Læsetid: 5 min.

Kylie og celebrity-kulturen

Mens den australske sangerinde Kylie Minogue lancerer bittesmå bikinier for H&M, udstiller Victoria and Albert Museum i London hendes bittesmå guldshorts. Men er det sjovt?
1. maj 2007

"Come into my world," synger den australske popprinsesse Kylie Minogue lokkende på singlen af samme navn fra 2002. Kylies verden har strakt sig fra rollen i 1980'erne som den drengede Charlene i tv-serien Neighbours til hult klingende poppige i slutningen af samme årti. I 1996 fik hun et nyt publikum, da hun i en duet med mørkemanden Nick Cave sang sukkersødt om jalousimord. Imens har homoseksuelle mænd i alverdens storbyer hyldet hende, og i begyndelsen af det nye årtusind gjorde hun et fantastisk pop-comeback. I fjor nåede hendes stjerne så igen nye højder, da hun på en gang sejt og graciøst kæmpede og vandt over sin brystkræftsygdom. Nu er Kylies verden også på museum, nærmere bestemt Victoria and Albert Museum (V&A) i London. Udstillingen hedder bare Kylie, og trækplastret er de bittesmå guldshorts, sangerinden drejede rundt og rundt i i videoen til 'Spinning Around' fra 2000.

Poppen eller eliten

Udstillingen Kylie består af alle de kjoler, priser, sko og souvenirs, Kylie Minogue donerede til The Arts Centre i Melbourne i 2003. Men ligesom de gange, hvor Statens Museum for Kunst i København har vist blomster og kjoler, er der sure miner blandt både kulturskribenter og dele af publikum. For helt ærligt, hvorfor er det lige, at det hæderkronede designmuseum skal lægge vægge og ikke mindst ører til den lille dames kostumer og melodier? Kjolerne er smukke og vilde, javel, men modsat de designere, V&A regelmæssigt hædrer, har Kylie jo ikke lavet noget af det udstillede selv. Hun har bare haft kludene på, mens hun har vredet sig til andre komponisters melo-dier.

En af de sure er Stephen Bailey, arkitektur- og design-anmelder ved søndagsavisen The Observer. Han mener, at udstillingen mest ligner en eksplosion i en undertøjsskuffe. Og til dem, der siger, at museer ikke skal være elitære, svarer han: Jo, de skal! Ikke mindst et museum som V&A skal sætte standarder! Selvom regeringen kræver høje besøgstal til gengæld for offentlig støtte, må der være en grænse: Bailey mener ganske enkelt, at udstillingen er udtryk for "en pinlig kapitulation over for dyrkelsen af den billige celebrity-kult". Og skidtet har ganske simpelt ædt af V&A's sjæl.

På den anden side mener Euan Ferguson, der også skriver for The Observer, at man vanskeligt kan fortænke V&A i at huse udstillingen. Det strømmer jo ind med gæster, og flere af dem har ikke tidligere følt sig kaldet til at skubbe de tunge og lidt intimiderende museumsdøre op. Men, siger Ferguson, kuratorerne på V&A skyder sig selv i foden, når de præsenterer udstillingen som en lidt seriøs undersøgelse af moderne ikonografi og celebrity- kultur. For helt ærligt, det er jo tant og fjas. Og derfor mener Ferguson også, at der i virkeligheden bør stå "Kom og se Kylies trusser!" med store glittede bogstaver over døren på det fine gamle museum i Kensington.

Brede smil

Men der gør der altså ikke. Til gengæld er der klæbet et stort lyserødt og glimtende K op i marmoren på trappen op til udstillingen. Det passer perfekt til stenens rundning, og vidste man ikke bedre, kunne man tro, det altid har siddet der. Igen tænker man på, hvad den strenge dronning Victoria ville sige.

Hun er nu hurtigt glemt, for allerede der på trappen begynder de at vise sig: De meget brede og lidt lallende smil. Først hos den voksne dame i pelsen, der blusser lidt forlegent samtidig. I udstillingens første rum er det to midaldrende veninder fra Nordengland, der er ved at flække. De siger meget rigtigt, at i Kylies verden er der "Something for everybody" - Noget for alle.

Der er i hvert fald også noget for småpiger, de er overalt. Deres øjne lyser, og deres smil er lykkelige. De er her med deres smilende mødre og i flere tilfælde også deres bedstemødre. Foran væggen med striben af alle de cd'er, Kylie har udgivet, står et par fyre og griner, mens de siger: "Den har jeg. Den har jeg. Den har jeg ikke. Men den der, ja, den har jeg." Og så er der selvfølgelig en kødrand af glade mennesker samlet omkring den lille boks af plexiglas, hvor de så omtalte hot pants hænger.

Glade klude og fjer

Udstillingen er ifølge programmet delt op i seks dele, men som besøgende lægger man ærlig talt ikke meget mærke til afgrænsningerne. Lyd, billeder, glitter og et væld af bittesmå mannequiner fylder nemlig i alle delene. I udstillingens første rum vises Kylies videoer i et endeløst loop på den ene væg, mens alle de kreationer, hun bærer i videoerne, findes i midten af rummet. Allerforrest står det såkaldte Museum Dress - et overdådigt brus, designet af popprinsessen selv og syet sammen af silketryk af de mange forsider, hun har prydet gennem tiden. Tøjet er bittesmåt, i nogle tilfælde lidt falmet og slidt.

Kylies seneste turné hed Showgirl Homecoming Tour, og i det næste rum kører en koncertoptagelse med damen i alle fjerene og krystallerne flankeret af de samme sorte dukker med kostumerne på. Her vrikker museumsgæsterne lidt, inden de sætter sig andægtigt på gulvet for at tage det hele ind. Næste stop er så Kylies omklædningsrum. Med rækkevis af tøjstativer, bamser, en kaffekop og gule post-its med kærlige hilsner på spejlet.

De besøgende denne eftermiddag stirrer, som havde de fået adgang til det allerhelligste. Til sidst sluses gæsterne ud i museumsbutikken, hvor festen bare fortsætter: Kylie-sæbe, Kylie-krus, Kylie-snørebånd og en børnebog om og af Kylie. Og igen den ivrige fnisen i krogene. Et rødkindet mor-datter-par knuger deres indkøb og siger, at det er vildt, som man kan synge med på alle sangene. De vakler leende ned ad trappen til det allersidste stop på denne feel good-tur: To hvide vægge overklæbet med et utal af lyserøde hjerteformede papirlapper med kærlige hilsner til dagens kærlighedsmaskine, Kylie Minogue. Beskederne er for en stor del skrevet med ubehjælpsom barneskrift, men nogle er alligevel tvetydige på en måde, der tyder på, at de er skriblet af i hvert fald halvvoksne mennesker: "Til Kylie. Jeg håber, du har det godt. Du er lillebitte og tynd. Jeg er så misundelig!"

Men det er ikke det sidste ord. På V&A's hjemmeside kan man skrive videre og bestille billet til udstillingen. For er man alligevel i London, bør man tage en tur forbi og se på små shorts og store smil. Udstillingen er gratis, ligesom et besøg i museets fantastiske permanente samlinger heller ikke koster noget. Kom, kom. For det behøver altså ikke være enten-eller. Både-og er sjovere. Og Victoria and Albert Museum rummer nemt det hele. Uden at miste sin sjæl.

Kylie - The Exhibition. Victoria and Albert Museum, London. Udstillingen fortsætter til den 10. juni

Sarah von Essen er journalist og cand.mag i historie og kulturstudier

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu