"Konsekvenserne af at undlade kvoteordninger ses med al ønskelig tydelighed i Københavns Kommune, hvor skoleborgmester Per Bregengaards laden-stå-til politik har kostet mange tosprogede skolebørn så dyrt, at man med rette kan tale om en tabt generation." Sådan stod der i Informations leder den 1. august. Information mener, at de tosprogede elevers dygtiggørelse finder sted gennem spredning ved hjælp af kvoter. Det er der intet belæg for, og kvotepolitikken i det skamroste Albertslund tyder ikke på det.
DA har på baggrund af Undervisningsministeriets tal beregnet et samlet karaktergennemsnit for 9. klasses afgangsprøve i skriftligt dansk og matematik (2002 og 2003) for en række kommuner. Her står det lige ringe til med de tosprogedes resultater i København og Albertslund. PISA-København viser, at der ingen forskel er på resultaterne for tosprogede elevers læsefærdigheder, uanset om de har gået på skoler med mange eller få tosprogede kammerater. Det havde jeg forventet, da der sandsynligvis er markante uddannelsesmæssige og sociale forskelle på elevernes forældre.Den manglende sammenhæng tyder på, at de seneste års koncentrerede og højt prioriterede indsats i efteruddannelsen af lærere i dansk som andetsprog på de skoler, hvor indsatsen vil nå de fleste - skoler med høj andel af tosprogede - er ved at bære frugt. Den indsats er af økonomiske årsager først på det allerseneste ved at blive bredt ud til alle skoler. I skoleåret 1998-99 startede de første sprogcentre på de 15 københavnske skoler, der havde flest tosprogede elever. I skoleåret 2005-06 har 59 ud af i alt 65 folkeskoler et sprogcenter.
København er godt med
De københavnske læreres høje efteruddannelsesniveau fremgår af en evaluering, som CVU-København og Nordsjælland har gennemført for Undervisningsministeriet. København fremstår suverænt som den kommune, der har de bedst uddannede lærere. På landsplan har 20 procent af underviserne i dansk som andetsprog formelle kompetencer til denne opgave. I København er det 50 procent PISA-undersøgelsen af københavnske skoleelever i 9. klasse blev foretaget i skoleåret 2003-04. Disse elever begyndte i børnehaveklassen i 1993. Det var før, man påbegyndte den omfattende efteruddannelse af lærere inden for tosprogsområdet. Det var før, man fik etableret sprogcentre og sproggrupper på skolerne. Det var før, man organiserede sprogstimuleringsindsatsen for alle tosprogede i førskolealderen. Og alt tyder på, at disse initiativer har haft effekt, hvis man ser på færdighederne hos de yngste. I 2004 evaluerede SFI-Survey sprogstimuleringsindsatsen i kommunen. Evalueringen viser, at hovedparten af børnene i 2. klasse klarer sig godt i dansk. Resultaterne ligner ifølge en faglig bedømmelse landsniveauet. På et område er det muligt at foretage en direkte sammenligning: 80 procent har "en god eller nogenlunde sætningsdannelse," hvilket ligger tæt op ad landsniveauet, hvor tallet er 84 procent. København har stadig markante problemer, og jeg er ikke tilfreds med de tosprogedes PISA-resultater i læsning uanset, at de ligner resten af landets. Men hverken kommunen eller jeg personligt har ladet-stå-til, også selvom det politiske flertals økonomiske prioritering af området har været utilstrækkelig.
