være væk. Kvit eller dobbelt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu