Læsetid: 2 min.

Kyllingeindustriel patriotisme

28. oktober 2005

"Når fugle skider på dig, betyder det lykke," plejede min bedstemor altid at sige, når jeg som barn kom ind med en fugleklat på tøjet.

"Ja, alt godt fra himlen," kunne min bedstefar finde på at istemme, for kort efter husmoderligt at blive formanet: "Nej, du tror jo heller ikke på skid...". Og det gjorde min bedstefar ikke.

Til gengæld holdt han af sine høns. De spankulerede frit rundt i en stor udendørs hønsegård. For det meste var de rolige. Men når naboens kat kom forbi, eller en rovfugl fløj lavt hen over gården, kaglede hanen alarmerende, hvorefter hønsene søgte dækning i det lave buskads, trykkede sig i græsset eller løb ind i hønsehuset.

I vore dages industrielle fjerkræproduktion er det de færreste høns beskåret at komme ud i det fri endsige have selskab af en hane. I dag har de veterinære myndigheder overtaget en stor del af hanens funktion.

Tag nu den i tiden meget omtalte såkaldte fugleinfluenza, og hør så på diverse højtlønnede chefveterinærer fra Fødevarestyrelsen kagle op om, at alle fritgående høns i Danmark skal holdes indendørs, og alle udendørs hønsegårde tildækkes.

Truslen kommer eftersigende øst fra i form af højtflyvende trækfugle, der måske vil lande i nærheden af eller, endnu værre, skide direkte på hønsenes foder.

Men det er dog ikke først og fremmest hensynet til den enkelte høne i flokken, som får chefveterinærerne til at beordre de fritgående høns i dækning, men hensynet til den nærmest rituelt afvaskede såkaldte fødevaresikkerhed: Muligheden for at influenzaen skal overføres til mennesker og 'kunne ramme eksporten'.

Spredt fjerkræproduktion

Men risikoen for at mennesker vil smittes med fugleinfluenza er forsvindende. Der er større sandsynlighed for at dø af importeret, industrielt produceret fjerkræ befængt med salmonella. Den offentlige bestyrtelse over fugleinfluenzaen mangler proportioner. Hvis man virkeligt mente alarmkaldet alvorligt, ja, så sørgede myndighederne for at alt fritgående fjerkræ i menneskelig besiddelse blev vaccineret.

Den virkelige trussel mod Danmark består i den industrielle koncentration af fjerkræholdet. Et enkelt tilfælde af fugleinfluenza vil under disse betingelser let spredes og blive til en reel epidemi. Desværre mangler industrilandbruget gennemgribende offentlig modstand.

En lettere trykket professor i dyreetik tilkendegiver således i et radiointerview, at det trods alt er bedre, at man opretholder den industrielle produktion af fjerkræ. For i Danmark har dyrene om ikke ligefrem et lykkeligt så et relativt bedre liv end i så mange andre lande.

Var det dog ikke bedre, eller 'mere etisk', om vi i stedet begyndte at tage mindre hensyn til eksporten og, så at sige, de-koncentrerede fjerkræproduktionen ved at sprede den på flere mindre, ekstensive og lokalt madforsynende fjerkræhold? Dette indgreb ville i sig selv begrænse konsekvenserne af et enkelt sygdomsudbrud.

I samme (sociale) bevægelse kunne vi passende forbyde al import af billigt, GMO-befængt hønsefoder og salg af fjerkræprodukter under den reelle produktionspris.

Danmark skal gå foran

Min bedstefar var ufaglært. Han tænkte klart. Men han brugte ikke så mange vanskelige ord. Det gør jeg. Jeg kalder de mediebårne tjenestemænds-udsagn i fugleinfluenzasagen for kyllingeindustriel patriotisme. Eller, mere nede på jorden, for at skide på de mindre ikke-produktivistiske fjerkræfolk!

Jeg formaner det gerne igen: Var det ikke bedre om Danmark gik foran og blev det eksemplariske post-produktivistiske landbrugsland i Europa?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu