Læsetid: 4 min.

Kvoter som social løftestang

Indiens uddannelsesminister Arjun Singh vil reservere 27 procent af pladserne på de højere læreranstalter til de tilbagestående kaster. Det har vakt voldsom kontrovers og fået indiske studerende i tusindvis til at gå på gaden i protest
30. maj 2006

Indien har siden sin første forfatning fra 1950 gjort brug af kvoter som social løftestang. Det var en del af frihedskampen, at de kasteløse og de oprindelige folk skulle sikres medindflydelse i samfundet. Derfor 'reserverede' man dengang - som et plaster på såret - 22 procent af de offentlige jobs til dem.

Det skønnes, at der eksisterer mere end 5.000 kaster og subkaster. De fleste indere - omkring 52 procent - tilhører de såkaldte 'tilbagestående' kaster. Dertil kommer de kasteløse og de oprindelige folk, som udgør omkring 24 procent. Disse tal beror dog på skøn. Der har ikke været foretaget nogen officiel befolkningsopgørelse over kasterne siden 1931.

Kastesystemet er på den ene side politisk tabu og for længst afskaffet. På den anden side er det en institution, som er dybt forankret i indernes sociale liv. Hvor det synes at være en umulig opgave at registrere folks reelle indkomst, er kasteinddelingen den eneste pålidelige målestok at opdele samfundsklasserne efter. Derfor tager Indiens kvotesystem også udgangspunkt i kasteinddelingen.

Kvotepolitik

Indiens nuværende kvotesystem blev formuleret i 1980 i den såkaldte 'Mandalrapport'. Den anbefalede, at den bredere gruppe af tilbagestående kaster også skulle omfattes af kvoterne - både til offentlige embeder og til de højere læreranstalter.

I 1990 valgte man derfor at reservere 27 procent af offentlige embeder til de tilbagestående kaster. Udbredte protester afholdt dog regeringen for at tage yderligere skridt. Dengang - som nu - fremkaldte kvotepolitikken voldsomme reaktioner.

For nu er kvoter - reservations - atter tilbage på den politiske dagsorden. I starten af april ploklamerede uddannelsesminister, Arjun Singh, at hans ministerium også ville reservere 27 procent af pladserne på de højere læreranstalter til de tilbagestående kaster. Ikke overraskende faldt hans udtalelse sammen med en række delstatsvalg i de mest 'røde' regioner af Indien.

Med delstatsvalgene ovre synes forslaget dog at skabe revner i den skrøbelige regeringskoalition, som tæller alt fra midten og ud mod venstre. Flere af de ledende politikere - deriblandt Sonia Gandhi og premierminister Manmohan Singh - forsøger at mane til besindelse. Til gengæld for kvoterne lover de at oprette flere nye uddannelsespladser.

Truede privilegier

Som det var tilfældet i 1990, er der mange sider af kvote-problematikken - lige fra tekniske kontroverser over kasteinddelingen til filosofiske diskussioner omkring lighedsidealer.

Ser man på dem, der demonstrerer i gaderne, er det kvaliteten af uddannelsen, der er står på spil. Det er hovedsageligt lægestuderende, som frygter, at standarden af deres uddannelse vil falde, hvis kvoteordningen bliver indført.

Den frygt er dog gjort til skamme i den sydindiske delstat, Tamil Nadu. Her udgør de tilbagestående kaster over 90 procent af befolkningen, og man har derfor i mange år haft kvoteordninger til uddannelsesinstitutionerne - selv før Mandalrapporten blev fremlagt. I Tamil Nadu er man gået så vidt som at afsætte 69 procent af pladserne til de tilbagestående kaster. Det er vel at mærke sket i takt med, at sundhedsstandarderne er forbedret og de medicinske universiteter er blandt de bedste i landet.

Kvoter for højkaster

Ikke desto mindre har debatten om reservations kasterne kastet ud i åben kamp mod hinanden. Højkasten føler nu sine privilegier truet og det har givet ammunition til oppositionen, som har foreslået at indføre kvoter for højkasten.

Også blandt de forskellige grupper af tilbagestående kaster skaber reservations splid. I Tamil Nadu viser undersøgelser nemlig, at det er det øvre lag af de tilbagestående kaster, der har nydt godt af kvoterne. Det øvre lag består hovedsageligt af veluddannede og vellønnede folk fra byerne, som er efterkommere af den tidligere 'tilbagestående' landelite. De har modtaget den bedste grundskoleuddannelse - i privat regi selvfølgelig - og står derfor forrest, når kvotepladserne skal fordeles.

Og her rammer kritikken af kvotesystemet et ømt punkt. På grund af måden, som kvotesystemet er skruet sammen på, belønner det kun dem, der når så langt i uddannelsessystemet, at de kan bestride et offentligt embede eller kan tage en videregående uddannelse. Det lader en stor gruppe tilbage, og for dem er kvotesystemet en ringe trøst.

I det nordøstlige Indien er det især dette synspunkt, der fremføres. Her er en stor del af befolkningen oprindelige folk, og graden af analfabetisme er den højeste i landet. Deres protester repræsenterer et tredje standpunkt mellem 'for'- og 'imod'-fløjen.

Social fastlåsthed

Det er almindelig kendt i Indien, at kvaliteten af den offentlige grundskole er meget ringe.

Lærerne får en løn, der kun lige nøjagtig holder dem over fattigdomsgrænsen. Og det er absolut kun de forældre, der ikke har andre muligheder, der sender deres børn i den offentlige skole.

Men protesterne for bedre offentlig skolegang møder ikke megen opmærksomhed i den meget polariserede debat om kvoter. For det er ikke det, der er essensen for de fleste. Det er alene spørgsmålet, om ens kaste stilles ringere eller bedre i forhold til de andre kaster.

Kvotesystemet opnår dermed det modsatte af, hvad der var tiltænkt. Det fastholder befolkningen i deres kastetilhørsforhold - og dermed i en ulige og fastlåst samfundsstruktur.

Set med danske øjne synes det at være den værste 'bivirkning' af kvoterne: Ingen har længere en interesse i et opgør med kastesystemet. Højkasten er stadig højt hævet over de øvrige kaster med gode uddannelser, højt betalte jobs og politisk magt. De lavere kaster derimod kan kun håbe på blive spist af med særlige privilegier i forhold til offentlig jobs og uddannelsespladser.

Lise Johansen er cand.scient pol og for tiden bosat i Bangalore, Indien, hvor hun arbejder som organisatorisk konsulent for De Samvirkende Invalideforeninger

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her